Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ny ØU investeringsfond på vej: Biotekselskabet Aerbio omdanner CO₂ udledning til protein, skal hente penge til fabrik

Morten W. Langer

mandag 19. august 2024 kl. 9:40

Kaspar Kristiansen

Disclaimer: Økonomisk Ugebrevs datterselskab, ØU Capital, er tæt at etablere en unoteret AIF-fond med mindsteinvesteringer på 750.000 kr., som i første omgang alene investerer i Aerbio. Disse forhandlinger med Aerbio er endnu ikke helt afsluttet, Men investeringen vil i givet fald ske i forbindelse med den forventede kapitalforhøjelse inden for nogle måneder. ØU Invest Venture I forventes at købe aktier i Aerbio til samme pris, som de professionelle investorer. ØU’s abonnenter vil få fortrinsret til at købe andele i den nye fond.. Eventuelle interesse tilkendegivelser fra investorer sendes til [email protected]

For tre år siden beskrev Økonomisk Ugebrev et af de mest revolutionerende biotekfirmaer med fokus på ny klima- og fødevareteknologi, som dengang stod foran en afgørende test med at bevise, at laboratorieforsøg kunne overføres til storskalaproduktion. Efter mange forhindringer og teknologiske hurdler de seneste år, er UK-baserede Deep Branch, som nu flytter til Danmark under navnet Aerbio, meget tæt på det endelige gennembrud med storskalaproduktion, hvor CO₂ og hydrogen gennem en fermenteringsproces omdannes til protein, som kan anvendes i dyrefoder, fødevarer og kosmetik. For en gang skyld rykker en potentiel unicorn fra udlandet til Danmark, og ikke omvendt, skriver chefredaktør Morten W. Langer.

For Deep Branch’ ledelse og aktionærer har det virkelig været op ad bakke de seneste tre år med at bevise, at den revolutionerende teknologi også virker i storskalaproduktion.

Selskabet er flere gange undervejs stødt ind i store problemer med at bygge den nye fabrik, som har forsinket færdiggørelsen. Men ledelsen og nogle aktionærer har troet så meget på projektet, at de har kæmpet videre.

Nu er det meget tæt på at blive dokumenteret, at det virker, fortæller bestyrelsesformand Lars Topholm, også kendt aktieanalytiker fra finanshuset Carnegie, i dette interview, hvor vi også snakker med selskabets CEO, Kaspar Kristiansen, tidligere mangeårig managing partner i den globale private equity fond, Waterland Private Equity.

Processen fungerer også i storskalaproduktion

”Vi har arbejdet hårdt på at bygge en fabrik i Holland for at bevise, at processen også fungerer i storskalaproduktion. Og der har vi nu et gennembrud, så vores fabrik, der har kostet et stort tocifret millionbeløb at bygge, nu fremstiller 5-7 kilo protein om dagen, svarende til ca. 200 kilo protein om måneden, grundlæggende baseret på luft. Det ser vi som et kæmpe gennembrud. Også selvom vi mangler de sidste formelle målepunkter”, siger han.

Økonomisk Ugebrev skrev første gang om startup-selskabet tilbage i marts 2021 med blandt andet følgende udtalelse fra Lars Topholm: ”En kritisk faktor er selve fermenteringsprocessen i et stort anlæg. Vi ved, at produktionen fungerer i testanlæg. Men produktion i storskala er en mere kompliceret sag.”

Denne hurdle har det altså taget ca. to år længere end forventet at overkomme. Men nu er selskabet og dets ledelse parat til at tage næste skridt mod storproduktion og kommercialisering af mulighederne, hvor de to vigtigste råvarer altså er luft, bestående af CO₂ og hydrogen.

Revolutionen består i, at der fremover kan produceres proteiner, som er lige så gode og rene som proteiner i landbrugsafgrøder. Eksempelvis sojaprotein, der ofte transporteres med skibe fra Sydamerika til brug som dyre- og fiskefoder, og hvor der ikke kræves afgrøder, der optager landbrugsjord og anvendes gødning.

Produktion af protein til fødevarer på denne måde vil også indebære stor forsyningssikkerhed, hvor der ikke er afhængighed af gunstige klima- og dyrkningsvilkår.

Selskabet, der nu flytter til Danmark under navnet Aerbio, skal snart hente nye penge til at bygge en større fabrik, som kan producere fra en bioreaktor på ca. 20.000 liter mod den første på 500 liter. Dette svarer til en produktion af ca. 250 tons færdigproduceret tør protein om året.

Målet er en stor fabrik med ti enkeltstående reaktorer på hver 300.000 liter, der kan producere 100.000 tons protein årligt. I første omgang skal selskabet hente op til 50 mio. euro til blandt andet at bygge den nye fabrik.

”Vi kan nøjes med mindre, men får vi alle pengene, kan det bære os frem til den forventede børsnotering om tre år”, siger Kaspar Kristiansen.

”Vi har nu bevist, at vi kan skalere produktionen. Men vi mangler stadig den endelige validering fra tredjepart. Vi er dog langt ude over de største produktionsmæssige risici i projektet, som jo typisk ligger i de indledende faser. Vi har leveret et gigantisk gennembrud”, siger han.

ØU: I klimadebatten er det jo et centralt element, at samfundet skal reducere udledningen af CO₂. Hvor meget kan I på sigt tage af CO₂-udledningen i jeres produktion?

Lars Topholm: ”Vi kan komme til at bruge rigtig meget CO₂. Vi forventer jo på sigt, at der vil blive bygget mange fabrikker over hele verden baseret på vores teknologi. Så vi kommer til at bruge store mængder CO₂. Ja, faktisk så meget, at vi i vores økonomiske kalkuler på sigt forventer, at vi skal betale for at få tilstrækkeligt med CO₂ til vores produktion. Så vi forventer bestemt ikke, at CO₂ på sigt vil være noget, man får penge for at aftage.”

Lars Topholm forventer, at der vil opstå en stor industri af virksomheder, som fremstiller forskellige produkter ved hjælp af CO₂, og derfor vil der opstå en enorm efterspørgsel efter den CO₂-emission, som findes i dag. Der findes allerede en stribe tilsvarende virksomheder som Aerbio, blandt andet Lanzatech, som er en unicorn, der anvender CO₂ til at producere blandt andet jetbrændstof.

”I dag er CO₂ et problem. Men i fremtiden bliver det et værdifuldt råstof til input til en stor ny industri. Så i stedet for at anvende carbon fra olie og kul, så trækker vi carbon ud af fabrikkernes CO₂ udledning. Man kan sige, at vi genanvender den”, siger Lars Topholm, der lægger stor vægt på, at politikerne understøtter udvikling og rammevilkår for den nye industri.

Han forventer, at der fra politisk side vil opstå stigende erkendelse af, at klimaudfordringen mere effektivt løses ved at genanvende CO₂-udledningen frem for et mere ensidigt fokus på at begrænse CO₂-udledningen.

”Men vi må også erkende, at det er en meget ny industri, og det lyder jo også lidt som science fiction: Man tager noget luft, og så kommer der mad ud af det. Det kan være svært at forklare og forstå. Jeg tror, at tiden arbejder for denne historie. Det her er allerede virkelighed nu, og jeg tror, at der de kommende år vil komme en helt anden politisk agenda omkring CO₂-udledning”, siger Lars Topholm.

Stor fabrik i Danmark

Next step for Aerbio er at bygge en rigtig stor fabrik i Danmark, og med den produktion oppe at stå skal der udvikles produkter til forskellige applikationer.

Kaspar Kristiansen siger, at Aerbio har bevist, at fabrikken kan producere protein til meget rentable priser med samme eller bedre lønsomhed som andre industrier baseret på fermenteringsteknologi.

”Selvom der er andre, der arbejder med samme teknologier som os, er der ikke nogen, der mig bekendt kan fremstille til samme konkurrencedygtige priser. Og så er vi faktisk også meget konkurrencedygtige i forhold til prisen på almindelige soyaprotein”, siger han.

Lars Topholm fortæller, at Aerbio både er en bæredygtighedshistorie, hvor man kan anvende kultveilteudledning fra store fabrikker til fremstilling til protein, og en platformshistorie, fordi proteinerne på produktionsplatformen kan formes til at blive anvendt på en lang række forskellige områder, både fiske- og dyrefoder, men også til human ernæring og skincare.

”Vi har en teknologiplatform, som gennem fermentering af gas kan anvendes til fremstilling af protein. Andre fermenteringsteknologier (eksempelvis Novozymes og Chr. Hansen. Red) anvender sukker, som jo kommer fra en afgrøde, dyrket på en mark. Det kræver altså landbrugsjord. Men det gør vores fermenteringsproces jo ikke, fordi den er baseret på luft. Vores teknologi kan udnytte, at mange forskellige bakterier lever af gas, og det giver en lang række andre anvendelsesmuligheder.”

Lars Topholm nævner, at idéen bag plantebaseret kød er at tage grisen ud af ligningen. ”I stedet laver man bøffer af soya, som jo ikke smager særligt godt, og derfor tilsætter man en masse smagsstoffer for at genskabe kødsmagen. Vi tager ikke grisen ud af ligningen, men vi tager foderstofferne, baseret på dyrket soyaprotein på landbrugsareal, ud af ligningen. Så vi beholder det ”rigtige” kød på en bæredygtig måde.”

Lars Topholm ser ikke, at Aerbio bliver ejer af de mange fabrikker, som ledelsen forventer skal opføres over de kommende år. ”Vores overvejelser går på, at vi selv bygger, finansierer og driver de første par fabrikker. Herefter kigger vi på en licensmodel, hvor partnere får lov til at anvende vores teknologi mod licensbetalinger til os. Det er det mest attraktive for os, da det ikke er så kapitalintensivt, som hvis vi selv skal finansiere fabrikkerne.”

Aerbio har allerede indgået partnerskaber med mulige aftagere, blandt andet den danske globale fiskefoderproducent, Biomar.

Morten W. Langer

Disclaimer: Økonomisk Ugebrevs datterselskab, ØU Capital, er tæt at etablere en unoteret AIF-fond med mindsteinvesteringer på 750.000 kr., som i første omgang alene investerer i Aerbio. Disse forhandlinger med Aerbio er endnu ikke helt afsluttet, Men investeringen vil i givet fald ske i forbindelse med den forventede kapitalforhøjelse inden for nogle måneder.

ØU Invest Venture I forventes at købe aktier i Aerbio til samme pris, som de professionelle investorer. Årsabonnenter på ØU’s betalingsprodukter vil få fortrinsret til at købe andele i ØU Invest Venture I, da der vil være et loft på kapitalrejsningen.

Eventuelle interessetilkendegivelser fra investorer sendes til [email protected].

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank