Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

ATP vil hjælpe børs-vækstmarked i gang igen

Morten W. Langer

tirsdag 27. august 2024 kl. 5:40

ATP vil hjælpe børs-vækstmarked i gang igen

Tilgangen til de små hjemlige babybørser for mindre vækstvirksomheder skranter alvorligt. Det er et problem, fordi det hæmmer tilførsel af risikovillig kapital til vækstlaget i dansk erhvervsliv. ATP’s porteføljeforvalter Mark Jessen har de seneste år snakket med de vigtigste børsaktører i den finansielle sektor for at få ændret mentaliteten. ”Når små vækstselskaber søger rådgivning om, hvordan de kan skaffe ekstern finansiering, er børsnotering som en god langsigtet mulighed sjældent på radaren,” siger han i et interview med Økonomisk Ugebrev.

Hvorfor er det lige, at Danmark halter mange kilometer efter vores naboland Sverige, når det handler om børsnotering af mindre og mellemstore virksomheder? Det jo netop de virksomheder, som har brug for risikovillig kapital til den videre vækstrejse?

Den gængse fortælling går på, at den danske First North børs for tredje gang på lige så mange årtier igen har skudt sig selv i foden: Nemlig ved at lukke en masse selskaber ind, som enten ikke var parate til en børsnotering, eller som har solgt sig selv alt for dyrt på overoptimistiske forventninger.

Det er helt sikkert også en del af historien, fordi de private investorer, som har været udset til at være den primære kapitalkilde til de små børsnoteringer, har lidt store tab de seneste tre år. Naturligt nok er de nu ekstra tilbageholdende med igen at købe ind i unge vækstselskaber på First North.

Den langsigtede værdiskabelse

Men spørger man ATP’s porteføljeforvalter, Mark Jessen, som bl.a. arbejder med danske SMV-aktier, er der andre vigtigere forklaringer på dødvandet på den danske vækstbørs. ”I ATP ser vi egentlig, at vi herhjemme har et stort uudnyttet potentiale i at benytte børsmarkedet som formidler af risikovillig kapital i SMV-underskoven. Og vi mener også, at vi kan få det til at fungere, hvis alle aktørerne omkring både eksisterende og nye børsnoteringer gør noget ved det. Men grundlæggende kræver det en mentalitetsændring, hvor vi går fra det kortsigtede transaktionsfokus til den langsigtede værdiskabelse,” siger Mark Jessen.

ATP har igennem tiden været inde og ude af mange af de danske small cap-investeringer og har i dag investeret mere end én mia. kr. i de mindre selskaber på både hovedbørsen og First North. Porteføljen indeholder blandt andet aktier som Gubra, Matas, Napatech, Asetek, Penneo, RTX og FOM Technologies, hvor sidstnævnte er eneste nuværende First North-aktie.

”Vi har holdt os meget på sidelinjen i First North-noteringsbølgerne, hvilket har været rigtigt for vores afkast, men har skuffet nogle aktører. Men ændrer vi mentaliteten og bruger vækstbørserne bedre, tror vi også på, at vi kan hente et konkurrencedygtigt afkast dér. Det kræver, at vi herhjemme gør tingene på en anden måde, og det er det, vi de seneste år har snakket med en lang række aktører om. Lykkes vi med det, vil vi i ATP meget gerne være med til at styrke det danske børsmarked for vækstvirksomheder og gøre børsnotering mere attraktivt.”

Flere lovende selskaber

I dialogen med aktører oplever ATP hele vejen rundt en stor interesse i at skabe bedre grobund for et bedre børsnoteringsklima. ”Vi møder langt flere ildsjæle og interesse i børsmarkedet og de mindre selskaber, end man skulle tro. Det er et godt grundlag, for det er ikke blot en enkelt aktørgruppe, som skal fokusere mere på, at børsnoteringer rummer store muligheder for SMV-virksomheder, men hele økosystemet. I dag har vi et felt af investorer, rådgivere, medier, myndigheder og interesseorganisationer, der arbejder i samme retning. Vi mangler faktisk kun at se flere lovende selskaber, der ønsker at gå børsvejen på deres vækstrejse.”

Men ATP oplever, at en børsnotering sjældent er plan A for selskaberne.

”Mange af de professionelle investorer og rådgiverne, eksempelvis banker, revisorer og M&A-rådgivere, rådgiver sjældent SMV-virksomheder om muligheden for en børsnotering og fordelene ved det. Vi har f.eks. oplevet ledelseskonsulenter, der indrømmer, at de ikke tænker i de baner, når der rådgives om strategi og funding,” siger Mark Jessen.

ATP mener, at hvis selskaberne og rådgiverne i højere grad havde forståelse for og fokus på mulighederne i SMV-noteringer, ville flere selskaber søge den vej:

”Herhjemme har vi masser af spændende selskaber, som kunne have stor glæde af en børsnotering, men hvor ledelserne groft sagt slet ikke får undersøgt og arbejdet grundigt med muligheden for at gå den vej. At selskaber ikke kigger ind ad alle åbne døre, er en skam.”

Den nye aktionærgruppe

Mark Jessen vurderer, at der vil være interesserede investorer, både private og professionelle, som vil købe aktier i attraktive nye SMV-selskaber på børsen. ”Men det er klart, at det er afgørende, at prissætningen er i orden, og at der fremlægges realistiske planer for de kommende års vækst, lønsomhed og kapitalforhold. Og det vil selvfølgelig være en ekstra sikkerhed for de private investorer, hvis der er større ankerinvestorer med i den nye aktionærgruppe.”

ATP oplever, at rundturen til mange af børsaktørerne har skabt positiv grøde i vandene. De ser god mulighed for, at nogle af de store banker vil blive mere åbne for at rådgive mindre selskaber om børsnotering som en vej til at skaffe risikovillig kapital. De ser også en åbning for, at flere professionelle investorer vil gå sammen om at løfte SMV-noteringer, hvor de ser en god og langsigtet case. Der er konkrete initiativer i gang, men mere om dette ønsker de ikke at løfte sløret for nu.

Argumenter imod børsnotering, som at det er ”besværligt”, mener ATP ikke holder vand. ”På First North eksempelvis er oplysningskravene meget lempelige. Jeg kan ikke komme i tanke om steder, hvor man kan slippe med mindre. De selskaber, vi møder, giver ikke udtryk for, at det er lettere at have andre professionelle investorer med ombord uden om børsen. Så det argument holder ikke.”

Samtidig er gebyrerne til Nasdaqs First North og Spotlight børsen meget overkommelige for små selskaber.

Om den ene eller anden ejerform er det ”rigtige” for virksomheden afhænger jo i høj grad af, hvad ejerne og ledelsen vil med virksomheden, pointerer Mark Jessen. ”Ved en børsnotering kan ejerne f.eks. nøjes med at sælge en lille del af virksomheden og fortsat beholde kontrollen. Ved salg uden om fondsbørsen vil en ny investor normalt kræve medbestemmelse gennem en aktionæroverenskomst. Det ved vi, for vi er i ATP selv aktive uden om børsen. Med en børsnotering kan ejerne og ledelsen fortsat være herrer i ejet hus, men invitere andre med ombord på rejsen.”

Tilbage ved mentaliteten

Mark Jessen mener, at der også er brug for et holdningsskifte fra de ejere, som sælger en del af virksomheden, og ledelsens rådgivere:

”Der har været tendens til, at ledelserne har ønsket at presse citronen mest muligt ved at sælge til en børsnoteringskurs, som var alt for høj og baseret på overoptimistiske forudsætninger. Det vil være langt sundere, hvis man starter med at sælge en lille aktiepost billigere. Det giver større mulighed for en positiv aktiehistorie, hvor ejerne igen senere kan hente mere kapital via børsen. Men det forudsætter, at man har det lange lys tændt og ikke kun kigger på den næste transaktion. Og så er vi tilbage ved mentaliteten.”

”Det er afgørende, at ejerne gør op med sig selv, hvad de vil med virksomheden. Søger man et exit for at lukke ét kapitel og lave noget andet i livet, kan salg til en industriel køber eller en fond være den rigtige vej at gå. Men ønsker ejerne at holde snor i virksomheden, kan en børsnotering være det rigtige. Derudover er virksomhedens modenhed og strategi også vigtig at forholde sig til, når den optimale ejerstruktur skal vælges,” siger han.

Fødselshjælper for SMV-børsnoteringer

ATP vil også fremover interessere sig for SMV-noteringer, men det vil ofte sket sammen med andre institutioner, siger han. ”Kravet vil være, at der er tale om attraktive langsigtede investeringsmuligheder med et spændende perspektiv. Så vil vi absolut se nærmere på det. Men det kræver, at de spændende cases også rammer børsen, og dér kan vi kun forsøge at gøde underskoven af rådgivere og selskaber,” siger Mark Jessen.

Sammen med en solid lobbyisme-indsats fra Foreningen af Børsnoterede Vækstselskaber (FBV), som ledes af Thomas Black-Petersen, synes der stille og roligt at ske noget positivt på den danske scene for børsnoterede SMV’er. F.eks. er hovedtaleren på FBV’s kommende årsmøde Danske Banks koncernchef Carsten Egeriis, hvilket godt kunne indikere at Danske Bank er på vej mod en mere aktiv rolle som fødselshjælper for SMV-børsnoteringer.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Senior Advisor in the International Team
Region Hovedstaden
Erfaren økonom til politisk team
Region Hovedstaden
Udløber snart
Budgetchef til Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Økonomi- og ressourcedirektør til Hotel- og Restaurantskolen
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL SETTLEMENTET VESTERBRO
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank