Mid cap halter efter large cap på kønsdiversitet

ØU Mangfoldigheds Rating 2024: De danske mid cap-selskabers bestyrelser og topledelser har ringere kønsbalance end de øverste ledelseslag i de store danske large cap-selskaber. I large cap-segmentet er 38% af bestyrelsesmedlemmerne kvinder, for mid cap-kategorien er kvindeandelen næsten 30 procent lavere, på 28%. Samtidig har hver tredje mid cap-selskab ikke kønslighed i bestyrelsen jævnfør Erhvervsstyrelsens definition, hvilket er langt hyppigere end hos large cap-selskaber, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen, der her kortlægger kønsdiversiteten i danske mid cap-selskabers bestyrelser og topledelser.     

Gyldendals topledelse består af to personer: Hanne Salomonsen og Henriette Schütze, henholdsvis CEO og CFO – altså en kvindeandel i topledelsen på 100 procent. Den danske forlagsgigant er dog et særsyn i dansk erhvervsliv, hvor hovedparten af topledelserne, her forstået som executive management, er domineret af mænd.

Økonomisk Ugebrevs kortlægning af kønsdiversiteten i danske mid cap-selskaber viser, at mænd er i overtal i 29 ud af 33 – det vil sige i 88 procent – af mid cap-selskabernes topledergrupper. Samlet set udgør kvinder 21 procent af toplederne i danske mid cap-selskaber, hvilket er en anelse mindre end i large cap-kategorien, hvor andelen af kvinder i toplederstillinger er 23 procent.

Mønsteret er det samme i forhold til bestyrelser, om end endnu mere udtalt: Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer – valgt på generalforsamlingen, altså ekskl. medarbejderrepræsentanter – i mid cap-kategorien er 28 procent mod 38 procent i large cap.

Som det fremgår af tabellen nederst i denne artikel, ligger elektrolyseselskabet Green Hydrogen Systems lavt, både når det gælder kønsdiversitet i bestyrelse og topledelse – med nul kvinder i topledelsen og blot én kvinde i bestyrelsen. Økonomisk Ugebrev har rakt ud til Green Hydrogen Systems for en kommentar, men virksomheden er ikke vendt tilbage.

Lidt bedre ser det ud i softwarevirksomheden cBrain, der har en kvindeandel på 20 procent i bestyrelsen og 17 procent i topledelsen. Ejvind Jørgensen, CFO i cBrain, anerkender, at selskabet i øjeblikket har en knap så imponerende repræsentation af kvinder i både topledelsen og i bestyrelsen. Han understreger samtidig, at der arbejdes aktivt på at fremme kønsdiversitet i hele organisationen.

”Vores politik indebærer, at vi vælger det underrepræsenterede køn, når to kandidater er lige kvalificerede, med det mål at opnå en kønsfordeling på minimum 40/60 i alle ledelseslag. Vi har desuden fastsat et mål om at nå en kønsbalance på 40 procent for begge køn i både topledelsen og bestyrelsen senest ved udgangen af 2026,” siger Per Tej Knudsen.

”Når vi ser længere ned i organisationen, er 25 procent af Directors kvinder, og for Managers er tallet 35 procent. Sidstnævnte er i overensstemmelse med den samlede kønsrepræsentation i virksomheden og viser, at vores arbejde på at fremme diversitet allerede giver resultater på forskellige niveauer i organisationen,” siger han.

I den høje ende af skalaen ligger biotekvirksomheden Gubra, hvis bestyrelse består af tre mænd og tre kvinder. Kønsbalancen i topledelsen er også langt over mid cap gennemsnittet – Gubras topledelse består af to kvinder og fire mænd, altså 33 procent.

Henrik Blou, CEO i Gubra, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Gubra bestræber sig på at have en divers ledelsesgruppe: ”Og det gælder på alle niveauer – mellemledere, management, og i bestyrelsen. Jeg synes, vi generelt er heldige, vi har en rigtig stærk intern pool af talent og samtidig får vi mange gode og velkvalificerede ansøgere, når vi slår stillinger op.”

Ud af de 33 mid cap-selskaber har 11 –  dvs. hvert tredje – ikke kønslighed i bestyrelsen jævnfør Erhvervsstyrelsens definition, der tilsiger, at en ligelig kønsfordeling forstås som: ”En fordeling på 40/60 pct. af henholdsvis kvinder og mænd eller det antal, som kommer tættest på 40 pct.”

For large cap-kategorien er det blot tre ud af 46 selskaber, der ikke har kønslighed i bestyrelsen jævnfør Erhvervsstyrelsens definition, altså blot hvert 14. selskab – så også her halter mid cap-selskaberne efter large cap, når det gælder kønsbalance i selskabernes øverste ledelsesorganer.*

* En væsentlig del af topledelserne i mid cap-segmentet består af mindre end tre personer, hvorved de ikke er omfattet af Erhvervsstyrelsens definition af kønslighed. Erhvervsstyrelsen skriver: ”En ligelig kønsfordeling i lovens forstand kræver en fordeling på 40/60 pct., hvilket forudsætter tilstedeværelse af minimum 3 personer.” Vi har derfor ikke opgjort, hvor mange af mid cap-selskabernes topledelser, der har kønslighed jævnfør Erhvervsstyrelsens definition.