Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Klimastatus 2025 for C25: Klimaaftryk stiger, CO2-intensitet forbedres

Claus Strue Frederiksen

mandag 03. marts 2025 kl. 13:31

Grønt øko-system ligger brak trods krav om grøn omstilling

Artikelserie om Klima Rating 2025: På baggrund af de dugfriske årsregnskaber for 2024 kan Økonomisk Ugebrev nu løfte sløret for udviklingen i erhvervslivets arbejde med klima. Samlet set har gruppen af C25-selskaber det seneste år øget deres klimaaftryk med 7% – fra 140 millioner ton CO2 i 2023 til 150 millioner ton i 2024. Stigningen skyldes især øgede udledninger fra klimatunge selskaber som Mærsk og Ørsted med øgede CO2-aftryk på henholdsvis 8% og 35%. På trods af stigningen i de absolutte CO2-udledninger er CO2-intensiteten – dvs. CO2 pr. omsat mio. kr. – faldet i hovedparten af C25-selskaberne, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen om de første resultater i Økonomisk Ugebrevs årlige Klima Rating.

De store danske C25-selskaber har det seneste år øget deres samlede scope 1, 2 og 3 CO2-udledning med 10 millioner ton, fra 140 millioner ton i 2023 til 150 millioner ton i 2024 – altså en stigning på syv procent.*

Derved bryder det danske eliteindeks med de seneste års solide klimaresultater – fra 2022 til 2023 reducerede C25-selskaberne det samlede klimaaftryk med 10 procent, året forinden var reduktionen endnu større, nemlig 40 procent.

Det seneste års stigning skyldes i høj grad, at A. P. Møller – Mærsk, der står for over halvdelen af gruppens samlede C25-aftyk, har øget sine CO2-udledninger med 8 procent, fra 78 millioner ton i 2023 til 84 millioner ton i 2024. Mærsk begrunder selv stigningen med et øget brændstofforbrug, som skyldes omlægning af sejlruter, grundet angrebstruslen fra houthierne i Det Røde Hav.

Andre klimatunge C25-selskaber har ligeledes øget deres CO2-aftryk det seneste år. Det gælder blandt andet Ørsted, der er gået fra 7,3 millioner ton CO2 i 2023 til 9,3 millioner ton i 2024 – altså en stigning på 35 procent.

I årsrapporten noterer Ørsted, at selvom selskabet det seneste år har mere end halverer sit scope 1 CO2-aftryk, så er scope 3 aftrykket fra anlægsaktiver steget kraftigt – kort fortalt har Ørsted i 2024 igangsat flere sol- og vindfarme, hvilket har øget scope 3 CO2-aftrykket med 3,6 millioner ton.

Som det fremgår af nedenstående tabel er ISS, Nordea og Rockwool de eneste tre C25-selskaber med et årligt CO2-aftryk på over en million ton, der rapporterer et lavere CO2-aftryk i 2024 end i 2023. Nordea leverer den største CO2-reduktion fra 25 millioner ton i 2023 til 24 millioner ton i 2024.

Af de otte C25-selskaber, der rapporterer et CO2-aftryk under en million ton, har to selskaber – Bavarian Nordic og Demant – reduceret deres aftryk det seneste år. Bavarian Nordic leverer den største CO2-reduktion: Fra 98 tusind ton i 2023 til 54 tusind ton i 2024, altså en reduktion på 44 procent.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er Zealand Pharmas CO2-aftryk steget med 260 procent det seneste år. Stigning begrundes i selskabets årsrapport med en betydelig kapitalrejsning i 2024, som har ført til en markant øgning i Zealand Pharmas investeringsrelaterede CO2-udledninger fra værdipapirsporteføljen. Der er således ikke tale om, at Zealand Pharmas drift er blevet markant mindre klimavenlig det seneste år, men derimod at selskabet eksterne investeringer er øget betragteligt.

Samlet set er CO2-aftrykket steget i absolutte termer i 70 procent af C25-selskaberne. Ser vi derimod på CO2-intensiteten, her forstået som ton CO2 pr. omsat million kroner, så har 70 procent af selskaberne i det danske eliteindeks faktisk sænket aftrykket det seneste år.

Det gælder eksempelvis A. P. Møller – Mærsk, der har sænket CO2-aftrykket fra 221 ton pr. omsat million kroner i 2023 til 219 ton pr. omsat million kroner i 2024, altså et fald på knap 1 procent.

Et andet eksempel er Rockwool, der har sænket intensitetsaftrykket med 9 procent det seneste år, fra 99 ton CO2 til 90 ton CO2 pr. omsat million kroner. Rockwool leverer derved både reduktioner i absolutte og relative termer. Ifølge isoleringsgigantens seneste årsrapport er klimastrategien forankret i bestyrelsen, der godkender klimaambitioner og overvåger klimaindsatsen.

Ifølge rapporten er grøn omstilling et centralt element i Rockwools forretning: ”Klimarelaterede risici og muligheder er tæt forbundet med koncernens finansielle og kommercielle strategi i forhold til salg af produkter, der reducerer CO2-udledning. Disse risici og muligheder er derfor integreret i de forskellige forretningsenheders strategier, som opdateres årligt.”

Som det fremgår af nedenstående tabel har også Novo Nordisk, som ellers har øget sit absolutte klimaaftryk med hele 23 procent det seneste år, formået at sænke intensitetsaftrykket med næsten 2 procent.

* Artiklen er 6. marts blevet opdateret med data for Bavarian Nordic. Desuden skal bemærkes, at Carlsberg, Danske Bank, GN, NKT, Novonesis og Tryg har ikke sammenlignelige data for deres samledes scope 1, 2 og 3 CO2-aftryk for 2023 og 2024. Klimaaftrykket for disse selskaber indgår derfor ikke i denne artikel. Oprindeligt indgik GN’s data i artiklen, men selskabet meddelte tirsdag eftermiddag ØU, at GN’s aftryksdata for 2024 ikke kan sammenlignes med 2023. Artiklen er derfor blevet opdateret, således at GN’s aftryksdata ikke længere indgår artiklen. 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

HK søger en erfaren arbejdsskadeadvokat
Region Hovedstaden
Udløber snart
Professionshøjskolen UCN søger en strategisk, samarbejds- og forretningsorienteret økonomichef
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver – sociale indsatser
Region Hovedstaden
Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden
Udløber snart
Er­hvervskun­de­di­rek­tør til Er­hvervs­cen­ter Aarhus
Region Midt
Udløber snart
Head of Danish Tax
Region Hovedstaden
Kontaktdirektør med partnerambitioner til reklamebureauet Shark & Co.
Region Midt
Finance Specialist
Region Midt
Finanskoordinator
Region Hovedstaden
Medarbejder til økonomi og puljeadministration
Region Hovedstaden
Udløber snart
Direktør til Teknik- og Miljøforvaltningen
Region Sjælland
Ansøger til “Økonomidirektør til Region Midtjylland”
Region Midt
Kreativ fundraisingchef til en af landets største patientforeninger
Region Hovedstaden
Controller til Danske Commodities
Region Midt
Vi søger Chief Financial Officer (CFO)
Region Midt

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank