I det meste af Europa ses solid fremgang for crowdfunding med ekstern finansiering af start-ups. Men bare ikke i Danmark, hvor aktiviteten er faldet de seneste to år. Ifølge Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening, har lempelser af lovgivningen og 27 udenlandske platforme med tilladelse til at drive virksomhed i Danmark ikke løftet det danske marked. Tværtimod. Udsigterne ser foreløbig heller ikke positive ud, vurderer han. Seneste tal fra EIFO viser også en drastisk nedgang i danske virksomheders brug af crowdfunding for at skaffe vækstkapital, skriver fagredaktør Peder Bjerge
Særligt i 2023 og 2024 væltede udenlandske crowdfunding-platforme ind ad døren hos Finanstilsynet, der i dag har 27 udenlandske platforme registreret efter den nye lovgivning. Oveni kommer fire danske tilladelser til danske platforme.
Den – på papiret – positive udvikling kom, efter regeringen efter flere års pres fra Dansk Erhverv og Dansk Crowdfunding Forening fjernede regler i selskabslovgivningen, der hindrede anpartsselskaber at hente vækstkapital med crowdfunding.
Indtil videre er det kun blevet ved tilladelserne, da ingen af disse har udløst egentlig aktivitet på vores hjemmebane. EIFO har konstateret en drastisk nedgang i crowdfunding i både 2023 og 2024. Også for equity crowdfunding i 2024, der udgør en mindre del.
”Vores analyse viser, at dansk crowdfunding er relativt svag. Fra 2023 til 2024 faldt tilførsel af egenkapital gennem crowdfunding med godt 80 pct. Med de nye regler burde der fremadrettet kunne rejses mere kapital til virksomhederne gennem disse platforme,” siger Julius Markedal Jensen, som udarbejder EIFOs årlige analyse af det danske crowdfundingsmarked From Startup to Scaleup.
For Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening, ser den umiddelbare fremtid ikke lovende ud. ”Crowdfundingmarkedet er en gyser. Vi var generelt positive, da de nye regler trådte i kraft i begyndelsen af 2025,” siger han, der selv driver platformen Boomerang inden for reward crowdfunding.
Samtidig med den danske fiasko vokser crowdfunding i udlandet. Prognoser for det europæiske marked viser vækst over de næste fem år på 17,4 pct. Omsætningen på markedet i 2024 på 558,2 mio. USD forventes at vokse til 1,43 mia. USD. Mens lånebaseret crowdfunding fylder mest på markedet, er equity segmentet det mest lukrative og hurtigst voksende.
Stilstand i markedet
Ifølge Michael Eis er der i dag kun tre danske selskaber på den amerikanske Republic Europes platform (tidligere britiske Seedrs). Ud over selskaberne Golisto (gaming) og Lapee (urinaler) er der endnu et andet selskab i et lukket udbud på denne platform. På den anden store europæiske equity crowdfunding platform (Crowdcube), som også har været brugt af danske selskaber, ses i dag kun ét dansk selskab, nemlig Lipsha, der ejer et ukrainsk destilleri, i et åbent udbud.
Inden de nye selskabsretlige regler trådte i kraft, var det dengang Dansk Crowdfunding Forenings konservative estimat, at der i 2025 ville være op mod 20 danske selskaber igennem et forløb på en dansk eller udenlandsk platform.
”Men her i 2025 er der reelt set ikke sket en skid. Lovgivningen er på plads, og EU-reglerne kører. Banen er klar. Og det er ikke fordi, der mangler platforme. Vi kommer ikke til at se de store runder, lige som kapitaltilførslerne blandt business angels også er blevet mindre, siger Michael Eis.
Han håber, at man kan få nogle danske virksomheder ud som succeshistorier for at få gang i markedet, men indtil nu er der ikke meget, som peger i den retning.
Ifølge Michael Eis kan den økonomiske krise udgøre en del af forklaringen på nedgangen i brugen af crowdfunding. Men man kommer ikke uden om, at der kan være en kulturel barriere for brugen af den type platforme til at rejse kapital på. At investere i startup-virksomheder ses ikke som attraktivt sammenlignet med f.eks. fast ejendom eller aktier i børsnoterede virksomheder.
Julius Markedal Jensen peger på, at investorerne på crowdfunding-platformene som oftest er privatpersoner, hvor det kan være svært at overskue, hvad der driver investeringslysten.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Erhverv til udviklingen. Freja Brandhøj, Chef for Iværksætteri og Regelforenkling i Dansk Erhverv, har dog fremsendt en skriftlig kommentar, hvor man bl.a. efterlyser flere lempelser af lovgivningen og et generelt stærkere fundament for platformene.
Peder Bjerge
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
