Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Danske venturechefer om spørgsmålet: Vil AI udrydde SaaS-selskaber?

Peder Bjerge

onsdag 08. april 2026 kl. 9:50

Jimmy Fussing Nielsen
Jimmy Fussing Nielsen, managing partner i ventureselskabet Heartcore Capital

Goldman Sachs-analyse med overskriften ”Will AI eat software” graver i fremtiden for SaaS. Svaret er ikke entydigt. Mens kunstig intelligens kan overvælde særligt sårbare softwarevirksomheder, repræsenterer AI også en generel udfordring for branchen, hvis største navne har set investorerne flygte fra deres aktier. I den danske venturebranche peges der på, at software as a service-branchen oplever lavere vækstrater. Det sker i takt med, at deres kunder nu selv investerer i nye AI-systemer som alternativ til softwarelicenser, skriver fagredaktør Peder Bjerge.

Har kunstig intelligens indvarslet dommedag for softwareindustrien? I hvert fald frygter investorerne, at særligt segmentet software as a service (SaaS) vil blive hårdt ramt. Efter årtiers vækst for softwaregiganter som Salesforce, Microsoft, Oracle og SAP har deres aktier styrtdykket i værdi. F.eks. har SAP tabt over en tredjedel af sin værdi i løbet af det sidste år.

Den globale investeringsbank Goldman Sachs stiller åbent spørgsmålet, om kunstig intelligens vil ”æde” software. I stedet for at købe dyre softwarelicenser kan virksomhederne erstatte dem med såkaldte AI-agenter, autonome kunstig intelligens-systemer, der kan overtage en lang række processer bedre eller billigere end ”gammeldags” software.

Eric Lagier, founding partner i ventureselskabet Byfounders, mener ikke, at kunstig intelligens nødvendigvis vil dræbe alle SaaS-forretningsmodellerne, men han tror, at det vil slå de svage ihjel hurtigere.

”Smalle enkeltfunktions-produkter uden stærk kundebinding er i problemer. Bredere dybt integrerede produkter overlever fint. Vi er selv mere skeptiske over for software, der kun er et tyndt lag oven på noget andet. Vi vil se bedre begrundelse for høje priser for startups, fordi man kan bygge meget mere for meget mindre nu,” siger han.

Ifølge Jimmy Fussing Nielsen, managing partner i ventureselskabet Heartcore Capital, er der ingen tvivl om, at investorerne har tabt troen på software as a service. ”Hvis man kigger på kursudviklingen på aktiemarkedet, så er der ingen tvivl om, at traditionelle SaaS-virksomheder har oplevet kursfald pga. netop den bekymring,” siger han.

Selv mener han ikke, at der er et simpelt svar på, om AI vil være en fordel for SaaS-industrien eller ligefrem koste flere virksomheder livet. Det kommer meget an på hvilken type virksomhed, der er tale om. Sammen med andre fremhæver han, at SaaS-selskaberne på det seneste har oplevet lavere vækstrater, da særligt deres store kunder vælger at investere mere i at udvikle egne AI-systemer.

Save i den gren, de sidder på

Gregers Kronborg, general partner i Rulebreaker Ventures og medlem af Aktive Ejeres bestyrelse, fremhæver denne pointe fra Goldman Sachs-analysen:

”… generally agree that AI won’t eat software but diverge on how radical a transformation legacy software firms must undergo to remain competitive and how durable incumbent moats are… ”

”Det er samme udgangspunkt, som jeg har i de SaaS-virksomheder, som jeg arbejder med,” skriver han i en kommentar.

Gregers Kronborg fremhæver, at næsten alle SaaS-løsninger kan integrere AI og skabe mere værdi. Ifølge Jimmy Fussing Nielsen er bundlinjen, om de etablerede SaaS-udbydere vil være villige til at save i den gren, de sidder på, ved selv at tilbyde kunderne AI-løsninger sammen med deres software. Han fremhæver bl.a., at AI kræver massive mængder regnekraft, altså datacenterkapacitet og strøm.

”Derfor er marginer fortsat lavere i selskaber, som innoverer med AI, og man kan sige, at innovationen kommer med en pris. Sidst men ikke mindst er der en mulighed for, at agentic AI betyder, at flere selskaber vil vælge at implementere mere AI selv fremfor at købe SaaS af andre, hvilket nok er lidt det, vi ser pt,” siger han. Ifølge Eric Lagier er det netop dette felt, hvor det bliver interessant for virksomheder, der ellers ville have købt sig SaaS-løsninger.

”Hvis en AI-agent selv kan navigere og eksekvere på tværs af systemer, bliver mange brugergrænseflader overflødige. Etablerede spillere har data og kunder – men risikerer at blive omgået i selve arbejdsprocessen, hvis de ikke tilpasser sig,” siger han. Generelt er tærsklen for at bygge nye løsninger sænket med AI-services som Codex, Claude og Lovable.

”Som første investor i Lovable ser vi tydeligt dette. Mere end 200.000 nye vibe coding-projekter bliver lanceret hver dag. Konsekvensen er, at ”vi har bygget et produkt” er et svagere signal end for tre år siden – der er bare flere, der kan det nu. Skalering, enterprise-salg og integration er stadig svært.”

Peder Bjerge

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt på.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank