EIFO: Frustration over proces ved salg af statsfonde, og skepsis overfor Danske Banks mange kasketter

Efter al sandsynlighed kommer Danske Bank fremover til at forvalte tre statslige fonde i Dansk Vækstkapital med investeringer i kapital- og venturefonde for ni mia. kr. Men blandt fondenes investorer er der betydelig frustration over forløbet, skriver fagredaktør Carsten Steno. Bl.a. ses kasketforvirring hos Danske Bank med den nye rolle. EIFO afviser kritikken.

Efter en lang proces ender Danske Bank sandsynligvis som den fremtidige forvalter af investereringer for ni mia. kr., som tre fonde under Dansk Vækstkapital har foretaget i danske kapital- og venturefonde med EIFO som manager. Afgørelsen ventes bekræftet på generalforsamlinger i den kommende uge.

Afgørelsen falder efter et forløb, som har skabt stor frustration i pensionskasser og private investorer, der har investeret i fondene. Processen har også svækket tilliden til EIFO som professionel investor, ligesom den lange udbudsproces, ifølge iagttagere i venturemiljøet, betyder, at en generation af lovende danske iværksættere ”er tabt på gulvet.”

ØU Finans har forhørt sig hos kilder blandt investorerne. Alle foretrækker anonymitet, da de fremover skal samarbejde med EIFO eller Danske Bank.

De tre fonde, Dansk Vækstkapital 1 2 og 3, er grundlagt i årene efter finanskrisen for at sikre kapital til danske kapital- og venturefonde. Den første fond blev skabt med en mia. fra pensionskasser og et pensionskasselån til EIFO på godt fire mia. kr. med en statslig garanti for forrentningen.

Fond 2 blev skabt på et lignende grundlag, men med mindre statsligt islæt. Fond 3 er etableret på kommercielle vilkår. De to første fonde er nu fuldt investerede, mens der stadig kan investeres fra fond 3. Udliciteringen af fondene sker, fordi det statslige EIFO, ifølge nye EU-regler, ikke må stå som forvalter af fonde med et statsligt støtteelement.

Frustrationerne kan opsummeres til følgende:

For det første har udliciteringsprocessen været atypisk, langvarig og ikke særlig transparent. Udbudsvilkår har været uklare, herunder bl.a. i hvilket omfang det har haft betydning for valget, om den fremtidige forvalter kunne rejse kapital til en ny fjerde fond.

For det andet har investorerne haft svært ved at forstå, hvorfor EIFO, foruden det fee fonden i forvejen får for at forvalte fondene, skulle have 20 mio. kr. for at afgive forvaltningen.

For det tredje havde flere investorer gerne set, at den nye forvalter blev neutral i forhold til at kunne rejse nye investorer til en fjerde fond. Nu skal nye investorer antagelig findes blandt dem, der har relationer til Danske Bank. Det giver en uhensigtsmæssig kasketforvirring.

For det fjerde føler flere investorer sig under pres for at acceptere Danske Bank-løsningen, fordi EIFO har tilkendegivet, at man ellers reducerer omkostningerne til det team, der i dag forvalter fondene.

Jyske Bank, der har formidlet investeringer fra en række private velhavere i fondene 2 og 3, har accepteret løsningen, men har angiveligt givet udtryk for, at processen var meget ”atypisk”.

Foruden Danske Bank har fem andre kapitalforvaltere budt på dansk vækstkapital. En af dem er familiekontoret og investeringsselskabet Maigaard og Molbech, en anden var det norske selskab Cubera, ligesom det team i EIFO, der forvalter fonden, selv havde budt.

EIFO har sat revionsselskabet Ernst & Young til at analysere buddene og komme med en indstilling, som EIFO har fulgt.

Eifo afviser

Økonomisk Ugebrev har forelagt investorernes utilfredshed for EIFO.

”Hos EIFO kan vi ikke genkende det billede, som anonyme kilder tegner overfor ØU. Vi har kørt en transparant proces med skriftlige orienteringer samt god dialog på fysiske og virtuelle informationsmøder. Vi forstår, hvis man som fravalgt forvalter er ærgerlig. Men det er klart, at en udbudsproces som denne kun kan have én vinder. Som storaktionær i DVK-fondene er vores interesse identisk med alle andre LP’ere – at sikre bedst mulig fremtidig forvaltning af DVK-fondene,” skriver EIFOs presseafdeling til ØU Finans.

Ikke mindst for danske venturefonde er det afgørende, at der nu bliver rejst en Dansk Vækstkapital 4, da det aktuelt er meget svært at rejse ny kapital. Udliciteringen af fondene under Dansk Vækstkapital har forsinket bestræbelserne på at skabe en fond 4. Derfor har det stort set ikke været muligt at investere i venture med statslige incitamenter de senere år. Flere mener, at en hel generation af lovende iværksættere derfor er tabt.

Carsten Steno