Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Familiekontorer går efter små vækstvirksomheder

Carsten Steno

tirsdag 27. februar 2024 kl. 17:25

Familiekontorer går efter små vækstvirksomheder

Mens pensionskasserne er meget tilbageholdende, er fonde og familiekontorer i stigende omgang begyndt at engagere sig i serie b-, c- og e-investeringsrunder, når lovende vækstvirksomheder skal hente kapital til at ekspandere globalt. Skal familiekontorerne have succes, skal de dog tættere på virksomhederne, skri­ver fagredaktør Carsten Steno.

Vækstvirksomheder har fortsat vanskeligt ved at finde kapital herhjemme til de vigtige serie b-, c- og e-runder, der skal give dem mulighed for at ekspandere globalt. Pensions­kasserne holder sig tilbage med den type investeringer.

Derfor er virksomhederne ofte henvist til at finde pen­ge i USA, med den konsekvens at en stor del af deres virk­somhed også flytter uden for landets grænser. Det er f. eks. sket med Unisys, Zendesk, Thadeshift og Vivino.

7 ud af 11 såkaldte unicorns med en markedsværdi på over 1 mia. dollars stiftet i Danmark efter år 2000 har flyt­tet hovedkontoret ud af landet.

Dyrt for pensionssektoren

Men selvom pensionskasserne vægrer sig ved at delta­ge, er det stadig muligt for vækstvirksomheder at finde finansiering herhjemme. Flere aktører vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at fonde og familiekontorer i højere grad end tidligere nu er klar til at løfte opgaven.

Claus Gregersen, adm. direktør i det fondsejede investe­ringsselskab Chr. Augustinus Fabrikker, peger på, at fonde og familiekontorer råder over stigende formuer, som også kan indgå i finansieringen af vækstvirksomheder.

”Det er på sin vis forståeligt, at pensionskasserne hol­der sig tilbage med at finansiere vækstvirksomhederne. De kan ikke omkostningsmæssigt forsvare at gå ind i det­te marked. Omvendt har vi i Danmark i de senere år set, at stadig flere fonde og familiekontorer er aktive med in­vesteringer i vækstvirksomheder, og de kan løfte en del af opgaven,” siger Claus Gregersen.

Selv har Chr. Augustinus Fabrikker f.eks. investeret lige under 100 mio. kr. i AI-virksomheden Corti, der senest har rejst i alt 418 mio. kr. i en serie b-runde. Corti udbyder AI-assistenter, der støtter sundhedsfagligt personale, når de interagerer med patienter.

Tilsvarende har Chr. Augustinus Fabrikker deltaget i kapitalrunder i den ekspanderende podcastplatform Podimo, der i alt har rejst omkring 1,5 mia. kr. i ny kapital siden stiftelsen i 2019. I alt har Chr. Augustinus Fabrikker afsat op til 2 mia. kr. til den type scale-investeringer, som der foreløbig er foretaget seks af.

Flere af investeringerne er sket i tæt samarbejde med EIFO (tidligere Vækstfonden). Claus Gregersen understreger da også, at en forudsætning for, at fonde og familie-virksomhe­der kan løfte mere på scale-området, er, at EIFO som hidtil har frihed til at agere aktivt på området og koordinere indsatsen.

”Det er også vigtigt, at EIFO og familiekontorerne inve­sterer bredt og ikke bare i grøn omstilling. Også uden for det grønne områder findes der i Danmark en lang række vækstvirksomheder med stort potentiale,” siger han.

Frederik Aakard, der er virksomhedsrådgiver i Dansk Ejerskifte, har også noteret sig, at flere familiekontorer in­vesterer i vækstvirksomheder.

”Deres strategier er meget forskellige. Men der er in­gen tvivl om, at deres formuer vokser, og en del af mid­lerne afsættes til aktive investeringer i virksomheder med stort potentiale,” siger Frederik Aakard.

Tidligere opgørelser har vist, at der er over 50 familiekon­torer med investerbare formuer på mere end 1 mia. kr.

Store navne

Blandt de fonde og familiekontorer, der har investeret i vækstvirksomheder, optræder f.eks. Lars Larsen Group, der indenfor de seneste tre år har investeret i vækstvirk­somhederne Design Collection Denmark og One A.

Anders Holck Povlsens Heartland-koncern hører også til blandt de aktive investorer i vækstlaget – ikke bare herhjem­me, hvor Nemlig.com og internetbanken Lunar Way indgår i porteføljen. Velux-familien er ligeledes aktiv på feltet.

Det er dog ikke alle fonde og familiekontorer, der er lige gode til at håndtere flere vækstvirksomheder på én gang.

”Kapitalfonde og venturefonde er jo meget tæt på deres virksomheder. Det er man typisk ikke i de fami­liekontorer, hvor der er få ansatte. Her udøver man sit medejerskab via bestyrelsesposter, men det er sjældent tilstrækkeligt. Derfor ser man også, at familiekontorer in­vesterer sammen med andre investorer, der i det daglige er tættere på virksomhederne,” siger Frederik Aakard.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank