Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fortrolige dokumenter: Advokatfirma undersøgte ledelse i MeeW, men missede titelfusk

Lars Abild

onsdag 29. marts 2023 kl. 9:25

MeeW-skandalen: Hvem kiksede på due diligence?

Et advokatfirma fik allerede sidste sommer til opgave at undersøge MeeWs ledelse, herunder at indrette datarum til formålet. Tilsyneladende blev de indhentede oplysninger ikke tjekket, og advokatfirmaet optræder heller ikke som rådgiver i memorandum ved emissionen. Journalist Lars Abild gennemgår forløbet og påpeger huller i Spotlights due diligence-proces.

Due diligence, altså en grundig gennemgang af selskabet, dets ledelse og andre forhold, går altid forud for en børsnotering. Sådan var det også planen ved børsnoteringen af virksomheden MeeW på svenske Spotlight Stock Markets.

Men hvordan kunne det gå galt med den due diligence-proces, som Spotlight bryster sig af, og som skulle være investorernes garanti for, at de kunne vurdere aktien? 

Hånden på kogepladen

Bestyrelsen følte sig uden tvivl vildledt af Armin efter afsløringen. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den 7. marts.

Men hvad med de rådgivere, der skulle sikre, at oplysningerne i det fremlagte investormemorandum var korrekte? Første skridt i undersøgelsen af MeeW ligger formelt og reelt hos Spotlight, der på sin hjemmeside skriver, at ”all companies go through a legal and a financial due diligence. Spotlight uses external partners to conduct the due diligence processes. The legal due diligence is conducted by legal advisers.“ 

Spotlight lægger altså hånden på kogepladen og garanterer både overfor selskab og investorer, at de tager hånd om due diligence-processen, og at den jurdiske duediligence foretages af et eksternt advokatfirma. I tilfældet MeeW undersøgte det danske advokatfirma Moalen Whitemeyer allerede MeeW sidste sommer, fremgår det af en fortrolig mail fra advokatfirmaet til MeeWs ledelse, som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.  

Den interne mail fra den 13. august 2022 viser et interessant forløb: Det var advokatfirmaet Moalem Weitemeyer ved senior associate Martin Søndergaard Olesen, som skrev til MeeW, at det var sat på sagen af den svenske børs.

”Som introduktion bistår vi Spotlight Stock Markets med at foretage en due diligence af MeeW Group ApS i relation til den potentielle notering på Spotlight Stock Markets.” 

Advokatfirmaet skrev videre: ”Vi afventer foreløbigt, at datarummet med selskabets dokumenter er etableret og vil foretage en gennemgang deraf,” og ”foreløbig og til brug for vores due diligence har jeg vedhæftet et spørgeskema, som skal besvares af følgende personer: Ledelses medlemmer (såvel direktion som bestyrelse), Nøglemedarbejdere, Kapitalejere, der direkte eller indirekte – ejer 10 % eller mere af den samlede selskabskapital.” 

I samme moment bad advokatfirmaet om en kopi af personernes straffeattest. 

Mailen blev sendt til den omstridte stifter Armin Kavousi og en chef, der også er partner i MeeW. Vi har spurgt både MeeWs tidligere ledelse og advokatfirmaet, hvem der kontrollerede, at eksempelvis Armin Kavousis fremsendte oplysninger var korrekte, hvilket som bekendt er omdrejningspunktet for den forliste børsnotering.  

Fra MeeW sender Peter Funch aben til advokat Sam Jalaei og Moalem Weitemeyer: ”Jeg har desværre svært ved at svare uddybende, da jeg kun har en begrænset viden om forløbet. Jeg antager, at Moalem Weitemeyer har defineret processen og foretaget en due diligence baseret på oplysningerne, men hvem der har foretaget en kontrol før, det er jeg ikke bekendt med. Men så vidt jeg husker, var det Armin, der etablerede, indsamlede dokumenter og opdaterede datarummet, hvorefter jeg vil antage, at datarumsdokumenterne blev tjekket og gennemgået af Moalem Weitemeyer,” siger Peter Funch.

Ingen svar

Økonomisk Ugebrev har fremsendt følgende skriftlige spørgsmål til Moalem Weitemeyer: ”Da Armin sender sit skema retur, skriver han så, at han er forsker og har den omtalte doktortitel, han ikke har? Hvem kontrollerer, at oplysningerne fra de forskellige er korrekte?” Vi har ikke modtaget svar på spørgsmålene.

Advokatfirmaet nævnes ikke som rådgiver i det skriftlige investormemorandum, som blev offentliggjort op til børsnoteringen. Noget tyder derfor på, at Moalem Whitemeyer kun var tildelt en afgrænset opgave. 

Konklusionen er i dag, at evalueringsprocessen var fejlbehæftet og mangelfuld, og det har ikke været muligt at afklare, om det skyldes et overfladisk undersøgelsesmandat fra Spotlight eller overfladiske undersøgelser fra advokatfirmaet.

Lars Abild

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank