Her er handlingsplanen for statens nye superfond

Vækstfonden og Eksportkreditfonden er nu smeltet sammen. For første gang melder den nye ledelse i den statslige superfond ud om en række strategiske tiltag, der skal imødegå krisen og udruste dansk erhvervsliv med nye styrkepositioner. Fonden lægger for med investeringer i Power-to-X og forsvarsindustrien. En ny growth-fond for vækstvirksomheder er også på vej, skriver fagredaktør Carsten Steno, der har talt med EIFO’s ledelse.

Den nye statslige superfond, Danmarks Eksport- og investeringsfond, forkortet EIFO, der er en fusion af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond, er nu kommet på plads med ny ledelse, ny-udpegede mellemledere og ny hjemmeside. 

Senere i foråret nedlægges EKF og Vækstfonden formelt, og efter sommerferien flytter EIFO ind i et nyt domicil i Københavns Nordhavn. Den store fusion har kostet kræfter internt og gør det stadig. Ved det nye års begyndelse er EIFO i gang med en række initiativer, der på kort såvel som langt sigt skal styrke både større og mindre virksomheder i en tid med større økonomisk usikkerhed. 

Det fortæller adm. Direktør Peder Lundquist og investeringsdirektør Erik Balck Sørensen i et interview med Økonomisk Ugebrev, hvor de løfter sløret for en række igangværende og nye strategiske tiltag.

Penge i power

Det første initiativ vedrører det såkaldte Power-to-X, hvor vedvarende energi omdannes og lagres i form af brint eller ammoniak til f.eks. skibsbrændstof. Her er to store kapitaltunge investerings- og garantiaftaler undervejs. De investeringer er samtidig et af de første eksempler på de synergieffekter, som politikerne på Christiansborg tegnede billedet af, da de vedtog fusionen. 

I projektet indgår større erhvervsvirksomheder, der skal stå for produktion af de nye brændstoffer, men også mindre vækstvirksomheder, der skal levere de teknologispring, som Power-to-X-teknologien forudsætter. Der er tale om langsigtede investeringer, som strækker sig over en 10-15-årig periode. Sådanne investeringer ville mindre tech-virksomheder normalt ikke kunne opnå.

”Målet er at skabe grundlaget for en ny dansk styrkeposition på lagring og brug af vedvarende energi. Den skal supplere den klassiske vindenergi, som er en moden forretning, der i forvejen fylder meget i vores portefølje,” fortæller Peder Lundquist, der håber på at kunne offentliggøre aftalerne inden for nogle måneder.

Fokus på forsvar

Et andet initiativ tages indenfor EIFO´s investerings-område, der omfatter direkte investeringer i virksomheder, i venturefonde og, via den særlige ”fund of funds” Vækstkapital 3, også i kapitalfonde. 

Til supplement af investeringsområderne tech og industri, energi og fødevarer samt life science, er der ved at blive etableret en ny såkaldt vertikal, der skal fokusere på investeringer i forsvars- og sikkerhedsindustrien. 

”Det er et strategisk vigtigt område for Danmark, hvor opgaven er at understøtte og udvikle virksomheder, så Danmark får den størst mulige andel af den forretning, som de øgede bevillinger til forsvaret i Danmark og i det øvrige Europa vil udløse. Vi har gode virksomheder på området, men vi har brug for flere,” forklarer investeringsdirektør Erik Balck.

I hans del af forretningen er et andet vigtigt fokusområde arbejdet med en ny såkaldt growth-fond, der skal investere i serie B- og C-runder i danske vækstvirksomheder, der ellers er henvist til at rejse kapital i f.eks. USA eller Sverige. Flere vækstvirksomheder, der skaleres op, skal have danske aktionærer, som følger med i udviklingen. Det vil betyde, at flere af disse virksomheder får en interesse i at fastholde og udbygge en solid position i Danmark. 

”Vi går efter en fond på 2 til 3 mia. kr. Vi er i god dialog med en række potentielle investorer, f. eks familiekontorer og pensionskasser. Pensionskasserne er dog lige nu i en svær situation, fordi de på grund af tab på illikvide aktiver må rebalancere deres investeringer mod børsnoterede papirer. Det gør det sværere for dem at øge deres engagement i venture. Men vi er fortrøstningsfulde,” siger Erik Balck. 

Etableringen af EIFO er sket i en periode, hvor renten er steget dramatisk, og en økonomisk recession er i svøb. Det har fuldstændig ændret værdisætningen på mange vækstvirksomheder, og kapitalejerne er blevet væsentligt mere tøvende. 

Det har skabt behov for, at EIFO, der direkte og indirekte har egenkapital i mange hundrede virksomheder, i nødvendigt omfang engagerer sig i markedsunderstøttende adfærd. Det gælder bl.a. i downrunder, hvor der skal tilføres ny kapital til klemte virksomheder til værdisætninger, der afspejler den forøgede økonomiske usikkerhed 

Krav for kapital

”Vi skal understøtte de virksomheder, der er kommet i klemme, men som også har en sund forretningsmodel. Omvendt skal virksomhederne også leve op til kravet om kapital-efficiens. Vi skal med andre ord have noget for pengene. Vi skal læne os ud og være markedsunderstøttende, der hvor markedet tøver. Det betyder, at virksomheder, der fortsat følger en meget optimistisk vækstmodel om store investeringer, i forventning om store fremtidige indtægter, får det sværere. Man kan ikke køre videre, som om intet er hændt,” siger Peder Lundquist. 

Både i forbindelse med den markedsunderstøttende og kapacitetsudvidende adfærd og i forbindelse med udvikling af nye virksomheder er det ifølge Peder Lundquist nogle gange en hæmsko, at de mange låne- og garantiordninger, som EIFO administrer, ofte har et ret snævert politisk mandat. Det gør det i nogle tilfælde svært at få pengene ud at arbejde. Derfor er EIFO også så småt i gang med at skabe forståelse for et bredere mandat til disse ordninger.

Et eksempel på et snævert mandat er de såkaldte covid lån, som blev givet til kreditværdige vækstvirksomheder under corona-epidemien. Disse lån står i nogle tilfælde i vejen for sunde, men klemte, vækstvirksomheder, der har svært ved at tiltrække ny kapital, fordi nye investorer ikke vil investere i virksomheder med stor gæld til staten.

I de situationer kunne en udvej være at konvertere lånene til aktiekapital, men det giver lovgivningen aktuelt ikke mulighed for. ”Vi er opmærksomme på problemstillingen. Men skal vi løse den, kræver det et nyt mandat,” forklarer Erik Balck.

Han forventer et dealflow i den kommende tid med færre og mindre runder end i 2022 og til lavere værdisætninger. ”Men vi er fortsat aktive. Vi har netop investeret i en islandsk venturefond, der åbner kontor i Danmark, og vi vil se flere investeringer i den kommende tid. Der sker meget, især indenfor energiområdet. Så meget, at vi nok på sigt udskiller energi som en selvstændig vertikal,” tilføjer Balck Sørensen. 

Strategi i støbeskeen

Peder Lundquist oplyser, at EIFO samtidig er påbegyndt arbejdet med en ny strategi.  Det første, man har taget fat på, er SMV-området, der bl.a. omfatter låneporteføljen. Senere kommer storkunde-området, som bl.a. omfatter vindenergiforretningen, der fyldte 70 pct. af aktivmassen i det gamle EKF. Der kommer også en strategi for investeringsområdet, men her tages der udgangspunkt i den strategi, der allerede lå i den gamle Vækstfondens regi.

”Jeg bestræber mig på ikke at gøre den fejl, som nogle CEO’er gør, når de tiltræder. Nemlig at lave alting om. Forvent ingen revolutioner. Der, hvor det fungerer, som på investeringsområdet, følger vi op på de strategier, som allerede ligger,” siger Peder Lundquist.

Han forventer, at strategi-arbejdet i løbet af året ender med en samlet strategi for EIFO, som bygger ovenpå strategierne i de tre forretningsområder.

Såvel Peder Lundquist som Erik Balck Sørensen understreger, at kunderne ikke behøver være bekymrede for, at det interne arbejde med fusionen tager fokus fra den daglige kontakt og interaktion med virksomhederne. 

”Vi har et stort administrativt arbejde med bl.a. at omregistrere samtlige de mange kontrakter, vi har med virksomhederne. Det koster kræfter, men vi er absolut stadig åbne for business, og vi tager også nye initiativer,” slutter de.

Carsten Steno