Kapitalfondsmodel har spillet fallit i vind-industrien

Kapitalfonde har forgæves forsøgt at konsolidere un­derleverandørerne i vindmøllebranchen med store tab til følge. Kapitalfondens forretningsmodel har vist sig uegnet til tung industri. I stedet vil store globale koncerner tage over, lyder vurderingen fra eksperter. Fagredaktør Carsten Steno skriver.

Kapitalfondes fejlslagne forsøg på at konsolidere den store danske underleverandørsektor til vindmølleindustrien er en væsentlig årsag til, at sektoren, ligesom vindmøllein­dustrien selv, lige nu befinder sig en i alvorlig krise med afsætningsproblemer og grimme røde tal på bundlinjen.

De danske vindunderleverandører har vist sig ikke at være robuste nok i modvind. Praksis har vist, at kapital­fondsmodellen simpelthen ikke egner til at konsolidere tung industri. I stedet må det forventes, at de underleve­randører, der overlever krisen, finder ly hos store globale industrielle koncerner fra f.eks. Sverige, Japan eller Korea. Sådan lyder vurderingen fra folk i kapitalfond-verdenen.

Mange års tab

Netop dette udfald har for nylig ramt den store danske producent af vindmøllefundamenter Bladt, der er blevet overtaget af den koreanske koncern CS Wind. Sælger var kapitalfonden Nordic Capital, der har ejet Bladt siden 2012, og som kun har tabt penge på ejerskabet.

Bladt, med produktion i Aalborg og Odense/Lindø, kom ud af 2022 med et minus på hele 384 mio. kr. En væsentlig årsag er, at det er gået helt galt med at etablere en ny pro­duktionslinje på Lindø. En vicedirektør og repræsentant for de nye ejere har for nylig udtalt, at linjen på Lindø kun kører med 10 pct. af sin kapacitet, og at det varer længe, før man er oppe på fuld kapacitet. ”De forrige ejere har ikke haft den fornødne respekt for, hvad det kræver at opbygge en produktion,” forklarer vicedirektøren.

To andre kapitalfondsejede underleverandører til vind­mølleindustrien er også i vanskeligheder. Det gælder nacel­le-producenten Jupiter Bach i Køge og offshore-rederiet Ziton, der er ejet af kapitalfonden BWB. I Jupiter Bach er der opar­bejdet et akkumuleret minus på 160 mio. kr. i de seneste to regnskabsår. Ziton har også kørt med røde tal på bundlinjen.

For nogle år siden måtte kapitalfonden Axcel opgive at udvikle en tredje vindleverandør, Mita i Rødkærsbro, som fremstiller styresystemer til vindmøller. Virksomheden blev solgt tilbage den oprindelige ejer med et betydeligt tab.

Tidligere har kapitalfonden Doughty Hanson tabt knap 3 mia. kr. på en fjerde leverandør, Svendborg Brake. A.P. Møller Capital har investeret i K. K. Wind Solutions i Ikast, også underleverandør til vindmølleindustrien. I 2022 kom K.K. ud med et minus på 140 mio. kr.

Polytech i Bramming ved Esbjerg, der laver systemer til be­skyttelse af vindmøller, er ejet af de to norske kapitalfonde, Ver­dane og FSN. Polytech kom i 2022 ud med et minus på 1 mio. kr. og har afskediget medarbejdere ad flere omgange. Senest er FSN kommet med ny kapital for at styrke virksomheden.

”Set i bakspejlet er det klart, at mange kapitalfonde har brændt fingrene på kapitalkrævende virksomheder. Tung industri arbejder med lange tidshorisonter og pro­cesser, som kan tage flere år at gennemføre. Kendetegn for virksomhederne er ofte krav om etablering i udlandet for at kunne følge kunderne, store investeringer i etable­ring af anlæg og installation af maskiner samt oplæring af medarbejdere. Alle er krav, som tager tid at efterleve – og god tid har kapitalfonde sjældent,” siger Frederik Aakard, Dansk Ejerskifte, der har medvirket ved transaktioner i vindmølleindustrien de seneste 20 år.

Det tager tid

”Skal du, f.eks. som i Bladt, anskaffe en maskine, der kan lave XXL-stålringe til havvindmølle-fundamenter, koster maskinen og installation måske 75 mio. kr. og kan afskrives over 20 år. Det kan tage flere år at få den til at virke effektivt. Skal du flytte et anlæg til en anden lokation som led i en kon­solidering, tager det endnu længere tid,” siger Aakard.

”Det tempo går ikke rigtig i en kapitalfond, der gerne skal sælge virksomheder videre inden for en ca. femårig tids­horisont. Hvis du desuden som kapitalfond fylder en tung stålindustriel virksomhed med gæld, stiger kravet til din nul­punktsomsætning yderligere. Og når du, som det er sket for flere kapitalfonde, skal komme med nye penge for at få en case i mål, kan det ende med, at afkastet helt forsvinder.”

Frederik Aakard tilføjer, at kapitalfonde godt kan eje servicevirksomheder inden for vindmøllebranchen, hvor medarbejdere f.eks. klatrer op og efterser en vinge. Men tung industri egner sig ikke rigtig til PE-modellen.

Carsten Steno