Ikke bare hos danske startups, men også internationalt, bliver finansieringen af fintech-startups nu ramt af en række negative tendenser. Hypen er forduftet, og investorerne er langt mere skeptiske. Alligevel mener bl.a. EIFO, at der er gode handler at gøre, skriver fagredaktør Peder Bjerge
Når Jacob Bratting Pedersen, partner i EIFO, ser på de nøgne tal, ser det ikke godt ud for danske fintech-startups. Og her mener han ikke de problemer, som Lunar er røget ud i på det seneste med Finanstilsynet og erstatningskrav på mere end 400 mio. kr. fra en forsmået norsk partner.
Bratting Pedersen peger på, at mængden af kapital til danske fintech-startups er faldet fra 1,2 mia. kr. i 2022 til lige over en halv mia. kr. sidste år. ”Det viser et fald for den type startups, ligesom vi har set i USA i 2023, hvor fintech-finansieringen faldt meget dramatisk. Generelt faldt ventureinvesteringerne, men fintech dykkede endnu mere end markedet,” siger han.
En rapport fra Silicon Valley Bank, nu en division af First Citizen Bank, fremhæver også, at fintech i særlig grad blev ramt af den økonomiske nedgang på venturemarkedet. Mange fintech-startups nød godt af, at kapital var billig og venturefondene rundhåndede. Da det sluttede, gjorde det ondt på startups, der ikke kunne omstille sig hurtigt nok til den nye økonomiske virkelighed.
Men det er langt fra hele forklaringen: Den finansielle sektor bliver hele tiden underkastet stadig mere restriktiv regulering, både i Europa og på den anden side af Atlanten. Det rammer i særlig grad mindre spillere, som startups, der har svært ved at få den slags omkostninger til at hænge sammen.
”Der er en del investorer, som har set, at det er svært at internationalisere fintech-startups. Det er vanskeligt at finde en mere konservativ kundegruppe, hvis man som startup vil levere software til bankerne. Og henvender man som dansk startup sig til udenlandske banker, bliver det mange gange sværere,” siger Jacob Bratting Pedersen.
Man skal heller ikke underkende udgifterne til udvikling, hvor bankerne har langt flere økonomiske muskler at spille med, vurderer han. Startups har også svært ved at konkurrere med bankerne om at tiltrække den bedste arbejdskraft, da bankerne kan tilbyde højere lønninger, pensionsordninger og sikkerhed i ansættelsen.
”I startups har vi set eksempler på, at de store banker nærmest har støvsuget udviklingsafdelingerne,” siger Jacob Bratting Pedersen.
Den statslige vækstfond EIFO har dog investeret 11,3 mio. kr. i den midtjyske fintech Safty sammen med ventureselskabet Upfin. Hvorfor mon det, når markedet for fintech lige nu ikke lyder allermest opløftende, lyder spørgsmålet fra Økonomisk Ugebrev.
”Vi har stadig en tro på, at der er gode muligheder indenfor fintech-verdenen. Tag en anden fintech, Flatpay. Den rykker bare derudad. Safty er en virksomhed, der arbejder med analyse af data, og her ser vi også muligheder,” siger han.
Ifølge Oliver Sjöstedt fra Upfin er Safty interessant ikke mindst på grund af folkene bag den århusianske startup. De har tidligere udviklet og solgt en startup med succes, fremhæver han.
”De har den fornødne viden og tyngde til at klare sig i denne branche. Det var en af årsagerne til, at vi gik ind i den. De har bygget deres virksomhed på at tilbyde deres kunder at udnytte deres data mere effektivt.”
Peder Bjerge
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.