Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Polaris: Årets vinderfond ser øgede opkøb i succeskoncepter

Carsten Steno

onsdag 14. februar 2024 kl. 17:25

Polaris: Årets vinderfond ser øgede opkøb i succeskoncepter

Polaris Equity har haft succes med carve outs, alt­så handel med opsplittede forretninger, og buy and build, altså tilkøbscases. Managing partner Jan Jo­han Kühl fortæller i dette interview med fagredaktør Carsten Steno, at fonden forventer flere tilsvarende handler, og i øvrigt øget M&A-aktivitet, i det nye år, selvom markedet er stramt.

Polaris, som Økonomisk Uge­brev har kåret som årets bed­ste kapitalfond, har særligt haft succes med to opkøbs- og vækstmodeller. De har skabt grundlaget for stærk fremgang i de danske porteføljeselskaber over de seneste år, og de har altså generelt performet langt over gennemsnittet i Øko­nomisk Ugebrevs rating, som er baseret på performance i kapitalfondenes 100 største danske porteføljeselskaber.

Polaris ser fortsat gode muligheder for at skabe nye og gode såkaldte carve-out-cases. Altså køb af forretnings­områder fra store virksomheder, der fokuserer deres forretning. Et eksempel er det svenske forsikringsselskab Futur, som blev udskilt og opkøbt fra Danske Bank i 2021.

Sjælden handel med finansiel virksomhed

Også tre Microsoft Dynamics-konsulentforretninger er købt ud af amerikanske DXC i Danmark, Sverige og Norge og er nu lanceret under et nyt brand, Cepheo, med en ambition om at blive den foretrukne digitale forretningspartner i Norden.

Også buy- and build-modellen, hvor en kapitalfond er­hverver en platformsvirksomhed og gør den større ved hjælp af opkøb, har stor bevågenhed hos Polaris. Eksem­plet her er busselskabet Vikingbus, som er etableret gen­nem køb af indtil videre otte busvirksomheder, og som for nylig har lanceret fjernbus-selskabet Fleet, fortæller managing partner Jan Johan Kühl.

Polaris har for nylig solgt North, der oprindeligt er et partnerskab mellem fem virksomheder, nemlig Contea, Jysk Pension, FinPro, Status og Polaris. Sammen etablerede de i 2021 mæglerhuset, der tilbyder finansiel rådgivning til virksomheder og organisationer og deres medarbejdere. North er vokset organisk dobbelt så hurtigt som markedet og har tilmed lavet hele 24 opkøb. Køber af North er den internationale forsikringskoncern Howden, d

”Det er sjældent, at der kommer virksomheder til salg i den finansielle sektor. Men North-casen har vist os, at der er betydelige muligheder her for at udvikle virksom­heder via opkøb og ved at digitalisere dem og styrke salg og marketing,” siger Jan Johan Kühl.

Han peger også på virksomheder, der i deres eksiste­rende forretning kan tappe ind i den grønne omstilling. Et eksempel er G&O Maritime Group, som hjælper rede­rierne med grønne løsninger inden for bl.a. smøringssy­stemer til skibsmotorer. G&O Maritime blev erhvervet af Polaris i 2021 og er inde i en god udvikling.

Polaris er også repræsenteret inden for forbruger­segmentet. Det gælder bl.a. designvirksomheden Menu (Audo), som har vist sig at være en rigtig god forretning, og Louis Poulsen, som Polaris har ejet ad to omgange.

”Det er en sektor, der har sine udfordringer i øjeblik­ket, men forbrugerne kommer ovenpå igen. Der er man­ge virksomheder indenfor sektoren, der har behov den udvikling, som et aktivt ejerskab rummer mulighed for. Derfor udelukker vi heller ikke opkøb her. Det handler i høj grad om at få prissat virksomhederne indenfor denne sektor rigtigt,” forklarer Jan Johan Kühl.

Han peger konkret på, at Polaris via datterselskabet Polaris Flexible Capital netop har investeret i restaurant­kæden Sticks ’n’ Sushi som minoritetsaktionær.

Forudser større m&a-aktivitet

Generelt forventer Jan Johan Kuhl, at der i år kommer mere gang i virksomhedshandlerne efter et noget mat 2023. ”Bankerne har været tilbageholdende, og det stærkt stigende renteniveau har gjort det sværere at få enderne til at nå sammen. Men jeg fornemmer, at markedet er ved vænne sig til de nye realiteter. Grundlæggende er det jo sundt, at det igen koster penge at låne penge,” siger han.

Polaris Equity investerer fra sin femte fond, som blev lukket i januar 2022 med en kapital på 5,1 mia. kr. I fjor luk­kede Polaris desuden Polaris Flexible Capital med en fond på 1 mia. kr. Denne fond yder ansvarlig lånekapital (Mezza­nin-lån) og investerer også som mindretalsaktionær.

Fonden, der blev lanceret i februar 2023, har foreløbig foretaget tre investeringer og anvendt ca. 30 pct. af kapi­talen. Den ledes i det daglige af Jesper Langmack, tidligere investeringsdirektør i Danica.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank