Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Shapes CEO om EIFO og dansk vækstmiljø: “It’s a disaster”

Morten W. Langer

tirsdag 09. december 2025 kl. 11:55

Mark-Robert Abraham – CEO hos Shape Robotics. Foto: Facebook
Mark-Robert Abraham – CEO hos Shape Robotics. Foto: Facebook

Børsnoterede Shape Robotics har været på randen af konkurs, efter Danske Bank og EIFO, statens vækst- fond, for nylig trak sig fra finansieringsaftaler med det fremstormende edtech-selskab. CEO Mark Abraham er godt gal i skralden efter afvisningen, som angiveligt slet ikke handler om vigende overskud, men alene om likviditetsknaphed på grund af lange betalingstider. ”Money is available but not in Denmark,” siger han med kritik af firkantede regler hos EIFO. Økonomisk Ugebrevs chef- redaktør Morten W. Langer gennemgår den dramatiske uge for Shape, hvor aktien blev halveret.

EIFO, statens vækstfond, skal på papiret være med til at fremme underskoven i dansk erhvervsliv, men i det konkrete tilfælde er det gået stik modsat. Fredag udsendte selskabet en børsmeddelelse, der blev opfattet som en bombe, og det var det i den grad også.

Meddelelsen, der fik aktien til at dykke 53 pct. hen mod lukketid, fortalte, at statens vækstfond, EIFO, har trukket tidligere finansieringsaftaler tilbage, fordi Shape var rykket op på hovedmarkedet, og den manglende opbakning havde også fået Danske Bank til at trække sig. Det blev også fortalt, at selskabet alligevel ikke ville aflægge regnskab for tredje kvartal, og at der skulle hentes mere kapital via en kapitalforhøjelse.

Men dermed var historien slet ikke slut, og det viste sig, at vigtige informationer var fejet ind under gulvtæppet i den første børsmeddelelse. Om tirsdagen kom en ny børsmeddelelse med mange af de samme informationer. Men der var også nye afgørende informationer.

Nemlig at Shape nu havde indgået en afbetalingsaftale med EIFO og Danske Bank, der omfatter betaling af knap fire mio. kr. nu og derefter to en halv mio. kr. månedligt, indtil det samlede mellemværende er væk.

Endnu vigtigere oplyses det, at en indgivet konkurserklæring trækkes tilbage, uagtet at der ikke var oplyst noget om konkurs i den første meddelelse. “The repayment plan provides stability for the Company’s cash-flow management and has enabled the withdrawal of the initially filed bankruptcy petition,” oplyses det – altså noget forsinket.

Det oplyses også, at Shape har flyttet sin centrale funktion for likviditet og finansiering til Finland til det nykøbte datterselskab, som har formået at få en finansieringsaftale med en finsk bank og den finske statsvækstfond på fire mio. euro, ca. 30 mio. kr.

CEO Mark Abraham skriver i meddelelsen, at “… through this strategy, the Company has secured the previously announced new EUR 4 million credit facility with Alisa Pankki and Veritas Pension Fund, ensuring the Group’s operational capability to execute its confirmed order pipeline, including the Polish education project.”

Økonomisk Ugebrev har i en stribe artikler tidligere beskrevet, hvordan Shape længe har haft en meget anstrengt likviditet på grund af store tilgodehavender, især på grund af lange betalingsfrister fra EU-støttesystemet. Til Økonomisk Ugebrev siger Mark Abraham i relation til det aktuelle forløb, at der i Danmark ikke har været forståelse omkring de lange betalingsfrister.

I en mail skriver han: “It’s been years since no one in Denmark seems to understand how EU funding works. We receive orders, produce them, deliver them, and get paid in 90 days from delivery, with a minimum payment rotation of 180 days. That’s why the Invest EU and EIFO exist to support companies like ours with collateral to secure funding for these projects. However, instead of doing the funding in Denmark as we should, we do it in Finland because Denmark EIFO is too lazy to do the right things. It’s a disaster.”

Økonomisk Ugebrev har også spurgt Mark Abraham om, hvorfor de ikke har omtalt eventuelle effekter på de udmeldte årsforventninger, om omsætningsvækst på mindst 20 pct. til 360 mio. kt. og et EBITDA-driftsoverskud på ti pct., svarende til 36 mio. kr.

Hertil siger han: “Nothing to comment on the guidance topic. We have informed in full regarding the Polish Project. The issues are not cash Flow related, the issues are related not receiving proper support on the Danish market. We had to look to other more hospitable business environments, that take time. Money is available, but not in Denmark.”

Hans budskab er altså, at et danske fi     for mindre vækstvirksomheder stinker, og at der ikke er akutte strukturelle problemer ud over de lange betalingstider. Han henviser bl.a. til den store polske ordre på 32 mio. euro, der blev oplyst om i en børsmeddelelse den 3. november.

Her oplyses også, at der ville blive indtægtsført 10 mio. euro allerede i november, hvilket betyder, at der vil blive leveret udstyr for dette beløb. Med den sædvanlige betalingsfrist på 90 dage, betyder det betaling af 75 mio. kr. senest ved udgangen af februar næste år.

Men meget tyder også på, at Shape langt hen ad vejen selv er ude om det. For to år siden har selskabet fået oplyst af EIFO, at garantierne ville blive lukket med udgangen af i år, fordi selskabet var flyttet til hovedbørsen. EIFO har skrevet følgende til Børsen om sagen:

”Når en virksomhed noteres på hovedbørsen, er det et tegn på, at den kan tiltrække privat kapital og finansiering, hvorefter EIFO ikke længere må deltage. I den konkrete sag modtog vi ingen orientering forud for Shape Robotics’ notering på hovedbørsen.”

Det synes oplagt, at Shape fortsat har haft brug for garantien, og det burde få EIFO til at genoverveje sine firkantede regler. Men det står stadig hen i det uvisse, hvorfor Shapes ledelse ikke tidligere har oplyst om EIFO-fristen, herunder i de seneste kapitalforhøjelser. Shapes ledelse har tilsyneladende spillet meget højt spil med at få håndteret situationen, og det har kostet aktionærerne dyrt.

Men hvis denne historie holder hele vejen igennem, er Shape-aktien efter kursfaldet antageligt blevet billig. Det synes i hvert fald den nye bestyrelsesformand, Aurel Nețin, som netop har købt aktier for to gange 600.000 kr. til aktuel børskurs på Frankfurt børsen.

Den første portion aktier blev købt, før markedet fik en meddelelse om, at han også havde lånt penge til selskabet. Så hvis købet blev foretaget med denne insiderviden, kan det være problematisk og i strid med insiderreglerne.

Han har som formand netop afløst Andre Fehrn, som er fratrådt af en ikke nærmere oplyst grund. En forklaring kan være, at Aurel Netin har krævet formandsposten for at yde et lån på fire mio. kr. til selskabet med mulighed for mere. “He has provided the Company with an interest-free line of credit of up to EUR 500,000, which together constitute the first step of a broader commitment to support the Company’s operational stability,” oplyses det.

Videre hedder det, at “… further support may be provided by the Chairman as needed, depending on the Company’s development and liquidity requirements during the ongoing restructuring and consolidation efforts.”

Shape ser ud til at have fået den rigtige mand på for- mandsposten, og måske en redningsmand, hvis det igen skulle brænde på. Han er rumæner og tidligere næstformand i selskabet. Han har både penge og et politisk netværk ind i den rumænske centraladministration.

I I990erne var han en overgang viceminister på it-området i kommunikationsministeriet i Rumænien. I 1994 etablerede han en it-virksomhed, Sistec, som han solgte i 2005, angiveligt for et større millionbeløb. Ved salget var omsætningen omkring 150 mio. kr. med over 100 ansatte. Salgsprisen blev ikke oplyst, men kan let løbe op i 50-75 mio. kr. Fra 2005 og 16 år frem var han øverste chef for Lenovo PC-divisionen i Rumænien.

Bundlinjen efter denne tumultariske uge for Shape er, at selskabet måske er kommet styrket ud af situationen. I hvert fald er det positivt, at den nye formand kender selskabet indgående, og at han er villig til at lægge hånden på kogepladen med både aktiekøb og millionudlån.

Endnu kan det ikke skæres ud i pap, at danske EIFO og Danske Bank har været alt for restriktiv i sin finansieringspolitik og risikotagning. Set udefra ser det imidlertid ikke så godt ud for de danske finansieringsaktører.

Især ikke, hvis det virkelig er hensigten, at EIFO skal under- støtte danske vækstvirksomheder, og heller ikke for Danske Bank, der på grund af sin størrelse og fl gange milliardstor statshjælp over årene også bør tage noget samfundsansvar.

Indtil videre har Shape ikke nedjusteret årsforventningen, som altså fortsat lyder på et ETBIDA-driftsoverskud på mindst 36 mio., kr. men til gengæld er aktiekursen halveret de seneste uger, så selskabet nu har en børsværdi på 112 mio. kr., altså ca. tre gange det forventede ETBIDA. Til gengæld har der også været meget slinger i resultaterne. Efter halvårsregnskabet skrev vi, at ”… det børs- noterede edtech-firma Shape Robotics har de seneste år reduceret afhængigheden af det rumænske marked for EU-støttet undervisningsudstyr ved at udvide med opkøb i bl.a. Polen og senest i Finland. Ekspansionen er sket via betaling af aktier, uden likviditetstræk. Men lønsomheden i forretningen er fortsat usikker, og likviditeten meget anstrengt på grund af lange betalingstider.”

I regnskabet oplyses konkret, at ”I Q2 2025 indregnede selskabet som omsætning en del af tilskuddet til tjenester og lærerimplementering – Techducator-projektet (41,9 mio. DKK), som blev rekvalificeret af det rumænske ministerium for europæiske fonde.” Kvartalets officielle omsætning var 60 mio. kr. mod 71 mio. kr. samme kvartal sidste år. Uden det omtalte grant, som må anses for at være ekstraordinært, var kvartalets omsætning under 20 mio. kr.”

Morten W. Langer

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank