Økonomisk Ugebrevs opgørelse viser, at ni First North-selskaber har fået statspenge efter corona-tiden. Flere af dem virker stærkt nødlidende. Det rejser spørgsmålet, om EIFO skal komme med penge til selskaber, som efter at have forsøgt i en årrække ikke har formået at gøre forretningen lønsom, skriver chefredaktør Morten W. Langer i denne analyse.
Et overraskende eksempel på, hvad EIFO senest har skudt et større millionbeløb i, er børsnoterede Green Hydrogen. Kapitalindskuddet er sket via en venturefond.
Som Økonomisk Ugebrev skrev i denne analyse, brænder selskabet 400 mio. kr. af om året. Og at der er udsigt til, at selskabet er tvunget til at hente endnu flere penge hos aktionærerne. Grundproblemet er, at hele den grønne hydrogen-sektor er stødt i store problemer, både med vigende kunde efterspørgsel og svagere investor-interesse.
Så bundlinjen er: Skal staten smide flere hundrede mio. kr. ekstra i dette selskab, før det måske når break even – efter mange år med trecifrede millionunderskud? Som en isoleret forretningscase ville selskabet næppe få en rød øre i Løvens Hule.
I denne artikel fortæller EIFO’s investeringsdirektør, Erik Black Sørensen, om rationalet bag disse finansieringer og statsfondens ønske om at skabe en mere robust vækstbørs. Oplagt er det, at konkurser eller flere afnoteringer næppe vil genskabe tilliden til First North, og det kan være et af rationalerne for at holde hånden under svage selskaber. Erik Black Sørensen mener dog ikke, at EIFO har holdt hånden under First North-selskaberne.
Som det fremgår af tabellen, har EIFO det seneste halvandet år skudt penge i otte Første North-selskaber.
Virogates fik i maj 2023 et lån fra EIFO på 5,3 mio. kr. I denne uge har selskabet afsluttet en kapitalforhøjelse, hvor resultatet endnu er ukendt. Tre eksisterende aktionærer har garanteret 7 mio. kr., svarende til knap halvdelen af udbuddet. Der har dog ikke været stor rift efter tegningsretterne, der senest blev handlet til 0,05 øre. Selskabet havde ved halvåret cash for 8,6 mio. kr. og forventede et driftsminus på 3-6 mio. kr. i andet halvår.
Mapspeople meddelte for nylig, at selskabet skal bruge ny kapital på 15-20 mio. kr. for at kunne finansiere den daglige forretning, indtil der er positivt cash flow fra driften. EIFO tegnede nye aktier i selskabet i april og november, så EIFOs ejerandel er på 20-25 pct. af selskabet, jvf CVR. Hertil kommer et nyt lån i december på 8 mio. kr. Men der mangler fortsat penge for at komme i mål.
Bactiquant, der i maj lånte 10 mio. kr. af EIFO, har for nylig leveret en kvartalsrapport for andet kvartal, uden oplysninger om likviditet, cash flow og separate resultater for Q3. Efter første halvår var der 907.000 kr. i kassen, og forventningen til andet halvår var et ebitda på minus 3-7 mio. kr. I september blev der nytegnet aktier for 13 mio. kr. Det skulle gerne dække cashbehovet godt ind i 2024.
LED IBond, som EIFO har lånt 8 mio. kr. til i november, kom ud af tredje kvartal med en omsætning på 353.000 kr., et ebitda-underskud på 1,7 mio. kr. og en cash position på 2,9 mio. kr. Ledelsen forventer et salg på ca. 1 mio. kr. i årets sidste kvartal. Der oplyses ikke forventninger til helårets resultat, men der oplyses om en forventning om positiv cash på driften i løbet af 2025. I starten af december blev oplyst om en kapitalrejsning på 4,5 mio. kr. Med det nuværende cashburn skulle der derefter være likviditet nok til et stykke ind i første halvår 2024.
Morten W. Langer
