Statslig superfond skal genføde grøn industripolitik

Formandskabet i den nye bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond kommer med baggrund i fokus på det ”store” erhvervsliv. De er ikke kendt som yndere af venture og startups, og det ses at blive en udfordring for Vækstfondens selvbillede. skriver fagredaktør Carsten Steno.

Erhvervsminister Simon Kollerup har netop udpeget bestyrelsen for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en fusion af Vækstfonden, Eksportkreditfonden og Fonden for Grøn Omstilling. 

Officielt er der ikke kommet mange kommentarer til valget af bestyrelsesmedlemmer. Men alligevel er der mange iagttagere i både venturemiljøet, den finansielle verden og i blue chip-virksomhederne, der har tankevækkende tolkninger af personvalget, erfarer Økonomisk Ugebrev.

Smidig socialdemokrat

Som tidligere forudsagt i Økonomisk Ugebrev blev Torben Möger, igennem en årrække adm. direktør i PensionDanmark, socialdemokrat og en smidig og effektiv politisk operatør med et stort netværk, udpeget som formand for den nye statslige superfond. 

I formandskabet flankeres han af Bo Foged, indtil for nylig ATP-chef og ny partner i CIP – Copenhagen Infrastruture Partners, som er kæmpestor investor i grøn energi og skabt på Torben Mögers foranledning.

Den anden næstformand er Dorrit Vanglo, tidligere mangeårige direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. 

Der altså tale om et professionelt formandskab med stærke tråde til det ”store” erhvervsliv og med erfaring med at forvalte store milliardformuer. 

Men navnlig Möger og Foged er også kendt for at være skeptiske, når det drejer sig om investeringer i venture og iværksætteri, som er en af fusionspartneren Vækstfondens hovedopgave.

PensionDanmark har på det seneste holdt sig uden for kapitaliseringen af Dansk Vækstkapital 3, Vækstfondens seneste fund of fund til venturekapital. Som beskrevet i ØU mente Torben Möger ikke, at teamet bag Vækstkapital 3 havde præsteret bedre end sammenlignelige fonde, og det kan også tolkes som en skepsis over for Vækstfondens fremtidige rolle som statslig finansieringskilde. 

Bo Foged har i sin tid som ATP-chef også været svær at trække til truget for Vækstfonden. Det delvist statslige ATP har dog pligtskyldigt investeret mindre beløb i diverse vækstfondsaktiviteter. Helt tilbage fra nuværende nationalbankdirektør Lars Rohdes tid som topchef har ATP været skeptisk over for Vækstfonden. 

Både Möger, Foged og Rohde har i høj grad haft noget at have deres skepsis i. Dansk venture har indtil for nylig været en underskudsforretning. Først i de senere år er danske vækstvirksomheder i venture-regi blomstret op, i takt med at det er lykkedes at skabe et relativt effektivt markedsbaseret økosystem for ventureinvesteringer, godt drevet frem af de lave renter. Vækstfonden er begyndt at give overskud, hvilket betragtes som en succes, selvom det næppe rokker ved debatten om fondens eksistensberettigelse.   

Novicer fra startup-siden

Formandsskabet bliver en afgørende drivkraft i den nye fond, der består af et holdingselskab og to datterselskaber, Vækstfonden og Eksportportkreditfonden. Selv om der for at betrygge erhvervsorganisationerne opretholdes to datterselskaber, er det tydeligvis regeringens hensigt, at den nye superfond især skal sætte sig i spidsen for finansieringen af virksomheder med fokus på Danmarks grønne omstilling. 

I den nye bestyrelse er der også repræsentanter for iværksættermiljøjet, bl.a. Jesper Buch, Mia Wagner og Cecilie Vejlby, der alle har omfattende og succesfulde erfaringer med iværksætteri. Men i politik er de novicer, og grøn omstilling er i høj grad et mix af politik og forretning.

Grøn omstilling bliver givetvis omdrejningspunktet for den nye superfond. Udvikling af små vækstvirksomheder og iværksætteri indenfor andre brancher kan meget vel komme i klemme i den proces.

Statslige prioriteringer og det, man i gamle dage kaldte ”industripolitik”, som i dag i høj grad præger den grønne omstilling, lader sig ikke gennemføre uden at tage betydelige risici, som kun staterne i nogen grad er gearet til at gøre. Derimod kan de i højere grad droppe iværksætteri og venture, der har nået et modenhedsstadie, hvor private investorer har taget over. Behovet for statslige iniatiativer er mindre – især, hvis den danske stat indrettede sin erhvervsskattepolitik mere iværksættervenligt. 

Carsten Steno