Tema om performance i de 100 største kapitalfondsejede selskaber – Byggemarkeder med fælles historik udvikler sig vidt forskelligt

Mens Stark med den engelske kapitalfond CVC i ryggen stiler mod en børsnotering, kniber det for Silvan, der er ejet af den tyske kapitalfond Aurelius, at følge med. Overkapacitet i markedet kan udløse en konsolidering i branchen, som åbner nye muligheder for kapitalfonde, skriver fagredaktør Carsten Steno.

De er begge danske selskaber med hovedkontor i Danmark. De betjener det samme marked. De har begge oprindeligt en og samme ejer. De har en fælles historik. I dag er de begge ejet af udenlandske kapitalfonde. Men så hører lighederne også op.

De to byggemarkedskæder Stark og Silvan udvikler sig vidt forskelligt. Det selvom om de begge i sin tid er udsprunget af det hedengangne Danske TrælastKompagni. Da Stark og Silvan første gang blev solgt, var Trælastkompagniet og de to kæder ejet af Forsikringskoncernen Codan, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stark slår silvan

Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs kortlægning af kapitalfondsejede portefølje-selskaber i Danmark, klarer Stark sig væsentlig bedre end Silvan.

I de seneste tre år har Stark forbedret sit driftsresultat (EBITDA) med 286 pct, eller næsten tre gange, mens Silvans EBITDA i de sidste år har vist en vigende tendens. Det er blevet 57 pct. mindre. Der er også stor forskel i omsætningsudviklingen. Starks omsætning er vokset med 378 pct. i perioden – bl.a. gennem opkøb – mens Silvans kun er vokset med 138 pct.

Stark har i to omgange været ejet af den britiske kapitalfond CVC, der senest overtog selskabet i 2021 fra den amerikanske kapitalfond Lone Star. For nylig er den tidligere DSV-Boss, Bjørn Andersen, indsat som ny bestyrelsesformand. Efter alt at dømme med henblik at forberede en børsnotering af den store byggemarkedskoncern, der har 50 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig med i alt 20.000 medarbejdere.

Silvan, der i 2017 blev udskilt fra Stark, har siden været ejet af den tyske kapitalfond Aurelius Group. Kæden med 45 forretninger i Danmark har været præget af mange ledelsesskift. Men på det seneste har en vis stabilitet indfundet sig. Efter syv års ejerskab i kapitalfondsregi burde Silvan også være på blokken.

Men der skal nok nogle flere års gode resultater til, før et ejerskifte kommer på tale. Alternativt kan Silvan blive opslugt som led i en konsolidering i branchen.

Modgang i markedet

Modgang i markedet efter det store boom i danskernes bolig- og forbedringsinvesteringer under Corona-epidemien har ramt Silvan og i nogen grad Stark. Og inflationen har ramt byggematerialer. Men medens Silvan udelukkede har forbrugerne og gør-det-selv-danskerne at handle med, sælger Stark både til professionelle håndværkere og private.

Detailhandelseksperten Bruno Christensen, der har fulgt udviklingen i dansk detailhandel i årtier, peger på, at Starks markedsføring er konsekvent og aggressiv. Silvans koncept er mere rettet mod forbrugerne og baseret på flere småvarer.

”Stark har en klar profil rettet mod håndværkere og den mere håndværksbevidste del af forbruger-segmentet. Silvan har lagt sig på en sårbar mellemposition. Silvan trues på den ene side af byggemarkedskæder som tyske Bauhaus og danske Jem og Fix. Førstnævnte har et større vareudvalg, og sidstnævnte satser på ren discount, tilsyneladende med stor succes”, siger Bruno Christensen.

Behov for konsolidering

Yderligere sker der en konsolidering i branchen, hvor den familieejede Davidsen Tømmerhandel har overtaget flere store byggemarkeder i den frivillige kæde XLS-Byg. Også kapitalkæden Bygma ekspanderer.

Desuden har den svenske børsnoterede kæde Bygmax annonceret, at kæden vil etablere 25 forretninger i Danmark. Den første er allerede åbnet i Vejle.

Både Silvan og Stark har for nylig åbnet mindre butikker i bymidten – f.eks. på Amagerbrogade i København. Ifølge Bruno Christensen følger de dermed ”Ikea-trenden”, hvor forretninger i bymidten har det ikke-bil-kørende yngre publikum som en ny og attraktiv målgruppe.

”Byggemarkedskæder er kapitaltunge med store investeringer i lagre og bygninger. Den næste businesscase for de kapitalfondsejede byggemarkedskæder opstår formentlig, når der sker en konsolidering i markedet. Lige nu er der stor konkurrence og formentlig også overkapacitet”, siger Bruno Christensen.

Carsten Steno