Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Tema om performance i kapitalfondenes Top100-porteføljeselskaber – PE-fonde skaber stor jobvækst i softwareindustri

Carsten Steno

mandag 14. oktober 2024 kl. 17:25

Tema om performance i kapitalfondenes Top100-porteføljeselskaber – PE-fonde skaber stor jobvækst i softwareindustri

Kapitalfondsejede danske IT-virksomheder ekspanderer globalt og ansætter stadig flere medarbejdere. De kommer med nye løsninger på forretningskritiske behov og imødegår rekrutteringskrisen med distancearbejde og nye HR-politikker, skriver fagredaktør Carsten Steno i denne gennemgang af de største arbejdspladsdynamoer i porteføljeselskaberne. Den viser, at Danmark måske alligevel er på vej som et land med en stærk softwareindustri.

Den ene virksomhed vokser ved at skabe et globalt netværk af freelance-it-konsulenter, som assisterer kunderne med softwareudvikling og service. Den næste sælger software, der gør det muligt for rederierhvervet at optimere driften af deres skibe. En tredje forestår indkøb, distribution og service af IT-hardware. En fjerde hjælper virksomhederne med at digitalisere deres bogholderi, og en femte sørger for, at virksomhedernes webplatforme ikke bryder sammen, når der er stor efterspørgsel.

Navnene på virksomhederne: Emagine Computing, Danelec Electronics, Egiss, Continia Software og Queue-it er ikke kendt af mange. Men selvom virksomhederne ikke er household-names, har de til fælles, at de driver virksomhed indenfor IT og er ejet af kapitalfonde som Axcel, norske Verdane, tyske EMK Capital, danske Via Equity og ligeledes danske Gro Capital.

Ikke mindst har de til fælles, at de hører til de kapitalfonds-ejede porteføljevirksomheder, som relativt set bidrager mest til at øge beskæftigelsen – både herhjemme og i udlandet. I alt har de kapitalfondsejede virksomheder på ØU’s top-100-liste øget beskæftigelsen med ca. 6.000 ansatte til 64.278 i de seneste to år.

Ekspanderer globalt

Økonomisk Ugebrevs årlige kortlægning af performance i de 100 største porteføljeselskaber viser, at det er IT-virksomheder, der trækker læsset. De gør det i en sektor, hvor der er kronisk mangel på arbejdskraft.

De løser problemet ved dels at ekspandere internationalt og derved skaffe sig et bredere rekrutteringsgrundlag. Dels arbejder de med HR-politikker, der skal sikre, at de til stadighed kan tiltrække nye medarbejdere. Desuden arbejder de aktivt på at konvertere medarbejdere med andre kompetencer, f.eks. indenfor jura, til it-medarbejdere.

Dykker man f.eks. ned i årsrapporten fra Continia, der leverer regnskabssoftware til Microsoft Business Platformen, kan man se, at rekruttering fylder meget i virksomheden.

Continia har på tre år øget beskæftigelsen fra 83 til 130 mand. Der har ifølge rapporten været en stor udskiftning af ansatte. Alligevel er det i 2023 lykkedes at rekruttere flere ansatte i Danmark end tidligere, også til ”teknisk tunge stillinger”, som har været svære at besætte. Det skyldes bl.a., at firmaet har arbejdet med politikker omkring work-life-balancen.

Antallet af fuldtidsansætte IT-medarbejdere fra 2015 til 2020 voksede med 14.000 til ca. 110.000 ifølge en ny analyse udarbejdet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber.

I samme periode voksede antallet af IT-virksomheder med 2.111 til 17.500 virksomheder. De fleste er stadig små og når ikke de væksttal, som karakteriserer de kapitalfondsejede IT-virksomheder.

Væksten drives af mega-trends

Væksten og dermed også beskæftigelsesudviklingen er, ifølge Kim Stensdal, direktør for viden i brancheorganisationen Dansk IT, drevet af en række megatrends.

Det gælder udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens, som virksomhederne behøver hjælp til. Det kan f.eks. være installation af Copilot, Microsofts svar på chatGPT, som Delegate, hvis medarbejdertal er vokset fra 131 til 182, hjælper med. Delegate er ejet af kapitalfonden Blue Equity.

Det gælder øget behov for cyber-sikkerhed leveret af Wingmen Solutions som er ejet af den hollandske kapitalfond Quadrum Capital. Selskabets arbejdsstyrke er fordoblet til 100 inden for de seneste to år.

Ifølge Kim Stensdal fra Dansk IT, bliver det dog sværere fra de danske kapitalfonds-it-virksomheder at rekruttere fremover.

Der mangler inden for de næste ti år 130.000 it-medarbejdere i Danmark. Det problem kan ikke løses ved blot at uddanne flere. Det gælder om at rekruttere globalt. Hidtil har det ofte været gjort på distancen i Ukraine, Polen, Baltikum, Indien og Bangladesh. Men på sigt skal man se på Afrika, hvor der er ved at opstå nye rekrutteringsmuligheder.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank