Farvel til Jobindex på First North

First North har blandt mange private investorer gennem flere år været betragtet som børsens svar på Det Vilde Vesten. Det er ikke et godt ry, hvis man vil tiltrække seriøse investorer, og nu er det blevet endnu vanskeligere, efter en af First Norths bedste aktier er forsvundet. Jobindex blev afnoteret på sidste børsdag i første halvdel af 2023.

På den sidste børsdag i første halvdel af 2023 blev First North et selskab fattigere. Jobindex meddelte den 2. juni aktionærerne, at man ønskede at afnotere selskabet. Aktionærerne fik valget mellem enten at acceptere et tilbud på kurs 1900 pr. aktie eller at fortsætte som aktionær i et unoteret selskab efter den sidste forventede handelsdag den 30. juni.

Eftersom Jobindex’ hovedaktionær Kaare Danielsen gennem Danielsen 2 ApS ejede over 90 pct. af aktierne og stemmerettighederne i selskabet, kunne han have gennemtvunget en tvangsindløsning af de øvrige aktionærer, men valgte altså i stedet at holde muligheden for et fortsat ejerskab åben. Sandsynligvis af hensyn til medarbejderaktierne hos selskabets ansatte.

Syv dage senere godkendte Nasdaq Copenhagen Jobindex’ anmodning om sletning af selskabets aktier fra handel på First North, og mindre end en måned efter den første børsmeddelelse, den 30. juni, kom beskeden om, at Jobindex’ tid som børsnoteret selskab var forbi.

Begrundelsen for afnoteringen var tredelt:
1. Selskabet blev børsnoteret i 2007, men oplyser, at man i mange år ikke aktivt har benyttet kapitalmarkedet på First North.
2. Hovedaktionæren ejer over 90 pct. af aktierne, og antallet af aktier i fri handel på First North er yderst begrænset.
3. Stigende økonomiske og administrative omkostninger forbundet med noteringen.
Eftersom den grundlæggende funktion for en børs er at gøre kapitalstrømmen mellem selskab og investorer, samt internt mellem investorerne, lettere, giver det god mening for et økonomisk velpolstret selskab som Jobindex med en særdeles beskeden andel af aktierne i fri handel at lade sig afnotere.

Ulemperne ved unoterede aktier
Men hvad sker der med en aktionærs aktie, hvis han ikke tager imod en storaktionærs tilbud?

Eftersom der i Jobindex’ tilfælde ikke blev gennemført en tvangsindløsning, kan man principielt fortsætte som aktionær ligesom før afnoteringen. Men hvis man på et tidspunkt ønsker at skille sig af med aktierne, opstår problemerne, da Jobindex nu ikke længere er del af en officiel markedsplads. Det betyder, at der ikke længere findes nogen prissætning af selskabets aktier, og der findes heller ikke automatisk nogen køber til aktierne.

Jobindex fortæller dog i en af selskabets børsmeddelelser i forbindelse med afnoteringen, at man vil ”samarbejde med Tilbudsgiver om at etablere en ordning, hvorved minoritetsaktionærer en gang årligt vil kunne sælge deres aktier til Tilbudsgiver og/eller Jobindex, hvis de ønsker dette.” Der holdes altså et musehul åbent, men det er så lille, at det i praksis må betragtes som en ordning, man formentlig etablerer som en service overfor indehavere af medarbejderaktier.

Det oplyses i samme forbindelse, at selskabet ikke længere vil være omfattet af de oplysningsforpligtelser og andre regler, der gælder for børsnoterede værdipapirer. Med andre ord vælger man som aktionær i et unoteret selskab en tilværelse i en gråzone, hvor man ikke har hverken indflydelse på eller kendskab til noget som helst. Det er ikke en attraktiv situation.

For Jobindex giver afnoteringen derimod god mening, og det bør gøre Nasdaq Copenhagen en smule bekymret.

En række sager med problematiske selskaber på First North-børsen har gennem årene medvirket til, at First North har været vanskelig at markedsføre som en seriøs børs. Den opgave bliver ikke lettere af, at et af de mest bundsolide og troværdige selskaber på First North nu har valgt at forlade markedsplatformen. Bl.a. med henvisning til stigende administrative omkostninger ved en børsnotering.

Bruno Japp