Investorernes tillid til de børsnoterede selskabers ledelser og den løbende information til børsmarkedet er en afgørende byggeklods for, at de vil investere i en aktie. Netop derfor er det et stort problem, at mange danske First North-selskaber fortsætter med at informere mangelfuldt i deres børsmeddelelser. Chefredaktør Morten W. Langer gennemgår her nogle eksempler fra de seneste måneder.
Hove, der er en succesfuld leverandør til vindmølleindustrien, har de seneste måneder været gennem et bemærkelsesværdigt kommunikationsforløb med markedet og selskabets aktionærer. Den 15. november opjusterede ledelsen både omsætning og EBITDA-resultat, det sidste fra 25-30 mio. kr. til 27-29 mio. kr.
Over de følgende dage solgte et bestyrelsesmedlem for over to mio. kr. til en gennemsnitskurs på 8,6 efter en lille stigning ovenpå opjusteringen. Da der i gennemsnit handles for et par hundrede tusinde kroner dagligt i aktien, har det store salg antageligt taget toppen af en kursstigning.
Og så kommer det underlige: Kun tre uger senere, den 6. december, kom så en nedjustering fra selskabet. ”Hove A/S har konstateret, at resultatet for 2023 bliver mindre end tidligere udmeldt pga. udeblevne ordrer i datterselskaber i USA og Brasilien. Guidance for omsætning i 2023 ændres derfor til 180-185 mio. DKK (tidligere udmeldt 195-200 mio. DKK) og EBITDA til 23-25 mio. DKK (tidligere udmeldt 27-29 mio. DKK)”, hedder det i meddelelsen, der naturligvis fik aktien til at falde kraftigt til en aktuel kurs på 6,5.
Forløbet virker dybt problematisk. Og det vidner om, at nogle ledelser i First North selskaber ikke har den fornødne erfaring med at kommunikere med markedet. Det kan særligt undre, at den erfarne certified adviser John Norden ikke har rådgivet selskabet bedre i denne sag.
Det siger også noget om, at Nasdaq ikke holder godt nok øje med, om selskaberne giver retvisende og meningsfuld information til markedet.
Værst er det naturligvis for aktionærerne i Hove, der på trods af succes nu skal regne med, at de må betale en ekstra risikopræmie på deres aktier på grund af slingrekursen i ledelsens markedskommunikation.
Men Hove står slet ikke alene: Generelt er First North selskaberne ikke gode til at fortælle om deres likviditetssituation, selvom det er et helt afgørende pejlemærke for mange af de pressede selskaber på vækstbørsen.
Danish Areospace Company oplyste 4. december, at årsforventningen var nedjusteret til et EBITDA-resultat på 1 mio. kr. Men intet oplyses om likviditeten. Heller ikke selvom der sidder en erfaren herre i formandsstolen, nemlig Niels Heering. Hydract er et af de First North selskaber, som i en tid har balanceret på randen af konkurs. Den 25. oktober kom selskabet med en markant nedjustering: Årsforventningen til omsætning blev sat ned fra 15-18 mio. kr. til 6-8 mio. kr. Og resultat før skat blev reduceret til minus 10-11 mio. kr. fra minus 5-8 mio. kr.
I selve meddelelsen oplyses ikke noget om cashpositionen. Men nogle dage senere kom en meddelelse om, at selskabet havde valgt at udnytte muligheden for at få 4 mio. kr. på et gældsbrev fra en stor aktionær. Heller ikke her oplyses om, hvor langt de nye kontanter forventes at række, og hvad status er før og efter pengene. Også her kunne rådgiver John Norden havde sikret bedre information. Retfærdigvis skal også oplyses, at nogle selskaber oplyser klart og tydeligt om kontantsituationen. Relesys oplyser i periodemeddelelsen for 3. kvartal, at selskabet har 26,2 mio. kr. i kontanter ved udgangen af kvartalet, og at det anses for at være en tilstrækkelig buffer til at nå en situation med positivt cash flow fra driften.
Mapspeoples ledelse skriver, at der skal hentes mere kapital frem til en situation, hvor der er positivt cash flow fra driften: ”Due to the recent downscaling of the ARR expectations for 2023, the management will work to provide needed capital to finance operations in 2023-2024 towards profitability and positive cash flow. The total capital requirement until positive cash flow is in the range of DKK 15-20.”
Konsolidator har en kontantposition på 4,1 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal efter et EBITDA-resultat på minus 1,1 mio. kr. i kvartalet. Efter omkostningsbesparelser synes selskabet tæt på at nå i balance på cash flow fra driften. Men det oplyses ikke, om der er brug for en buffer, og om det er realistisk at nå balance uden flere penge.
Morten W. Langer
