Q4 strategisk tendens: Danske Blue Chip sælger fra og fokuserer

Mærsk, FLSmidth og Demant har inden for få uger alle meddelt, at de skiller sig af med perifere aktiviteter. En periode med eksterne chok i form af covid, krig og geopolitiske spændinger, drastisk stigende input-omkostninger og omvæltninger på markederne får adskillige store virksomheder til at skære helt ind til en pure-play-kerne for at fokusere på den forretning og det marked, som de kender allerbedst. Det kan være med til at skabe aktivitet på M&A-markedet, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

I det store danske erhvervsliv bliver der fokuseret som aldrig før. I løbet af blot et par uger har en stribe store danske virksomheder varslet, at de vil skille sig af med aktiver og datterselskaber, der i alt omsætter for et tocifret milliardbeløb.

1) FLSmidth indledte ved i januar at meddele, at koncernen vil sælge den division, der leverer udstyr til cementindustrien for at kunne koncentrere sig om en pure play-strategi for sin division for mineudstyr.

2) Demant varslede i begyndelsen af februar, at virksomheden vil sælge sin communicationsdivision, Epos, der især fremstiller headsets.

3) Ørsted meddelte, at aktiver i Norge, Spanien og Portugal skal afhændes som led i en ny fokuseringsplan.

4) A.P. Møller-Mærsk fulgte få dage efter med meddelelsen om, at koncernen vil overdrage datterselskabet Svitzer til sine aktionærer for at ”forenkle og fokusere”.

”Fokus” er altså blevet ordet, der i endnu højere grad end tidligere dominerer, når virksomheder skal forklare deres initiativer og nye strategier.

Der er to aspekter: Dels vil virksomhedernes ledelser gerne kunne koncentrere sig endnu mere om indsatsen i deres kernevirksomheder. Og dels mener de ikke, at de er de rette ejere af de aktiver, der bliver solgt.

Tendensen til fokusering er ikke ny. A.P. Møller-Mærsk har for eksempel fokuseret og solgt perifere aktiver fra gennem mere end et årti. Ørsted har solgt fra i stor stil som led i processen mod at blive en grøn leverandør af havvindenergi. Og FLSmidth er i dag en helt anden koncern, end da koncernen hed FLS Industries og ejede stribevis af forskellige aktiviteter.

Mange andre større virksomheder er i disse år i gang med mere eller mindre besværlige fokuseringsprocesser. Vestas har blandt andet solgt sin konverter- og styringsforretning for at ”understøtte det strategiske fokus på kerneforretningen”. NKT har længe haft sit datterselskab Photonics til salg. DFDS har solgt aktiver i form af ældre færger for at koncentrere sig om ny grønnere tonnage.

Også mindre og mellemstore virksomheder sælger fra i disse år: MT Højgaard har i det seneste år solgt adskillige virksomheder og har endnu flere til salg. SKAKO har solgt den division, der leverer udstyr til betonproduktion, for at skabe ”en mere fokuseret forretning”. NNIT har solgt en stor del af virksomheden, og Falck har solgt en stribe virksomheder.

Fokuseringen har også fået fart på i den finanssektor, der for et par årtier siden kastede sig ud i en omfattende geografisk ekspansion. Danske Bank har i 2023 blandt andet solgt sin IT-afdeling og sit norske datterselskab, efter at den svenske Handelsbanken i 2022 solgte sin danske forretning.

Alm. Brand-koncernen kan nu i forbindelse med en strategisk gennemgang måske sælge sin forsikringsportefølje på energiområdet efter i 2021 at have frasolgt sin liv & pensionsforretning og i 2020 sin bank.

Stribevis af virksomheder leverer en stadig mere snæver definition af, hvad de er gode til, og hvor de skal satse. Ofte endnu mere end tidligere i form af ledelsesindsats og investeringer. Her i midten af 2020’erne skæres der næsten generelt et ekstra ”perifert” lag af både små og store koncerner.

At den ekstra fokusering kommer netop nu er ikke tilfældigt. Mange markeder har ændret sig markant og uventet gennem og efter covid-pandemien, eller som følge af krig, forstyrrede forsyningskæder, stigende omkostninger og tendens til mere protektionisme og statsindblanding på nogle markeder.

Epos lignede for eksempel en lovende forretning, da Demant i 2019 etablerede denne division, og Flüggers køb af Eskaro med produktion af maling i blandt andet Rusland og Hviderusland så også lovende ud, da Flügger købte dette selskab i 2020. Nu er det solgt.

Morten A. Sørensen