Børskandidater 2025-2027: To fonde har styringen

Den danske fondsbørs står over for to-tre afgørende år, der enten kan skabe ny dynamik på børshandelspladsen eller lede til stagnation. Børsnoteringen af Svitzer kan blive efterfulgt af børsintroduktioner af en række betydelige danske virksomheder. Men det kræver især, at to centrale kapitalgrupper, CVC og Lundbeckfonden, vil spille med, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen.

I løbet af de næste to-tre år kan den danske børs give investorerne fem-seks nye muligheder for at placere deres penge i velkendte store danske virksomheder.

En børsnotering af flere store danske virksomheder med mange ansatte vil styrke fondsbørsen og underbygge interessen for aktier, efter at tre interessante selskaber er trukket af børsen i 2023 og 2024: SimCorp, Brdr. Hartmann og Chr. Hansen. De nye aktier, der er kommet til, har slet ikke en samlet markedsværdi, der kan måle sig med de tre, der har sagt farvel.

Udviklingen mod sandsynlig børsnotering indebærer nu typisk, at professionelle kapitalgrupper køber sig ind i virksomheden og indsætter en ”tung” erfaren erhvervsmand som formand. Den udvikling ses i mindst seks større virksomheder:

WSAudiology (WSA). Lundbeckfonden købte sig i maj ind i den familiekontrollerede høreapparatvirksomhed WSA og erhvervede ifølge erhvervsmedier 7,65 pct. for 2 mia. kr. – hvilket vil værdisætte hele virksomheden til 26 mia. kr. Lars Rasmussen, formand for Coloplast og Lundbeck, er i år også blevet formand for WSA. Ifølge erhvervsmedier har ejerne givet WSA grønt lys til at sigte mod en børsnotering. WSA kan styrke den stærke medicotekniske klynge på den danske børs.

Leo Pharma. Nordic Capital investerede i 2021 i det fondskontrollerede Leo Pharma i en handel, der værdisatte virksomheden til cirka 22 mia. kr. Efterfølgende gjorde en ny formand, Jesper Brandgaard, der er tidligere CFO i Novo Nordisk, det klart indadtil og udadtil, at virksomheden kunne blive børsnoteret i 2025/2026. Leo Pharma skal først løfte sig ud af en periode med svage resultater.

Stark Group. I 2021 blev byggemarkedskæden Stark overtaget af CVC, som nu i et stykke tid har pønset på børsnotering. I april er den tidligere DSV-topchef Jens Bjørn Andersen blevet bestyrelsesformand, og han har – om nogen i dansk erhvervsliv – god erfaring med at håndtere aktiemarkedets analytikere og investorer. ”Stark Group har nu fået en størrelse, så en børsnotering er sandsynlig, men det er ikke det eneste scenarie, der er”, har han sagt i et interview. Starks markedsværdi blev for nogle år siden sat til cirka 20 mia. kr.

Ferrosan Medical Device (FeMD). Et dansk konsortium af langsigtede investorer bestående af Kirk Kapital, ATP og Lundbeckfonden overtog i 2022 FeMD – ifølge medierne i en handel, der værdiansatte virksomheden til cirka 5 mia. kr. FeMD producerer hjælpemidler, som kan standse blødninger under operationer og bidrage til diagnose af brystkræft. En børsnotering kan ifølge tidligere signaler fra Kirk Kapital være en mulighed omkring 2027.

Scan Global Logistics. Kapitalfondene i CVC blev ny majoritetsejer i 2023 i en handel, der ifølge medier har værdiansat hele koncernen til cirka 10 mia. kr. I 2023 fik SGL også en meget erfaren formand i form af Nils Smedegaard Andersen, blandt andet tidligere topchef for A.P. Møller-Mærsk og formand for Unilever og nuværende formand for ASML. Transportvirksomheden satser på ”ekstrem vækst” de kommende år, og omsætningsmæssigt er den næsten dobbelt så stor som det børsnoterede NTG, og har en markedsværdi på cirka 6,5 mia. kr.

Hempel. Det blev i 2024 mere sandsynligt, at den store fondsejede malevareproducent bliver børsnoteret. I maj solgte den gamle ejerfond op til 30 pct. til CVC Capital Partners. Handelen værdisætter Hempel til mere end 25 mia. kr., fremgår det af erhvervsmedier.

CVC er storaktionær i Stark, Scan Global Logistics, samt Hempel, mens Lundbeckfonden er medejer af WSA og FeMD. Disse to kapitalgrupper får dermed en afgørende indflydelse på, om der kan skabes ny dynamik i den danske børs. Netop Lundbeckfonden illustrerer dog som majoritetsejer i Falck, at børsplaner er usikre. I mere end et årti har Falck pønset på børsnotering, men er blevet slået tilbage af dårlige resultater og andre problemer.

På den anden side: Børsprocessen synes nu at være sat målrettet i system med børserfarne formænd og med en stigende tendens til, at ejerne af store virksomheder gerne vil sprede deres risiko.

Morten A. Sørensen