Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Flere bydere i EIFOs milliardudbud af tre vækstkapital-fonde

Carsten Steno

tirsdag 18. juni 2024 kl. 17:25

Stor frustration over rodet EIFO-udbud af fonde

Kapitalfondene i Dansk Vækstkapital er sat til salg. Det handler om tre private investeringsfonde. Mindst to mulige købere har budt ind på en overtagelse. Men uklare udbudsbetingelser skaber uro i markedet, erfarer Økonomisk Ugebrev. Flere markedsaktører håber, processen ender med en ny fond, der kan skyde penge i dansk venture.

Uden at det er blevet bemærket i offentligheden, er tre såkaldte funds of funds, der går under navnet Dansk Vækstkapital, DVK 1, 2 og 3, blevet udbudt i åben licitation med henblik på salg. Porteføljen, der rummer investeringer for 8 mia. DKK, har hidtil været administreret af statens vækstfond, der nu indgår i EIFO – Danmarks Eksport og Finansieringsfond. EIFO ønsker ikke længere at administrere de tre fonde, fordi EIFO efter dialog med EU er nået frem til, at DVK-fondenes investeringer i buyout-fonde ikke er i overensstemmelse med EU’s konkurrenceregler. Derimod må fondene godt investere i venture med statssubsidier i ryggen, fordi der i dette marked stadig er mangel på privat kapital

Uklare betingelser

Fristen for at byde på overtagelsen af fondene udløb fredag i sidste uge. EIFO vil ikke udtale sig om udbuddet og den videre proces. Men ØU erfarer, at der er kommet en lille håndfuld bud, herunder et fra den tidligere ATP-direktør Bjarne Gravens kapitalforvalter-selskab Qblue og et fra familiekontoret Maigaard og Molbech, der også investerer i bl.a. biogasanlæg. Andre finansielle institutioner menes også at have budt.

Foruden de tre eksisterende DVK-fonde overtager vinderen af licitationen rettighederne til at etablere en DVK-fond 4 med penge, som vinderen og eventuelle nye investorer skyder ind i den nye fond. Udbuddet omfatter også at overtage det team i EIFO, som har forvaltet porteføljen.

I markedet har det vakt opsigt, at det er ret uklart, hvad EIFO vægter højest, når en vinder af udbuddet skal udpeges. Som en velinformeret kilde siger til ØU: ”Det er ikke det, man ville kalde et skarpt udbud, det er elastik i metermål.”

Således er det ikke specificeret i udbudsmaterialet, om byderne skal komme med ny kapital til en fond 4, eller om de blot kan byde på forvaltningen af den nuværende portefølje af investeringer. Og det ses at gøre en stor forskel.

I udbuddet nævnes det kun, at byderne skal redegøre for en overdragelsesstruktur og angive, om de vil overtage det hidtidige forvalter-team. De skal også forholde sig til EIFOs ”omdømme” i forbindelse med processen og præsentere en ESG-strategi.

Af udbuddet fremgår det, at 2023-regnskaberne for DVK-selskaberne er offentligt tilgængelige, men endnu ultimo maj var kun DVK 3’s 2023-regnskab lagt ind i CVR-registret. Det fremgår til gengæld, at revisionsfirmaet Ernst & Young skal vurdere budene. Men hvad der skal lægges særlig vægt på ved vurderingen de forskellige bud, står hen i det uvisse.

Svær fødsel

Dansk Vækstkapital blev etableret i 2011 på initiativ af den daværende VK-regering, der ville have sat gang i investeringerne i danske virksomheder efter finanskrisen. Den første fond, som nu er ved at være lukket, blev på 4,5 mia. DKK – pengene kom dels som en kombination af lån og investeringer fra pensionskasser til Vækstfonden, dels fra staten. Fødslen var svær, fordi pensionskasserne i lang tid vægrede sig ved at investere i vækstvirksomheder sammen med staten.

Siden kom DVK 2 til på 2,3 mia. DKK, og et lignende beløb er tegnet i DVK 3, hvor der ikke er statslige subsidier.

DVK 1 havde ved udgangen af 2022, som er det senest offentliggjorte regnskab, givet investorerne deres penge to gange igen. DVK 2, som blev stiftet i 2016, havde ifølge det senest offentliggjorte regnskab også fra 2022 betalt investorerne en tredjedel af deres indskudte kapital tilbage. DVK 3 var stadig i investeringsfasen. Gennemgående har pensionskasserne udtrykt tilfredshed med det foreløbige resultat af DVK`s investeringer.

Flere af de kapital- og venturefonde, som DVK har investeret i, håber, at der i forbindelse med udbuddet kommer en DVK 4-fond til verden.

”Det ville være fint, hvis EIFO selv investerede i en ny DVK-4 fond, der havde fokus på venturefondene i Danmark. Det er der brug for i det nuværende marked, men også fremover. DVK har i høj grad medvirket til at styrke den danske venture-sektor,” siger Tommy Andersen, medstifter af venturefonden By Founders, i hvis to fonde DVK har investeret.

Carsten Steno

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Erhvervsinvest i modvind

tirsdag 30. maj 2023

Fuld fart på Erhvervsinvest

tirsdag 28. marts 2023

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank