Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Finanslobby vil udvande nye regler om grønne investeringer, igen

Joachim Kattrup

onsdag 12. august 2020 kl. 7:00

EU-Kommissionen lægger i nyt forslag til revideret finansiel lovgivning op til, at bæredygtige risici adskilles fra finansielle risici og eksplicit oplyses til investorkunder. EU vil sikre, at ESG-pligterne under reglerne om ’fiduciary duties’ for investeringsselskaber er gennemsigtige og sammenlignelige på tværs af produkter og udbydere. Men EU’s Finanslobby og Finans Danmark siger nej tak. De vil ikke på forhånd eksplicit udpege specifikke ESG-risici, men selv bestemme hvilke bæredygtige perspektiver, der er relevante for en investering.

Flere europæiske interesseorganisationer forsøger at udvande EU-Kommissionens forslag til nye regler om skærpede krav for investeringsselskabernes bæredygtige oplysningsforpligtelser overfor kunder. Kommissionen vil forpligte udbydere af finansielle produkter til at adskille ESG risici fra finansielle risici og eksplicit oplyse om dem på en ensartet måde.

Men det ønsker hverken European Fund and Asset Management Association (EFAMA), som Finans Danmark er medlem af, eller International Capital Market Association (ICMA), som bl.a. har Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank på medlemslisten.

De afviser kategorisk i deres respektive høringssvar (EFAMA – ICMA) at udpege specifikke risici på forhånd ligesom relevansvurderingen egenrådigt skal bestemmes af investeringsudbyderen.

EFAMA skriver i sit svar: “We believe that from a risk management perspective there is no reason to single out sustainability risks (…).” Hos ICMA hedder anken: “Singling out sustainability risks in such general articles could have implications regarding the weighing of other risks and potential unintended consequences.”

Det er ikke første gang, at den europæiske finanslobby forsøger at begrænse bæredygtige forpligelse i ny lovgivning. Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar i december 2019 kunne afsløre, forsøgte finanssektorens interesseorganisationer lignende i forhold til grænseværdier for CO2-udledninger og differentierede kapitalkrav til bæredygtige finansielle produkter.

Denne gang lægger EU-Kommissionen i sit forslag op til, at de nuværende regler (Direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010) ændres så bæredygtige hensyn eksplicit fremgår og oplyses efter en række kvantitative (objektive) kriterier.

Kommissionen ønsker dermed at sikre, at bæredygtige risici opgøres og præsenteres for investorerne uafhængigt af, hvad udbyderen selv vurderer som væsentligt. Kommissionens idé er – i forlængelse af vedtagelsen af taksonomien – at sikre ensartede kriterier for, hvad der kan præsenteres som en bæredygtig investering.

Finans Danmark understreger, at EFAMA’s synspunkt udtrykker et kompromis blandt forskellige medlemmer. Men Finans Danmark bakker op om EFAMA’s afvisning af Kommissionens forslag. ”Såvel EFAMA som Finans Danmark imødeser meget gerne, at man rapporterer kvantitativt om bæredygtighedsrisiko, men først at man bindes til en kvantitativ tilgang, når det er muligt datamæssigt”, siger investeringschef i Finans Danmark, Kåre Valgreen.

Han mener ikke, at de nuværende bæredygtighedsdata fra selskaberne er robuste og ensartede nok til, at det er muligt at udpege bestemte ESG-risici i forbindelse med en investering. Finansbranchen sender altså ”aben” videre til erhvervslivet, og argumenterer for at nedtone krav om oplysninger af ESG-risici for investeringsselskaber med at andre har udfordringer.

”Vores bekymring er en regulatorisk forpligtelse til at rapportere kvantitativt uden en tilsvarende regulatorisk ramme, der sikrer standardiserede bæredygtighedsdata fra selskaberne. Det vil komme med det reviderede NFRD (Non Financial Reporting Directive) og sandsynligvis først i 2023-24. Indtil da bør man regulatorisk give mulighed for at lave en kvalitativ vurdering af bæredygtighedsrisiko. Uden denne mulighed er bekymringen, at selskaberne tvinges ud i at skulle rapportere på baggrund af ukorrekte, usammenhængende eller manglende bæredygtighedsdata”, siger Kåre Valgreen.

EU’s program for bæredygtig finansiering (sustainable finance) træder med Kommissionens forslag nu ind i næste og meget vigtige fase om, hvordan investeringsselskaber bør indarbejde bæredygtighed i “fiduciary duties” – altså hvilke forpligtelser investeringsudbydere har overfor sine kunder om at oplyse om bæredygtige risici og potentialer.

Joachim Kattrup

Læs her alle artikler fra Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar om EU’s program om Sustainable Finance.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank