Den finansielle sektor i EU skal inden udgangen af 2022 indstille sig på helt nye krav til rapportering på miljø og klima. EU-Rådet og Parlamentet er nemlig netop blevet enige om at vedtage to af Kommissionens forslag til forordning om Sustainable Finance. Forordningerne gælder direkte, og skal ikke som EU-direktiver indarbejdes i national lovgivning. Et nyt CO2-benchmark skal indarbejdes i investeringsporteføljer, så bidrag til Parisaftalens målsætninger fremgår.
Man kan anklage EU systemet for meget, men ikke for langsommelige processer, når det gælder skærpet lovgivning for bæredygtige investeringer: De første to af i alt tre forslag, EU-kommissionen fremlagde i sin action plan for sustainable finance i maj 2018, er nu vedtaget af EU-Rådet og Parlamentet. Forordningerne implementeres nu med al sandsynlighed i EU-lovgivningen under planerne for en fælles kapitalmarkedsunion i EU.
Den 25. februar blev EU-parlamentet og EU-rådet enige om at indføre et obligatorisk CO2-benchmark for investeringsporteføljer, så de harmonerer med politiske målsætninger fastsat i Parisaftalen fra 2015. Opfølgningen kom den 7. marts, hvor EU-parlamentet og EU-rådet også blev enige om, at gennemføre Kommissionens forslag. Det sidste forslag fra Kommissionen om en såkaldt taksonomi for bæredygtighed forventes også at blive vedtaget i nærmeste fremtid.
Når der er enighed mellem EU-parlamentet og EU-rå- det er der praksis for, at forslagene vedtages af EU-landenes regeringer i ministerrådet. Forordningerne skal nu igennem en juridisk sproglig revision. Loven vedrører konkret alle investeringsvirksomheder, der beskæftiger mere end 500 medarbejdere.
Der vil typisk i praksis være tale om store børsnoterede finansielle selskaber, som er underlagt EU’s direktiv om non-financial reporting. Det er derfor stadigvæk ikke alle investeringer, der bliver påkrævet kravene. Men det må forventes, at forslagene sætter nye standarder for gennemsigtighed og driver udviklingen frem mod flere bæredygtige investeringer.
Forordningen om nye rapporteringskrav til bæredygtighed i porteføljer omhandler krav til at rapportere om økonomiske konsekvenser fra de miljømæssige og sociale risici investeringspositioner medfører. Endvidere bliver det et krav at oplyse om miljømæssige og sociale konsekvenser fra alle finansielle produkter, som anbefales eller udbydes. Markedsfører forvalteren produkter som bæredygtige, skal de begrunde, hvorfor de er bæredygtige.
Forordningen om et fælles CO2-benchmark for investeringsporteføljer sigter mod to forskellige målestokke. Det ene er en fælles ramme for en ”science based” metode til at måle CO2 emissionsniveauet i en investeringsportefølje. Et sådant værktøj findes for så vidt allerede for virksomheder gennem programmet sciencebasedtargets.org, hvor foreløbigt syv danske selskaber har tilsluttet sig – herunder bl.a. Carlsberg, Lundbeck og Ørsted.
Den anden målestok retter sig direkte mod Parisaftalens målsætninger om, at den globale temperaturstigning maksimalt må være 2 grader. Her hedder det i pressemeddelelsen fra EU, at det kommende ”EU-benchmarks for Parisaftalen har et mere ambitiøst mål om kun at udvælge komponenter, der bidrager til at nå den reduktion på 2 grader, der er fastsat i Parisaftalen om klimaændringer.”
Dette benchmark vil formentlig blive noget sværere at finde en robust metode til. I den finansielle sektor er der forskellige holdninger til metoder og opgørelser for CO2 opgørelser. For eksempel skriver ATP i sin årsrapport, at ”ATP’s synspunkt er, at CO2-aftryk på porteføljeniveau, som metrik til at forstå investorers klimarelaterede finansielle risici, har begrænset anvendelse.”
Verdensnaturfonden er begejstret
I en pressemeddelelse fra 7. marts, altså på dagen for den seneste beslutning om nye rapporteringskrav, skriver miljøorganisationen WWF Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse , at ”Takket være denne nye EU-lov vil forbrugerne kunne se, hvilken indflydelse deres investeringer kan have på mennesker og natur og træffe velinformerede beslutninger om hvor de skal lægge deres penge. Dette vil føre til en renere og grønnere økonomi, der er socialt og miljømæssigt mere bæredygtig.”
WWF er dog også kritiske overfor, at forslagene kun vedrører finansielle virksomheder med mindst 500 ansatte.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
Første måned
1 kr.
Herefter 299 kr. om måneden
Allerede abonnent? Log ind her
