Samfundsansvar

Bankchef: Banker tvinges til at tænke i bæredygtighed og etik

Joachim Kattrup

søndag 24. marts 2019 kl. 20:24

Den kundeejede Merkur Andelskasse har bæredygtighed som en kerneværdi. Bankens adm. dir. Lars Pehrson fortæller her i interview, at Merkur i kølvandet på bankskandaler og ny bæredygtig bevidsthed oplever vækst og kundetilgang. Han mener også, at bankpakkerne efter finanskrisen reelt bedøvede diskussionen om, hvilket samfundsformål bankerne skal tjene, og hvor stor en bank behøver at være. Han mener ikke, at definitionen af store banker som SIFI banker løser noget som helst. Tværtimod.

ØU: Du startede selv Merkur i 1982 som en forening, der skulle hjælpe med bæredygtig finansiering. Hvad betyder det for jeres DNA?

LP: ”Vi var inspireret af GLS Banken i Tyskland, der er Europas første alternative bank, som fokuserer på at finansiere kulturelle, sociale og økologiske projekter til at løse samfundsansvarlige problemer. Så bæredygtighed er blevet vores DNA.”

Hvilken betydning har det haft for Merkur, at EU regler gav jer mulighed for at blive en andelskasse?

”Det betød, at vi kunne komme meget tættere på det, vi gerne ville, nemlig at finansiere bæredygtige projekter. Andelskassetankegangen bygger på en ide om at skulle gøre noget for samfundet. Vores holdning har ikke ændret sig. Men en andelskasse er et bedre instrument end en forening til at ændre på de ting i samfundet, som vi mener er vigtige.”

I er født ud af et veldefineret bæredygtigt samfundsformål. Det er vel noget mange andre banker for tiden forsøger at finde frem til, i kølvandet på hvidvaskskandalerne. Hvordan ser du på den udfordring i sektoren?

”Jo, mange banker kigger på deres overordnede formål. I lang tid har de haft fokus på at tjene penge til aktionærerne som deres primære formål. For tiden kan man godt mærke, at bankernes kunder og andre interessenter ikke føler sig særligt inspireret af det. Vi har det synspunkt, at som bank har man et stort ansvar, fordi vi i sektoren har det privilegium at benytte os af danskernes indlån.”

Det ansvar har alle andre banker vel også?

”Ja, helt klart. Men de børsnoterede banker har den yderligere udfordring, at ejerskabet kan skifte. Vi er direkte kundeejet og arbejder meget konkret på at opbygge mere langsigtede relationer. Vi oplever helt konkret øget kundetilgang. Nogle vælger os fordi ejerstrukturen er en anden, og de ønsker at søge mod en kundeejet bank frem for de aktionærejede. Andre fordi vi er mindre og mener, at de kan have mere tillid til os, fordi det er mere overskueligt. Og så er der en gruppe, der vælger os, fordi vi kun låner penge ud til bæredygtige projekter.”

Kan jeres vækst også forklares med interne strategiske tiltag?

”I de senere år har væksten været størst blandt private. Det hænger blandt andet sammen med, at vi i de sidste ti år har udvidet med bæredygtige investeringsprodukter. Det øgede fokus de senere år på dette har givet os flere kunder. Desuden er vi bevidste om at udvikle community-tanken, altså et fællesskab omkring vores bæredygtige profil som omdrejningspunkt. Det er også klart, at når der kommer Panama Papers eller andre store skandaler i banksektoren, så bliver mange skeptiske. Det betyder også, at de orienterer sig mod andre, der gør tingene på en anden måde.”

Hvordan positionerer I jer i forhold til denne udvikling?

”Det har handlet meget om at gøre vores model som alternativ bank mere synlig. Vi har opbygget solide kompetencer gennem 37 år, når det kommer til bæredygtighed. Derfor er der også erhverv, der føler sig godt set af os, fordi vi kender til deres vilkår. Vi har mange erhvervskunder, der føler de falder lidt ned mellem to stole andre steder, fordi der ikke er så mange af dem – fx økologiske landbrug.”

Hvordan oplever du den tillidskrise, der er til den finansielle sektor og som vel også er en af forklaringerne på jeres vækst?

”Jeg mener det går meget længere tilbage end finanskrisen. Tilbage i 80’erne fik idéen om shareholder-value meget stor tilslutning. Det bliver et slags paradigme for ikke bare banker, men for hele erhvervslivet. Det betyder, at alle andre interessenter end ejerne bliver sekundære. Opfattelsen er altså, at kunderne er der for ejernes skyld. Og den tankegang var vel i virkeligheden det, som efterfølgende pressede deregulering af den finansielle sektor igennem.

Hvad var problemet med reguleringen?

”Den stærke tro på, at markedet kunne regulere sig selv pressede en deregulering igennem så bankerne kunne lave mere forretning med den samme kapital. Men dereguleringen betød, at man fik en meget høj gearing i den finansielle sektor. Det brød så sammen i 2008, og så kom diskussionen om, hvad vi i det hele taget skal med bankerne. Men jeg synes diskussionen desværre druknede i teknik. Da EU endelig i 2014 kom med en reform, så ændrede det ikke grundlæggende på banksystemet. Det betød nogle begrænsninger. Men det er vel først med Basel 4, at der flyttes nogle hegnspæle og begrænser de største bankers muligheder for gennem for eksempel interne rating-modeller selv at fastsætte, hvor meget kapital, der er brug for.”

Er det efter din vurdering en god idé at udnævne systemisk vigtige banker (SIFI)?

”Jeg mener, at med indførelsen af SIFI’erne har man undveget hele diskussionen om, hvor store banker skal være, og om de skal opdeles, fordi de udgør en for stor risiko for samfundet. Jeg mener, at mange banker i dag er for store. Set i et samfundsperspektiv behøver de ikke være så store. Vi ser mange mindre banker, der proportionalt formår at tjene mindst lige så mange penge. Det er lidt barokt, fordi ordningen med SIFI’erne netop handlede om, at man ikke fremover vil redde en bank. Til gengæld stillede man meget større krav til dem. Men sådan opfatter markedet det ikke. Markedet opfatter det som en statsgaranti. Men det er det reelt ikke. Vi har endnu ikke set det virke i praksis så vi ved ikke, hvordan det i givet fald vil falde ud, såfremt det måtte opstå en situation med en SIFI i uføre.”

Hvilke forandringer er der efter din vurdering behov for i den finansielle sektor?

”Grundlæggende er essensen ved økonomi vel at skabe bedre liv. Men den finansielle økonomiske udvikling skal gerne afspejles i reelle forbedringer i det virkelig liv. Og det er klart, at det er nogle nye behov, vi skal dække nu, end det var tidligere. Som eksempel er vi tilsluttet Global Alliance for Banking on Values, hvor vi er forpligtet til at opgøre CO2 udledninger for lån og investeringer. Det er også et forsøg på at presse flere andre til at gøre lignende, og det er min vurdering, at EU’s program for bæredygtig finansiering sigter mod det samme.”

Hvordan vurderer du fremtiden for bæredygtig finansiering som EU diskuterer i øjeblikket med bl.a. en standard (taksonomi) for bæredygtige finansiering?

”Jeg mener, at hvis man skal have en officielt bæredygtig mærkeordning på finansiering, skal det være strammere krav end blot at overholde lovgivningen. Det skal være kriterier, der er så strenge, at det tvinger udvikling i den retning, man ønsker fra politisk hold. Jeg har ikke en klar idé om, hvordan det skal gøres i praksis, men idéen er vel at knytte en bredere risikobetragtning til finansiering. Man kan ikke på langt sigt leve af at underminere naturgrundlaget, og det skal indregnes. Og det bliver vel også mere og mere erkendt, at det finansielle afkast skal modsvares af en langsigtet værdiskabelse i den fysiske verden.”

Har du lettere ved at forklare bæredygtighed nu end da du startede i 80´erne?

”Ja, det er blevet meget nemmere. Der er sket en meget stor bevidstgørelse blandt mange. Der er altid nogle, der går foran, og det, der er ved at ske nu er, at en meget stor gruppe mennesker tager stilling. Det betyder, at tingene formentligt kommer til at gå meget hurtigt de kommende år. Den bæredygtige bevægelse, som alle oplever nu, har potentiale til at ændre den finansielle sektor i en ny retning. Der vil være banker, der genopfinder sig selv ud fra reelle samfundsbehov. Sektoren er langsomt ved at frigøre sig fra shareholder perspektivet – for mange ved godt, at ellers kommer meningsdannerne og de toneangivende kunder ikke.”

Har det en afkastmæssig pris at omstille sig?

”Hvis du arbejder mod, at afkastet skal spejle den realøkonomiske værdi er der ingen modsætning. Men der er ting du bliver nødsaget til at medtænke. Der kan være tilfælde, hvor et finansielt afkast efterlader en regning til næste generation. Lever man af afkast på dårlige arbejdsforhold eller olieudvinding uden at rydde op efter sig, bliver det i fremtiden svært at tjene penge. Man ser mere og mere, at det vil folk ikke acceptere. Vi er som mennesker grundlæggende dovne, og vi skal presses for at skabe innovationer, og derfor er det utroligt vigtigt, at der kommer helt klare politiske målsætninger, som det private erhvervsliv konkret kan forholde sig til.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

Heimstaden residential real estate company – Are you our new Head of Valuation?
Vil du være med til at styrke forbrugerbeskyttelsen?
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Controller til økonomistyring og administration af grønne puljer
Energinet A/S søger afdelingsleder for forretningsstøtte & udvikling
Fjernvarmens analysecenter, Grøn Energi, søger to konsulenter til analyser af grøn omstilling
Konsulenter og Managers til EY’s Financial Accounting Advisory Services-afdeling
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Viborg
Analytisk økonom til udvikling, overvågning og regulering af elmarkederne
To Controllere til Nature Energy
Ambitiøs medarbejder til Vejdirektoratets budgetenhed
Dansk Energi søger økonom til at arbejde med den grønne omstilling
Head of Group Finance til DLF Seeds A/S
Økonom til tilsynet med SIFI-banker
Finanstilsynet søger Økonom til Økonomisk Sekretariat I Finanstilsynet
Bygningsstyrelsen søger økonom med IT-flair og interesse for at arbejde med økonomistyring i en kompleks økonomistruktur
Vi søger yderligere en produktionsmedarbejder til hovedkontoret i Ringkjøbing Landbobank
Finanstilsynet søger vicekontorchef til tilsyn med banker
Forsyningstilsynet søger stærke økonomer til udviklingen af ny økonomisk regulering af energivirksomheder
Ringkjøbing Landbobank søger erhvervsrådgiver til Herning
Økonom til regulering til fordel for den grønne omstilling
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Nordjyske Bank søger en erfaren privatrådgiver til Sæby

Mere fra ØU Samfundsansvar

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]