EU-Lovkrav: Lønpolitikker kobles til ESG-investeringer

Ny EU-lovgivning stiller krav til større investorer og finansielle rådgivere om at rapportere på sammenhængen mellem ESG-risici i investeringsstrategier og deres interne incitaments- og aflønningspolitikker.

Kravene fra 2021 er en central detalje for næste fase af EU’s reformer for regulering af bæredygtige investeringer. De nye regler skal begrænse kortsigtede investeringsstrategier og sikre, at milliarder af private investeringer flyder mod bæredygtige aktiver.

EU-landene nåede mandag (16. dec 2019) langt om længe til enighed om et klassificeringssystem – taksonomien for bæredygtige aktiviteter – som definerer, hvad en bæredygtig aktivitet er. Taksonomien understøtter de to første EU-forordninger for Sustainable Finance.

Og det står nu klart, at der fra 2021 stilles skærpede krav til gennemsigtighed og rapportering på bæredygtige investeringsrisici i forhold til lønpolitikker og incitamentsordninger i den finansielle sektor.

Bestemmelsen i den nye lov om at koble ESG-risici til finanssektorens aflønningspolitikker er en vigtig byggeklods i EU’s aktionsplan for regulering af bæredygtige investeringer. Næste fase er nemlig at sikre stærkere governancestrukturer.

Formålet er at afbøde såkaldt short-termism

Formålet er at afbøde såkaldt ”short-termism” – altså kortsigtede incitamentsstrukturer bag investeringsbeslutninger – samt at øge transparensen i rapporteringerne herom. Kongstanken er, at flere langsigtede investeringer vil øge mulighederne for, at EU opfylder de klimapolitiske mål – herunder ambitionen i den nye kommissionsformands, Ursula von der Leyen, ”European Green Deal” om CO2-neutralitet i 2050.

EU-høringen om, hvor den finansielle sektor presser virksomhederne til kortsigtede beslutninger, er afsluttet.

Efter enighed om klassificeringsordningen, der i første omgang blev blokeret af en række EU-lande, forestår arbejdet nu med at operationalisere kravene til rapporteringer og gennemsigtighed – herunder at sikre langsigtede incitamentsstrukturer. Ingen danske finansielle aktører har afgivet svar til kortlægningen af problemer med short-termism.

Som Økonomisk Ugebrev tidligere har beskrevet har flere store europæiske lobbyorganisationer, også med danske medlemmer, forsøgt at forlænge implementeringsdatoen for reglerne. Det er ikke lykkedes.

Lobbyorganisationerne har desuden argumenteret for, at kravene i forordningerne skulle være frivillige at anvende i lighed med følg-eller-forklar-principperne. Heller ikke dette ønske har finanslobbyen fået igennem i de to første forordninger, hvor kravene til oplysninger om grønne investeringsprodukter skal følges og ikke kan bortforklares.

De endelige konkrete tekniske krav er under udarbejdelse, men reglerne baseres på en forordning – og ikke et direktiv. Det betyder, at reglerne vil gælde direkte i alle EU-lande, dvs. uden implementering i nationale lovgivninger.

Programmet var i fare for helt at falde sammen

Imens Kommissionen, Parlamentet og Rådet på embedsplan i første omgang blevet enige om klassifikationen ( taksonomien ) af bæredygtige aktiviteter, blokerede flere landes ambassadører forhandlingerne.

Hovedknasten var spørgsmålet om, hvorvidt atomkraft skal betegnes som en bæredygtig aktivitet. Der gik storpolitiske interesser i det, idet Tyskland er ved at udfase atomkraft, imens Frankrigs energipolitik stadigvæk er baseret på atomkraft.

Selvom Frankrig vil reducere andelen af strøm fra atomkraft fra 75 til 50 procent er der også planer om at bygge flere nye reaktorer. De skal finansieres, og hvis de kan få et grønt stempel fra EU med på vejen, vil det åbenlyst være en fordel for Frankrig.

Enigheden indfandt sig dog mandag aften med et komplekst kompromis. Hele EU’s program for bæredygtige investeringer har overordnet set det formål at omdirigere kapitalstrømme mod en lavemissionsøkonomi, finde en fælles definition på bæredygtige finansielle aktiviteter samt øge gennemsigtigheden og fokus på langsigtede incitamenter. Forordningen er vedtaget og iværksat gældende fra den 30. juni 2021.