Ny EU-lovgivning stiller krav til større investorer og finansielle rådgivere om at rapportere på sammenhængen mellem ESG-risici i investeringsstrategier og deres interne incitaments- og aflønningspolitikker.
Kravene fra 2021 er en central detalje for næste fase af EU’s reformer for regulering af bæredygtige investeringer. De nye regler skal begrænse kortsigtede investeringsstrategier og sikre, at milliarder af private investeringer flyder mod bæredygtige aktiver.
EU-landene nåede mandag (16. dec 2019) langt om længe til enighed om et klassificeringssystem – taksonomien for bæredygtige aktiviteter – som definerer, hvad en bæredygtig aktivitet er. Taksonomien understøtter de to første EU-forordninger for Sustainable Finance.
Og det står nu klart, at der fra 2021 stilles skærpede krav til gennemsigtighed og rapportering på bæredygtige investeringsrisici i forhold til lønpolitikker og incitamentsordninger i den finansielle sektor.
Bestemmelsen i den nye lov om at koble ESG-risici til finanssektorens aflønningspolitikker er en vigtig byggeklods i EU’s aktionsplan for regulering af bæredygtige investeringer. Næste fase er nemlig at sikre stærkere governancestrukturer.
Formålet er at afbøde såkaldt short-termism
Formålet er at afbøde såkaldt ”short-termism” – altså kortsigtede incitamentsstrukturer bag investeringsbeslutninger – samt at øge transparensen i rapporteringerne herom. Kongstanken er, at flere langsigtede investeringer...
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Tilgå ØU hvor du er - med fuld adgang til web og e-magasiner.
299,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her