Big-tech får grønt CSR-stempel i selskabsskat af danske storinvestorer

Danske Invest, Nykredit Invest og Nordeas håndtering af de nye regler i EU´s disclosure-forordningen viser, at der er stor forvirring om de nye oplysningskrav. De store danske investorer ser meget forskelligt på bæredygtighed, og hvilke underliggende selskaber de forventer at kunne rapportere bæredygtige data fra. Eksempelvis får amerikanske Bigtech-selskaber ”mørkegrønt” stempel på trods af store problemer med selskabsskat.

EU’s nye oplysningskrav om en tydeligere mærkning af investeringsprodukters bæredygtighed er kun første skridt i en længere vandretur. Men man kan allerede nu se, hvordan danske storinvestorer tolker og håndterer reglerne.

Udbydere af investeringsprodukter er fra 10. marts underlagt krav om at kategorisere deres investeringsfonde, og de skal efter reglerne placere investeringsprodukter i tre kategorier: Grå, lysegrøn og mørkegrøn, der afspejler graden af bæredygtighed.

Grå kategori er ikke-bæredygtige fonde, lysegrøn er bredere ESG-baserede fonde. Og mørkegrøn er fonde, der har et konkret bæredygtigt mål, som direkte har indflydelse på fremdriften mod et mål om for eksempel CO2-reduktion, Parisaftalen eller verdensmålene.

Desuden stiller reglerne krav om, at de underliggende investeringsaktiver drives efter god ledelsesskik (Governance) og overholder skatteregler.

Vil overtrædelse af skatteregler have konsekvenser?

Om overholdelse af skatteregler fremgår det meget tydligt af stikprøvegennemgangen af de ny-kategoriserede fonde, at de store IT-giganter som fx Amazon, Facebook, Google og Microsoft indgår i både de mørkegrønne fonde – såkaldte artikel 9 fonde – og i de lysegrønne artikel 8 fonde. Denne kategorisering gælder også hos Danske Invest, Nordea Invest og Nykredit Invest.

De store IT-giganter vurderes til at være i overensstemmelse med kravene i reglerne for mørkegrønne aktiver af store danske finansielle aktører, herunder det generelle krav om at leve op til skatteregler og rapporteringer herom.

Som bekendt er og har flere store globale it-selskaber været i fokus for netop at bedrive aggressiv skatteadfærd. Det har i de senere år udløst milliardbøder fra EU til bl.a. Google, Facebook og Amazon.
Spørgsmålet er, om eventuelle kommende overtrædelser af skatteregler og medfølgende bøder vil medføre, at EU mærkede investeringsfonde må nedgradere de nye bæredygtige kategoriseringer – eller sælge IT giganterne fra.

Er internationale banker med fossil eksponering bæredygtige?

Også store multinationale banker indgår i de mørkegrønne og i de lysegrønne kategoriserede bæredygtige investeringsfonde, eksempelvis Citi Group, Bank of America, ICIC Bank og JP Morgan, selvom de også er verdens største kapitalleverandører til den fossile industri, altså olie og kul.

Det sker gennem udlån og lånegarantier såvel som gennem direkte aktie- og obligationsinvesteringer i fossile selskaber.

Danske bæredygtige EU-kategoriserede investeringsfonde rummer altså banker, der finansierer den fossile industri. Bankerne er godt nok kun indirekte involveret i de største CO2-udledere i verden. Et spadestik dybere i bankernes handlinger viser, at for eksempel Bank of America i sin klimapolitik ikke afviser fossil eksponering men blot tager forbehold for risici i aktiver i fossilsektoren.

Flere store banker, herunder ICIC Bank, men også andre lidt mindre kendte som Allianz, AXA, Munich Re, Zurich Bank har som ejere stemt imod klimaresolutioner om at leve op til Parisaftalen. Det skete for eksempelvis ved olieselskabet Totals generalforsamling i 2020. De nævnte banker er at finde i flere EU’s  bæredygtige kategoriserede danske investeringsfonde.

Olieselskaber i lysegrønne bæredygtige fonde

Det er disclosure-forordningens artikel 9, der opstiller de strengeste krav til bæredygtige mål, herunder krav om redegørelse for, hvordan målet opnås.

De kategoriserede artikel 9 fonde er renset for olie- og kulselskaber. Men i de lysegrønne fonde – altså artikel 8 fonde – finder man for eksempel i Nykredits investeringsfonde selskaber som kulmineselskabet Glencore, drillingselskabet Schlumberger, olieraffineringsvirksomheden Neste og olieselskabet Equinor. Det er selskaber, der upåagtet af en høj ESG-rating hos ESG-ratingbureauerne næppe af de fleste vil blive betragtet som bæredygtige aktiver, og også kan findes på eksklusionslister hos ansvarlige investorer.

Er det gået for stærkt?

Nykredit viser, at al begyndelse er svær: Nykredit har udvalgt to af deres fonde som artikel 9 fonde. Det gælder bl.a. afdelingen Globale Aktier SRI, oplyser Nykredit i indledningen af prospektet. Men under de specifikke oplysninger for den samme fond i prospektet hedder det, at ”fonden ser sig dermed som omfattet af rapporteringsforpligtelser beskrevet i artikel 8 i forordning.”

Fonden er altså umiddelbart kategoriseret som en artikel 9 fond, men også omfattet af rapporteringsforpligtelserne i artikel 8, ifølge Nykredit selv. Det er formentlig en skrivefejl i ellevte time, men gør på ingen måde læserne klogere.

Desuden er Nykredits fond ”Bæredygtige Aktier”, der bl.a. er Svanemærket, slet ikke nævnt i indledningen af prospektet om kategorisering, men i de specifikke oplysninger nævnes det, at ”fonden er omfattet af rapporteringsforpligtelser beskrevet i artikel 9.”

Forskellige tilgange til bæredygtig kategorisering

Trods begynderfejl kan det konstateres, at de nye regler trods alt udfordrer aktørerne til at undersøge, hvad der er bæredygtigt, og hvad der er muligt at rapportere på. Afgørelsens time kommer, når Finanstilsynet på et tidspunkt kommer på besøg, og skal vurdere mærkningen og håndteringen.

Man må forvente, at Finanstilsynets indledende tilsynsarbejde først ser dagens lys næste år, hvor bl.a. de tekniske detaljer bag kategoriseringen er endeligt kendt.

Men stikprøverne viser allerede, at udbyderne har meget forskellige tilgange. Bl.a. har Nordea valgt kun at kategorisere sine klima og miljøfonde som artikel 9 fonde. Danske Invest har kun kategoriseret efter artikel 8’s bredere definition. Mens Nykredit synes at have helgarderet sig og kategoriserer som nævnt  sine fonde i to kategorier.

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har gennemgået håndteringen af disclosure-forordningen hos Nykredit Invest, Danske Invest og Nordea Invest.

I forordningens artikel 9 hedder det således, at ”hvor et finansielt produkt har bæredygtig investering som sit mål (…)  skal de oplysninger, som skal gives i henhold til artikel 6, stk. 1 og 3, ledsages af følgende: (…) en redegørelse for, hvordan dette mål skal nås.”

I artikel 8 er kravet mere bredt defineret:  ”Hvor et finansielt produkt blandt andre karakteristika fremmer miljømæssige eller sociale karakteristika (…), skal oplysninger omfatte, hvordan de pågældende karakteristika opfyldes.”

Overordnet kan man betegne forskellen mellem en artikel 8 og en artikel 9 investeringsfond som forskellen mellem en ESG-baseret fond og en impact fond. Hvor en ESG baseret fond benytter en bred ESG-vurdering, der sikrer, at selskaberne i fonden har bæredygtige karakteristika, vil selskaberne i artikel 9 investeringsfonds kunne bidrage til, at investeringsfondens bæredygtige målsætning indfries – herunder at der rapporteres på fremdriften.