Merkur: Sustainable finance i yderste konsekvens

Sustianable finance er et af de hotteste buzzwords i bankverdenen lige nu, men der er også i stigende grad realiteter bag: Flere banker og finansieringsselskaber, herunder Danske Bank og Nykredit Bank, tilbyder favorable vilkår til kunder, der ønsker at låne penge til grønne projekter. I Merkur andelskasse er man gået skridtet videre. Det lille danske pengeinstitut har smækket kassen i overfor kunder og projekter, der ikke lever op til bankens omfattende krav til bæredygtighed.

Den 12. januar i år udsendte Merkur Andelskasse en pressemeddelelse, hvori det lille danske pengeinstitut gør opmærksom på, at de nu smækker ”både døren og kassen i over for projekter, der ikke bidrager positivt til verden.” Banken har i den forbindelse udarbejdet og offentliggjort et 23 siders langt bæredygtighedsmanifest, der indeholder en udførlig beskrivelse af de screeningskriterier og krav, Merkur stiller til sine kunder.

Ønsker man som bankkunde eksempelvis at låne penge til at åbne en bilforretning, der forhandler benzindrevne biler, kan man ikke blive kunde i Merkur. Visse forretningsområder er udelukket på forhånd, det gælder: våben, tobak, pornografi, fossile energikilder, kernekraft, genteknologi og gambling.

Screeningskriterierne gælder både virksomheder og privatkunder. Ønsker man at låne penge til en ny benzindrevet bil, kan man ikke låne til bilen i Merkur. Det samme gælder, hvis man ønsker at låne penge til et hus med oliefyr, med mindre lånet går til skrotning af fyret og installation af grøn opvarmning.

Mikkel Palsby, risikoansvarlig i Merkur, har ledet arbejdet med de nye minimumskrav til bæredygtighed. Han forklarer til Økonomisk Ugebrev, at negativlisten i praksis strækker sig langt ud over de på forhånd sortlistede forretningsområder.  ”Økologi spiller en stor rolle for os. Vi låner ikke penge ud til konventionelt landbrug. Det skal som minimum være økologisk. Det samme gælder fødevarevirksomheder. Ønsker du at åbne en bagerforretning, en grønthandel eller en smørrebrødsforretning, så skal varesortimentet være overvejende økologisk,” siger Mikkel Palsby og understreger, at økologi ofte ikke er tilstrækkeligt.

”Vi låner helst ud til cirkulær økonomi. Så hvis du eksempelvis ønsker finansiering til at åbne en tøjbutik, så er vi meget konsekvente. Udover at tøjet skal være økologisk, skal det også være lavet af certificeret bomuld. Og der skal være styr på arbejdstagerrettigheder, skatteforhold og miljø,” siger Mikkel Palsby.

Betyder jeres krav til bæredygtighed, at I sommetider går glip af nogle gode forretninger?

”Der er ingen tvivl om, at vi går glip af nogle forretninger, som vi kunne tjene penge på. Men vores klare holdninger er bestemt også en fordel, rent forretningsmæssigt. Der er mange, der gerne vil være kunde hos os netop på grund af vores standpunkter i forhold til klima og bæredygtighed mere generelt. Så vi mister noget, ingen tvivl om det. Men vi vinder også noget,” siger Mikkel Palsby.

Han oplyser, at Merkur betragter sig som pioner på bæredygtighedsområdet. Håbet er, at andre banker vil lade sig inspirere af Merkur og holde op med at finansiere ikke-bæredygtige projekter og produkter som konventionelt landbrug og fossildrevne biler.

”Det ville være vidunderligt, hvis andre banker lod sig inspirere af vores netop offentliggjorte udlånspolitik. For vi ved jo godt, at vi ikke er store nok til at ændre hele verden. Men vi er forhåbentlig store nok til at gå foran og vise vej. Ligesom vi gjorde med økologisk landbrug. Merkur var den første bank i Danmark, der ydede finansiering til økologiske landbrug. Oprindeligt var ingen andre banker interesserede i at låne penge til økologiske projekter, men det har heldigvis ændret sig,” siger Mikkel Palsby.

Hvis alle andre banker gjorde som jer, ville der være en del virksomheder og privatkunder, der ikke kunne finde en bank, der ville have dem som kunde. Eksempelvis er der mange mennesker, der reelt ikke har mulighed for at købe en elbil, fordi der ikke er nogle ladestandere i deres boligkvarter. Er det rimeligt at afvise dem som kunde?

”Vi vil gerne låne penge ud til brugte benzinbiler – og dem er der jo masser af. Vi mener, at de biler, der er på vejene, skal køres ud. Men at låne folk penge så de kan gå ud og købe en ny benzinbil? Nej, det mener vi bestemt ikke er rimeligt. Og det ville sådan set passe os fint, hvis andre banker også smækkede kassen i den forbindelse,” siger Mikkel Palsby og uddyber:

”Som et pengeinstitut, der forsøger at gå foran og vise vej, har vi en særlig rolle. Og der kan godt være områder af vores politik, hvor det måske kunne give udfordringer, hvis alle banker kopierede vores politik i morgen. Udover vores negativliste med krav til dyrevelfærd, klima og så videre, stiller vi jo også krav til, at din virksomhed skal bidrage positivt til samfundet. Vi er meget ambitiøse i vores krav til positiv omstilling og mener, at der er plads til, at alle banker stiller høje krav til deres kunder. Det er klart, at vi er inde i en omstillingsperiode, hvor kravene gradvis skal skærpes – der kan være områder, hvor det enkelte institut må være pragmatisk – omstillingen kan ikke komme over natten, men der er ikke plads til nøl.”

Mikkel Palsby påpeger, at deres høje krav til eksempelvis klima og økologi sommetider afstedkommer dilemmaer. Hvis eksempelvis en fødevarevirksomhed har en stærk social profil, men ikke er fuldt ud økologisk, så foretager banken en konkret afvejning. ”Vi forsøger at være pragmatiske. Og hvis det gavnlige element er meget stort og det skadelige element er forholdsvis begrænset, så kan du godt blive kunde hos os. Eksempelvis har vi lånt penge til et bryggeri, der ikke var fuldt ud økologisk, men som havde socialt udsatte mennesker ansat. Et andet eksempel er et busfirma, der også havde socialt udsatte ansat, men som ikke havde el-busser,” siger Mikkel Palsby.

Den nyligt formulerede bæredygtighedspolitik bryder med et princip, der har været en del af Merkurs værdigrundlag siden grundlæggelsen i 1982. Førhen skulle man som kunde have alle sine bankforretninger i Merkur. Men i dag stiller banken også penge til rådighed for såkaldte delkunder, der søger finansiering til et specifikt projekt.

”Som noget nyt er vi begyndt at låne penge ud til delkunder, hvilket betyder, at vi godt vil låne penge til virksomheder, som vi normalt ikke ville låne penge ud til, så de eksempelvis kan få lagt solceller på taget. Selve virksomheden behøver således ikke have en positiv effekt på samfundet, blot projektet har. Vi screener dog forsat på vores negative kriterier – og vi ville eksempelvis aldrig låne penge ud til et solcelleanlæg til en konventionel grisefarm, ” siger Mikkel Palsby.

 Bevæger I jer ikke lige lovligt langt ind på den politiske spillebane, når I stiller så skrappe kriterier for, hvem der er velkommen som kunde hos jer? Er det ikke politikernes opgave at udstikke kursen og bankernes rolle at låne penge ud til privatpersoner og virksomheder, så længe kunderne vurderes at være rentable og overholde loven?

”Nogle mener, at så længe er det lovligt og profitabelt, er alt godt. Men det mener vi ikke. Vi mener, at loven ofte er utilstrækkelig – og det ville hjælpe en del, hvis der blev set lidt mere på intentionen i lovgivningen, der er for mange, der går til kanten, hvilket desværre indikerer, at de ikke er omstillingsparate. Vi mener, at samfundet skal i en langt mere bæredygtig retning. Og det stemmer måske ikke altid overens med, hvad flertallet mener, det ved vi godt. Men tallene er jo ganske klare, det går alt for langsomt med den bæredygtige omstilling,” siger Mikkel Palsby og tilføjer:

”Den finansielle sektor har en særlig forpligtelse til at understøtte bæredygtige projekter. Stort set alle penge løber igennem den finansielle sektor, og hvis branchen begynder at stille høje krav til social og miljømæssige bæredygtighed overfor de virksomheder og privatpersoner, som man låner ud til, så vil det for alvor flytte verden.”