Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Hver 3. store selskab har ingen kvinder i executive management

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 29. august 2023 kl. 17:58

Hvert 3. bestyrelsesmedlem i large cap-selskaber er kvinde

ØU Mangfoldigheds Rating 2023: 14 ud af 46 danske large cap-selskaber har ingen kvinder i deres executive management. Og hos de fleste sidder mændene på mindst 75 procent af posterne i toplederteamet. Men det går den rigtige vej: I 2017 havde 60 procent af danske large cap selskaber ingen kvinder i executive management – og blot hvert 8. selskab havde mere end 25 procent kvinder i executive management. Redaktør Claus Strue Frederiksen gennemgår her udviklingen i kønsdiversitet i danske large cap-selskabers executive management fra 2017 frem til i dag.    

Topledelsen i transportselskabet NTG består af seks mænd og nul kvinder. I Jyske Bank, Ringkjøbing Landbobank og Spar Nord er det absolutte øverste ledelseslag også støvsuget for kvinder: Alle tre bankers topledelse består af fire mænd og nul kvinder.*

Næsten hver tredje danske large cap-selskab har ingen kvinder i executive management. Udover NTG og de tre omtalte banker består topledelsen i Demant, DSV, Netcompany, Vestas, Jeudan, D/S Norden, Royal Unibrew, Schouw & Co., Torm og ChemoMetec udelukkende af mænd.

I det hele taget er der meget langt mellem large cap-selskaber med ligeså mange kvindelige topledere som mænd. Kun Novozymes, NKT og Ambu har ligelig kønsfordeling i executive management, i ordets korrekte betydning.

Erhvervsstyrelsen er af en anden opfattelse. Her defineres ’ligelig kønsfordeling’ på så alternativ vis, at en topledelse med eksempelvis fire kvinder og otte mænd hævdes at have en lige kønsfordeling. Ifølge Erhvervsstyrelsens definition har hele 18 large cap-selskaber, eller knap 40 procent, en ligelig kønsfordeling i executive management.

Igen, det korrekt tal er tre large cap-selskaber, altså blot 7 procent. Læs en diskussion af Erhvervsstyrelsens definition på kønslighed her.

Selvom andelen af kvindelige topledere i de store danske børsselskaber stadig er beskeden, så er der sket fremskridt de seneste år. I 2017 havde 60 procent af danske large cap-selskaber ingen kvinder i topledelsen, mod 30 procent i dag. Og siden 2017 er den gennemsnitlige andel af kvindelige topledere i large cap gået fra 9 procent til 21 procent, altså en stigning på 12 procentpoint de sidste seks år.

Men der er store brancheforskelle. Eksempelvis er der langt flere kvindelige topledere i life-science end i transport og logisk. Førstnævnte har en gennemsnitlig kvindeandel i topledelsen på 28 procent, mens der i transport og logistik i gennemsnit blot er 12 procent kvindelige topledere.

Blot tre ud af syv large cap-selskaber i transport- og logistikkategorien har kvinder i topledelsen, det gælder Københavns Lufthavne med 14 procent kvinder, DFDS med 29 procent og A. P. Møller – Mærsk med 38 procent kvinder. Til sammenligning har 12 af de 14 large cap life-science selskaber kvinder i topledelsen, hvor Ambu og Novozymes topper listen med 50 procent kvinder.

Marianne Bie Frydendahl, VP for People & Organization i Novozymes, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at mangfoldighed har stået højt på dagsordenen hos enzymfabrikanten i en årrække. Hun understreger i den forbindelse, at det ikke kun handler om kønsdiversitet, men at Novozymes gerne vil være en arbejdsplads, hvor alle føler sig inkluderet.

”Når det gælder kønsdiversitet er vores målsætning minimum 45 procent kvinder og 45 procent mænd i alle ledelseslag inden 2030. Vi mener, at sammensætningen af vores ledelse skal afspejle det samfund, vi lever og opererer i, men også fordi vi med en bred repræsentation opnår de bedste resultater,” siger Marianne Bie Frydendahl.

Novo Nordisk ligger blot nummer 11 ud af de 14 life-science selskaber, med 18 procent kvindelige topledere i den elleve personer store topledelsesgruppe. I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser Tania Sabroe, executive vice president for People & Organisation i Novo Nordisk, at den danske medicinalgigant har en ambition om, at 45 procent af lederstillinger i Novo Nordisk besættes af kvinder – et mål selskabet har indfriet.

“Når man kigger på de øverste ledelseslag, er antallet af kvinder i SVP (senior vice president, red.) og EVP (execucutive vice president, red.) stillinger tilsammen steget fra 14 til 29 % mellem 2017 og 2022, hvilket er vigtigt for at forberede flere kvinder til EVP stillinger,” oplyser Tania Sabroe.

Både life-science og logistik og transport har rykket sig de seneste år. I 2017 var den gennemsnitlige kvindeandel i de syv transport- og logistikselskaber på blot 2 procent, for life-science var det 11 procent. Den gennemsnitlige andel af kvindelige topledere i life-science er således på seks år steget 17 procentpoint.

Finansbranchen er repræsenteret med ni selskaber i large cap-kategorien. I forhold til kønsdiversitet i topledelsen befinder finansbranchen sig omtrent midt i mellem life-science og transport og logistik. Den gennemsnitlige andel af kvindelige topledere i finansselskaberne er i 2023 på 19 procent, en stigning på 11 procentpoint siden 2017. Tryg topper listen med 40 procent kvindelige topledere.**

Langt hovedparten af de 46 large cap-selskaber har de seneste år været langt bedre til at rekrutterer kvinder til bestyrelsen end til topledelsen. Den gennemsnitlige procentandel af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er i år 14 procentpoint højere end den gennemsnitlige andel for topledelsen, 35 procent vs. 21 procent.

Pandora er et af de selskaber, hvor forskellen i kvindeandel mellem bestyrelse og topledelse er størst. Hvor smykkegigantens bestyrelse består af fire kvinder og tre mænd tæller topledelsen syv mænd og en kvinde. Pressechef Johan Melchior oplyser til Økonomisk Ugebrev:

“Vores målsætning er at nå ligestilling i den øverste ledelse senest i 2030, så det er klart, at vi ønsker flere kvinder, end vi har i dag. Vi har iværksat en række initiativer og er glade for, at antallet af kvindelige vice presidents og opefter er steget betragteligt fra 23 procent i 2021 til 29 procent i 2022. Fremgangen skyldes blandt andet, at vi insisterer på en mere divers kandidatportefølje, når vi ansætter til de øverste niveauer, ligesom vi har sat mere fokus på træning og optimering af vores talentprocesser.“

* I denne artikel dækker ’topledelse’ over virksomhedernes executive management. Executive manament defineres forskelligt – i visse virksomheder indgår blot CEO og CFO mens topledergrupper i andre selskaber har langt flere medlemmer, eksempelvis består Danske Banks executive management af ni personer mens Novo Nordisk har elleve topledere.

** De ni finansselskaber er: Alm. Brand, Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Ringkjøbing Landbobank, Spar Nord, Sydbank, Topdanmark og Tryg. De 14 life-science selskaber er: Alk-Abello, Ambu, Bavarian Nordic, ChemoMetec, Chr. Hansen, Coloplast, Demant, Genmab, GN Store Nord, Lundbeck, Novo Nordisk, Novozymes, Zealand Pharma og Ossur. De syv transport- og logistikselskaber er: A.P. Møller – Mærsk, DFDS, D/S Norden, DSV, Københavns Lufthavne NTG Nordic Transport og Torm.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank