Bombe under danske pensionskassers eksklusionspraksis

Finanstilsynet fastslår nu, at pensionskasserne skal dokumentere, at eksklusioner af selskaber ikke koster på investeringsafkastet. Meget tyder på, at mange pensionsselskaber har svært ved at leve op til dette oplysningskrav. Eksempelvis har Lærernes Pension en omfattende eksklusionsliste med hundredvis af sortlistede selskaber inden for tobak, våben og fossil energi. Lærernes Pension mener dog ikke, at det koster på afkastet, men har ikke offentliggjort dokumentation herfor. En af verdens største investorer, Norges Bank, har derimod udgivet en beregning, der viser, at bankens eksklusionsliste med otte gange færre eksklusioner end Lærernes Pension, har kostet 2,4 procentpoint på afkastet siden 2006. Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet, slår fast: Danske pensionskasser skal dokumentere, at sortlistning ikke går ud over afkastet.

Artiklen er opdateret onsdag kl. 15.03 med et nyt citat fra Morten Malle, investeringsdirektør i Lærernes Pension. Ifølge Morten Malle foretager Lærernes Pension løbende beregninger af eksklusionernes påvirkning af afkastet. Beregningerne viser, at “der ikke systematisk kan påvises hverken et bedre eller dårligere afkast, men at påvirkningen af afkastet ligger på under 0,5 procent i enten op- eller nedgående retning.”

Under overskriften ’Vores eksklusionsliste er blevet lang’ oplyser Lærernes Pension, at pensionskassen har sortlistet rigtig mange selskaber: ”Vi har mange hundrede virksomheder stående på eksklusionslisten. Selskaberne udgør pr maj 2023 cirka 11,5 procent af værdien af verdensmarkedsindekset MSCI ACWI. Da vi har ekskluderet nogle store selskaber, fx Amazon, Tesla, Exxon og Chevron, så vejer de tungt i denne beregning.”

Umiddelbart kunne man godt få den tanke, at en så skrap eksklusionspraksis har negative konsekvenser for bundlinjen og derved forringer tusindvis af læreres pensionsopsparinger. Men det er ikke tilfældet, forsikrer pensionskassen: ”Det går ikke ud over afkastet.”

Norges Banks statistiske beregninger går stik mod opfattelsen hos Lærernes Pension: Eksklusioner koster. Ifølge banken har sortlistningen af selskaber kostet 2,4 procentpoint på afkastet siden 2006 – set i forhold til en eksklusionsfri investeringspraksis.

Alene i 2022 kostede eksklusioner Norges Bank 0,71 procentpoint på afkastet, hvilket hovedsageligt skyldtes sortlistning af kul, tobak og kontroversielle våben. På den længere bane, det vil sige 2006-2022, er det særligt eksklusion af tobaksselskaber og virksomheder involveret i kontroversielle våben, der har bidraget til afkastforringelser.

Hvordan kan Norges Bank og Lærernes Pension nå frem til så modsatrettede konklusioner? De to storinvestorers eksklusionslister er ganske vist forskelligartede, men begge er dog kendetegnet ved primært at udelukke selskaber, der er involveret i kontroversielle våben, tobak, fossile brændsler eller som overtræder basale rettigheder.

Den store forskel er, at Norges Banks eksklusionsliste blot tæller 162 selskaber, hvorimod Lærernes Pension har sortlistet otte gange så mange selskaber. Eksempelvis har Lærernes Pension ekskluderet omkring tusind fossile selskaber, hvorimod Norges bank blot har ekskluderet 72 fossile selskaber, alle fra kulindustrien.

Morten Malle, investeringsdirektør i Lærernes Pension, kender ikke Norges Banks politik i detaljen, men påpeger overfor Økonomisk Ugebrev, at eksklusioner kan påvirke afkastet, både positivt og negativt: ”Der vil være perioder, hvor eksklusioner af specifikke sektorer og selskaber kan koste et muligt afkast, og der vil være perioder, hvor det modsatte vil være tilfældet, men overordnet set kan vi sige, at for vores eksklusioner kan vi ikke konstatere en systematisk betydning for afkastet.”

ØU:  Hvorfra ved I, at eksklusionerne ikke koster på afkastet? Har I lavet beregninger herpå?

”Vi vurderer fortsat, at vores eksklusioner tillader os at have en rigelig diversifikation i vores investeringsarbejde og giver mulighed for at sikre et konkurrencedygtigt afkast. Vi undersøger derudover løbende, hvilke konsekvenser yderligere eksklusioner har for vores mulige afkast, da vores vigtigste opgave er at sikre gode pensioner til vores medlemmer. Når vi eksempelvis ekskluderer virksomheder, der ikke har omstillingsplaner kompatible med Parisaftalen, er det blandt andet for at imødegå risikoen for at holde fast i aktiver, der ikke er økonomisk bæredygtige i fremtiden.”

Ifølge Morten Malle er der således ingen konflikt mellem at sikre medlemmerne det bedst mulige afkast og sortlistning af hundredvis af selskaber. Han understreger: “Vi har naturligvis lavet beregninger af de afkastmæssige konsekvenser af vores eksklusionsliste, og de viser, at der ikke systematisk kan påvises hverken et bedre eller dårligere afkast, men at påvirkningen af afkastet ligger på under 0,5 procent i enten op- eller nedgående retning.”

Modsat Norges Bank er Lærernes Pensions beregninger af eksklusionslistens afkastmæssige konsekvenser ikke offentlig tilgængelig. Økonomisk Ugebrev har bedt om at se beregningerne, hvilket Lærernes Pension har afvist.

Ifølge Carsten Brogaard, vicedirektør i Finanstilsynet med ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsselskaber, skal pensionskasser imidlertid være klar til at dokumentere påstande om, at eksklusioner ikke går ud over afkastet: ”Hvis en pensionskasse angiver, at dens investeringsstrategi med eksklusion ikke giver et ringere resultat end en strategi uden eksklusion ville give, så skal den også være klar til at kunne dokumentere dette. Det følger af markedsføringslovens § 13, som også gælder for finansielle virksomheder, at en erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.”

Carsten Brogaard understreger desuden, at prudent person princippet stiller krav om, at pensionsselskaber skal investere deres midler, så medlemmernes interesser varetages bedst muligt: ”Det indebærer, at selskaberne skal tilstræbe bedst muligt afkast af deres investeringer. Finanstilsynet forventer, at pensionsselskaber, som anvender eksklusionslister, og hvor dette ikke er individuelt aftalt med den enkelte pensionsopsparer, har analyseret konsekvenserne, og at selskaberne løbende følger op på fravalgte aktiver for at vurdere deres afkast og risikoforhold.”

Ifølge Tom Vile Jensen, underdirektør i Forsikring og Pension, er branchen opmærksom på, at selskaberne skal kunne dokumentere, at deres eksklusioner ikke konflikter med kravet om at sikre mest muligt afkast: ”Vi ser ikke, at eksklusionslisterne afholder nogle af de danske selskaber for at kunne investere i kundernes interesse i forhold til afkast. Vi er af den opfattelse, at selskaberne gør sig mange overvejelser for at sikre dette og kommunikerer tydeligt herom.”

Han påpeger, at eksklusionslister ikke er en ny opfindelse og at nogle faktisk mener, at pensionskasserne burde sortliste endnu mere: ”Det normale spørgsmål, vi får fra omverdenen, er, hvorfor branchen ikke ekskluderer meget mere. Men branchen foretager netop en balancegang mellem langsigtet afkast og risikospredning og håndtering af omdømme.”

I forhold til at levere offentlig tilgængelig dokumentation for, at eksklusionerne ikke forringer medlemmernes opsparing, siger Tom Vile Jensen: ”Man kan godt give endnu flere informationer i relation til afkast og eksklusionslister, men der er altid et trade off, når man agerer som ansvarlig investor. Samtidig bliver der i dag kommunikeret meget om selskabernes investeringer. Det gælder også hele området omkring eksklusionslister, aktivt ejerskab med mere – og efter vores opfattelse er det nuværende omfang og indhold tilstrækkeligt.”