Rapport: Storbankers finansiering ødelægger økosystemer, men Nordea frikendes

En omfattende ngo-rapport beskylder tolv store europæiske banker for at finansiere jordbrugs- og fødevarevirksomheder, der medvirker til ødelæggelse af vitale økosystemer via eksempelvis afskovning i Amazonas. Rapporten konkluderer, at Nordea ikke har udlån til de seks mest kontroversielle selskaber, men dog investeret 30 mio. kr. i ét af dem. Af de 135 undersøgte jordbrugs- og fødevarevirksomheder indgår Arla og Danish Crown, som dog ikke konkret anklages for at være ”problembørn” i forhold til naturødelæggelse, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen i denne artikel.

En rapport udgivet af Greenpeace og med 20 andre ngo’er som medunderskrivere beskylder en række europæiske storbanker for at finansiere jordbrugs- og fødevarevirksomheder, der medvirker til ødelæggelse af vitale økosystemer via eksempelvis afskovning i Amazonas. Kun én nordisk bank indgår i undersøgelsen, og Nordea frikendes stort set.

Rapporten undersøger finansiering af 135 multinationale jordbrugs- og fødevarevirksomheder, hvis operationer hævdes at udgøre risiko mod vitale økosystemer. Virksomhederne tæller blandt andet giganter som Unilever og Nestlé samt danske Arla og Danish Crown, hvor de danske selskaber dog ikke ses som storsyndere.

Rapporten har særligt fokus på seks multinationale koncerner, herunder den amerikanske landbrugs- og fødevarekoncern Bunge og den brasilianske kødgiganten JBS, som der rettes udførlige anklager mod. Eksempelvis beskyldes de to selskaber for at medvirke til massiv afskovning i Amazonas.*

Ifølge rapporten har europæiske storbanker, der yder finansiering til de store jordbrugs- og fødevarevirksomheder, et betydeligt medansvar for den igangværende ødelæggelse af vitale økosystemer. Ligesom långivere og storinvestorer i årevis har skulle stå til ansvar for eventuelle lån og investeringer i den fossile industri, forsøger Greenpeace-rapporten at drage 12 storbanker til ansvar for deres finansiering af jordbrugs- og fødevarevirksomheder.

Det gælder blandt andet BNP Paribas, der ifølge rapporten yder lån og investerer i fem af de seks kontroversielle jordbrugs- og fødevarevirksomheder. Siden 2016 har BNP Paribas ydet lån til fire af de seks udvalgte selskaber for omkring 40 milliarder kroner, heraf over seks milliarder kroner til amerikanske Bunge. Investeringssiden er mere begrænset, her har den franske storbank siden 2016 samlet set investeret 140 millioner kroner i Bunge og JBS.

Nordea indgår også i rapporten. Sammen med tyske Allianz er Nordea den eneste af de tolv storbanker, der ikke har ydet lån til nogle af de seks kontroversielle koncerner. Både Allianz og Nordea har dog investeret i selskaberne. For Nordeas vedkommende er der tale om en investering på 35 millioner i Bunge. Til sammenligning har Allianz investeret 1,5 milliarder kroner i fire af de kontroversielle koncerner, samlet set.

Ifølge Eric Pedersen, Head of Responsible Investments i Nordea Asset Management, lægger Nordea løbende pres på Bunge: ”Vi stillede et aktionærforslag til deres seneste generalforsamling sammen med en række andre investorer, hvorpå Bunge blandt andet indvilligede i at vurdere risikoen for afskovning gennem deres forsyningskæde og træffe øjeblikkelige korrigerende handlinger for at beskytte tropiske økosystemer. Vi håber, at ethvert fremskridt Bunge gør, vil bidrage til at løfte basislinjen for hele sektoren.”

I tillæg hertil oplyser Nordeas presseafdeling, at banken er særligt opmærksomme på landbrugssektorens centrale rolle i at nå globale klimamål. Derfor har Nordea blandt andet opstillet et mål for landbrugssektoren i Danmark om en reduktion på mellem 45 og 55 procent i 2030, med 2021 som baseline.

Der rettes ikke konkrete anklager mod alle de 135 selskaber, der indgår i Greenpeace-rapporten, eksempelvis bliver det problematiske ved at yde finansiering til Arla og Danish Crown ikke specificeret. De to danske selskaber indgår tilsyneladende kun i rapporten, fordi de er blandt de dominerende selskaber i en sektor med særlig risiko for at medvirke til ødelæggelse af vitale økosystemer.

Økonomisk Ugebrev har spurgt de to danske fødevaregiganter om de oplever et stigende ESG-pres fra banker og andre interessenter, herunder ngo’er.

Ifølge Jonas Barfoed, Global Press Officer i Arla, er banker i stigende grad opmærksomme på ESG, som formentlig kommer til at spille en stadig større rolle i forbindelse med kreditgivningen – hvilket han dog ikke betragter som er en ulempe for Arla.

“Vi oplever ikke et ESG-pres fra bankerne, men der er uden tvivl et stigende fokus fra bankernes side. Vi har i Arla Foods arbejdet proaktivt med ESG og CO₂-reduktion de seneste mange år og dermed demonstreret både en vilje og evne til forbedring. Det er vores opfattelse, at ESG er eller bliver en integreret del af kreditgivningen fremover, men vi har ikke oplevet – og forventer heller ikke – at ESG vil lægge restriktioner på vores adgang til lånefaciliteter fremadrettet,” oplyser Johans Barfoed.

Han tilføjer, at Arla har været frontløber på flere områder inden for ESG og at det – kombineret med selskabets størrelse og potentiale for global påvirkning – har givet en naturlig stor interesse for Arlas aktiviteter: ”Det ser vi som en positiv ting, og vi har også mange eksempler på, hvor vi er gået sammen med f.eks. ngo’er i partnerskaber for at realisere vores ambitiøse mål.”**

Ifølge Jens Hansen, pressechef i Danish Crown, oplever slagterigiganten ikke et stigende ESG-pres, hverken fra banker, ngo’er eller andre interessenter: ”Men det skyldes formentlig, at vi er relativt langt fremme på den dagsorden og dels allerede rapporterer på både scope 1, 2 og 3 – samt dels har tilsluttet os Science Based Targets.”

* Med hensyn til Bunges fremhæver rapporten blandt andet: “A June 2023 report by Mighty Earth (based on an investigation conducted in partnership with Repórter Brasil) links Bunge to nearly 26,000 ha of recent land clearance in the highly threatened Cerrado savannah ecoregion, which for the first time since 2019 appears to have overtaken the Amazon as the frontline of ecosystem destruction in Brazil. The report suggests that over 11,000 ha of this clearance has been carried out since 2021 by three farms from which Bunge sourced soya in 2022 and 2023, while the remaining land was identified by Mighty Earth’s partner AidEnvironment as having been cleared in early 2023 ‘in high-risk municipalities where Bunge is the leading soya exporter’.” Og videre: “Moreover, the Realtime Deforestation Monitoring Reports that AidEnvironment has published several times a year since 2022 have so far identified over 196,000 ha of deforestation since the start of 2021 on Amazon and Cerrado properties owned by suppliers that AidEnvironment suspects with varying degrees of certainty of having recent supply chain links to Bunge.”

I forhold til JBS fremhæver rapporten blandt andet: “As noted in the case study below, JBS has long been reported to have supply chain links to deforestation in Brazil. According to one investigation by Chain Reaction Research (CRR), based on available data the company may have been exposed to as much as 200,000 ha of deforestation in its direct supply chain and 1.5 million ha in its indirect supply chain in the country between 2008 and 2020 – and these are potentially underestimates, as they exclude two Amazon states in which JBS had slaughterhouses.”

* Jonas Barfoed peger her på partnerskaber med blandet andet ”Fødevarebanken i Danmark for at minimere madspild, Magic Breakfast i UK for at sikre en god og næringsrig start på dagen til skolebørn og Bopinc for at nå lavindkomstforbrugere i yderområderne i Bangladesh med ernæring.”