Danica skiller sig ud: Fossile storbanker indgår i grønt pensionsprodukt

En række danske pensionsselskaber tilbyder pensionsprodukter med et særligt klimafokus, som kunder med grønne præferencer kan vælge. De grønne tilvalgsprodukter hos AP Pension, P+, PKA og Velliv er blandt andet kendetegnet ved, at de globale storbanker, der yder mest finansiering til den fossile industri, ikke indgår i investeringsporteføljen. Danica Pension ser anderledes på sagen: Her indgår flere fossile storbanker i selskabets grønne tilvalgsprodukt, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.

For nylig meldte elleve store canadiske og US-banker sig ud af klimaalliancen Net Zero Banking Alliance (NZBA). Syv af disse banker – JPMorgan Chase, Bank of America, Wells Fargo, Citigroup, ScotiaBank, Toronto-Dominion Bank og Morgan Stanley – er desuden en del af det såkaldte beskidte dusin, der tæller de tolv banker, der ifølge ngo’en BankTrack, yder mest finansiering til den fossile sektor.

Danske pensionsselskaber investerer flittigt i disse nordamerikanske storbanker. Alle syv banker indgår i investeringsporteføljerne i hovedprodukterne hos Danica Pension, PFA, P+ og Velliv, mens AP Pension investerer i fem af de syv storbanker.

Anderledes ser det ud, når man ser på pensionsselskabernes grønne tilvalgsprodukter. Ingen af de syv storbanker optræder på beholdningslisterne i de grønne tilvalgsprodukter hos AP Pension, PFA, P+ og Velliv.

Sandra Metoyer, Strategic Head of Sustainable Investments i Velliv, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der i VækstPension Aftryk, som er Vellivs grønne tilvalgsprodukt, stilles større krav til selskaberne: ”Det ligger i produktets DNA. Og i den kontekst lever selskaberne (de syv storbanker, red.) ikke op til de krav, vi stiller til banker. Her er vores udgangspunkt, at selskaberne skal understøtte den bæredygtige omstilling, og det er ikke tilfældet med disse selskaber, hvorfor de ikke indgår i porteføljen.”

Omtrent samme toner lyder fra AP Pension og P+. Her understreger Anna Maria Fibla Møller, afdelingschef for Bæredygtighed i AP Pension, og Christina Gordon Christiansen, chef for ansvarlige investeringer i P+, at selskaberne i de grønne pensionsprodukter skal leve op til en række skærpede kriterier, der kraftigt reducerer investeringsuniverset.

Christina Gordon Christiansen udtaler: ”P+ Bæredygtig består af omkring 500 nøje udvalgte børsnoterede selskaber, som skal leve op til en række skærpede kriterier. Til sammenligning består P+’s hovedprodukt, P+ Livscyklus, af omtrent 2.500 selskaber.”

I Danica Pension er tilgangen en anden. Her optræder tre af de syv fossile nordamerikanske storbanker på beholdningslisten i det grønne tilvalgsprodukt, Danica Balance Ansvarligt Valg. Produktet har ellers skrappe krav, der blandt andet udelukker investeringer i en rækker sektorer, herunder alkohol, gambling, porno, tobak, kontroversielle våben og fossile selskaber.

Derudover opererer Danica Balance Ansvarligt Valg med normbaserede restriktioner, der blandt andet udelukker virksomheder, der ”bidrager væsentligt til klimaforandringerne.”

Kriterierne afholder dog ikke Danica Balance Ansvarlig Valg fra at investere i Bank of America, Toronto-Dominion Bank og Morgan Stanley, der alle ligger højt på BankTracks liste over fossile banker – i 2023 ydede de tre banker tilsammen over 500 milliarder kroner i finansiering til den fossile industri.

I perioden 2016-2023 har Bank of America ydet omkring 2.374 milliarder kroner i finansiering til den fossile sektor, kun overgået af Citigroup og JPMorgan Chase, der i samme periode har ydet finansiering for henholdsvis 2.823 milliarder kroner og 3.065 milliarder kroner til den fossile industri.

Dorte Eckhoff, chef for bæredygtighed i Danica, forklarer inklusionen af de fossile storbanker i Danicas grønne tilvalgsprodukt med, at Danica Balance Ansvarligt Valg investerer i et såkaldt Paris-aligned indeks, som de pågældende banker er en del af. Hun påpeger desuden, at det er EU, der har fastlagt kriterierne for indekset, som for øvrigt kategoriserer som et artikel 9-produkt, hvilket er den højeste bæredygtighedskategori i EU.

”Indekset sammensætter investeringer på tværs af sektorer, der samlet set søger at understøtte Parisaftalens målsætning om at bremse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader, og årligt skal CO2-aftrykket i indekset reduceres med 10 procent,” oplyser Dorte Eckhoff til Økonomisk Ugebrev.

Hun tilføjer, at virksomheder i indekset er udvalgt på baggrund af deres nuværende og fremtidige forventede klimaperformance og ikke hvorvidt, de er medlem af forskellige alliancer og initiativer: ”Hvis virksomheder ikke efterlever indeksets kriterier, vil de blive fjernet, men for nuværende efterlever de pågældende banker kriterierne.”

Dorte Eckhoff uddyber ikke, hvilke konkrete klimaresultater Bank of America, Toronto-Dominion Bank og Morgan Stanley har leveret, som berettiger dem til at indgå i et pensionsprodukt med særligt fokus på klima og grøn omstilling. Umiddelbart forekommet det besynderligt, at de globale fossile banker kan indgå i artikel 9-fonde.

AkademikerPension tilbyder ikke grønne tilvalgsprodukter, til gengæld har pensionskassen en generel skarp grøn profil. Men her investeres også i flere fossile storbanker. Ifølge investeringsdirektør Anders Schelde overvejer AkademikerPension pt. hvor meget og hvordan pensionskassen kan presse den finansielle sektor i en mere grøn retning.

Det afholder dog ikke pensionskassen fra at investere i banker, der yder massiv finansiering til den fossile sektor, herunder i JPMorgan Chase, Bank of America og Citigroup.

I ’Standpunkt fossil Energy’ adresserer AkademikerPension selv problemstillingen: ”På trods af eksklusion og frasalg af aktier og obligationer er AkademikerPension fortsat indirekte eksponeret til fossile selskaber gennem pensionskassens investeringer i banker, der ikke har samme høje tærskel for eksklusion som AkademikerPension, og derfor fortsat giver lån til eller investerer i fossile selskaber, som optræder på AkademikerPensions eksklusionsliste.”

Frem for eksklusion har AkademikerPension indtil nu vurderet, at aktivt ejerskab overfor de fossile storbanker kan skabe forandring. Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension, finder dog den seneste udvikling, hvor eksempelvis store nordamerikanske banker har trukket sig fra internationale klimaalliancer, meget bekymrende.

”Vi har endnu ikke taget stilling til, hvordan og hvor meget vi kan bidrage med i den henseende for at presse på for en anden udvikling. Som minimum kommer vi til at stemme imod genvalg af bestyrelsesforpersonen i disse selskaber. Det følger simpelthen af de klimahensyn der er indbygget i vores stemmepolitik,” oplyser Anders Schelde.

Han tilføjer, at AkademikerPension sidste år blandt andet stemte i mod genvalg af bestyrelsesformanden i JPMorgan Chase, Bank of America og Citigroup af netop denne årsag.

Som det fremgår af nedenstående tabel er der stor forskel på forekomsten af de syv nordamerikanske storbanker i pensionsselskabernes hovedprodukter og grønne tilvalgsprodukter.

Økonomisk Ugebrev har spurgt AP Pension, PFA, P+ og Velliv, om det ikke konflikter med deres generelle grønne profil, at deres hovedprodukt investerer i banker, der har forladt den internationale klimaalliance NZBA og samtidig er blandt de banker i verden, der yder mest finansiering til den fossile sektor.

Christina Gordon Christiansen fra P+ anerkender, at banker gennem udlån og investeringer spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling – og derfor har P+ et særligt fokus på at udøve indflydelse på bankernes klimaindsats.

”Siden 2021 har vi deltaget i flere initiativer med fokus på bankernes klimatiltag, herunder tilslutning til investorbreve og investorsamarbejder, der skal lægge pres på bankernes klimaindsats. Konkret er vi gennem et investorinitiativ i regi af IIGCC løbende i dialog med britiske Barclays, ligesom vi støtter dialogen med de øvrige 26 internationale banker i IIGCC initiativet,” meddeler Christina Gordon Christiansen.

Ligesom P+ og AkademikerPension satser AP Pension ifølge Anna Maria Fibla Møller først og fremmest på, at aktivt ejerskab og ikke eksklusion kan skubbe bankerne i en mere grøn retning.

”Vi samarbejder med en ekstern rådgiver om dialog med bankerne. Vores samarbejdspartner har i løbet af 2024 haft dialog med alle bankerne om klimahensyn. I tilfælde hvor bankerne ikke udviser tiltag for at imødekomme AP Pensions fossile kriterier, kan vi eskalere det aktive ejerskab enten ved at sende investorbreve, afgive stemmer eller deltage i aktionærforslag i samarbejde med andre investorer,” oplyser Anna Maria Fibla Møller til Økonomisk Ugebrev.

Hos Velliv er svaret fra Sandra Metoyer kort og godt, at det på nuværende tidspunkt ikke konflikter med Vellivs generelle investeringspolitik at investere i de pågældende storbanker.

I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har Økonomisk Ugebrev rakt ud til PKA, pensionsselskabet er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.