Ifølge Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest, hører techgiganter som Amazon, Meta og Nvidia ikke hjemme i bæredygtige Artikel 9 fonde, som er den højeste klassificering inden for EU’s regler om bæredygtige investeringer. Samme holdning finder man i Nordea: Her er bankens Artikel 9 fond også renset for big-tech. Modsat fylder Nykredit og Danske Invest deres Artikel 9 fonde med både techgiganter og selskaber som hotelkoncernen Hilton, supermarkedskæden Walmart og kreditkortudbyderen Visa. Altså investeringer, der ikke forekommer specielt bæredygtige, skriver redaktør Claus Strue Frederiksen.
Siden marts 2023 har BankInvest udbudt fonden Bæredygtige Klimaaktier – en såkaldt Artikel 9 fond, der er den højeste bæredygtighedsklassificering inden for EU’s regler. Fonden har et snævert klimafokus med investeringer rettet mod vindkraft, elbiler, solceller, husisolering og genbrugsløsninger.
Blandt de største poster i fonden findes batteriproducenten Contemporary Amperex Technology, elbilgiganten Tesla og solcellefabrikanten First Solar. Det snævre klimafokus har imidlertid resulteret i et beskedent afkast på 2,56 procent i 2024.
”Vores bæredygtige artikel 9 aktiefond har givet et lavt afkast. Vi mener ikke, at techaktier som Apple, Alphabet, Amazon, Meta og Nvidia hører til i en bæredygtig klimafond. Det kostede i 2024 dyrt på afkastet i en aktiefond, der investerer globalt. Til gengæld har fonden investeret i virksomheder, der udvikler fremtidens klimaløsninger, hvilket jo er fondens primære formål,” oplyser Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest til Økonomisk Ugebrev.*
Nordea har et lignende syn på formålet med Artikel 9 fonde. Ifølge Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, er den tilgang dog ikke er særligt udbredt i branchen:
”Ser man på beholdningslisterne for mange Artikel 9 fonde i markedet, virker det som om man har samlet en masse virksomheder, der tilfældigvis har et lavt CO2-aftryk, men som man også ville kunne finde i de fleste almindelige globale aktiefonde.”
Ifølge Eric Pedersen er investeringerne i Nordeas Artikel 9 fond, Klima og Miljø, valgt på en helt anden måde – nemlig med en strategi, der siden 2008 målrettet har udvalgt virksomheder, der direkte bidrager med løsninger på de store miljø- og klimaudfordringer, verden står overfor.
”Ved at fokusere på de tre investeringstemaer Ressourceoptimering, Miljøbeskyttelse og Alternativ Energi opnår strategien en portefølje, der er meget forskellig fra det brede marked, og som sigter på at opfylde fondens bæredygtige formål,” siger Eric Pedersen.
Fonden Klima og Miljø er da også renset for techgiganter – blandt de største investeringer er den økologiske supermarkedskæde Sprouts Farmers Market, affaldshåndteringsselskabet Republic Services og NextEra Energy, der er verdens største leverandør af sol- og vindenergi.
Det er ikke alle investeringsbanker i Danmark, der har samme syn på Artikel 9 fonde som Nordea og BankInvest.
Danske Invests Artikel 9 fonde er fyldt med big-tech. Eksempelvis vægter techgiganterne Apple, Microsoft, Nvidia, Meta og Alphabet tilsammen over 20 procent af porteføljen i Danske Invests Artikel 9 fond Global AC Restricted. Udover techgiganterne investerer fonden også i blandt andet McDonalds, Coca-Cola, Nike og Walmart.
Økonomisk Ugebrev har spurgt Danske Invest, hvordan de har udvalgt de pågældende investeringer samt hvad der gør disse selskaber specielt bæredygtige.
I svaret understreger Danske Invests presseafdeling, at investeringerne i Global AC Restricted ikke er aktivt udvalgt af bankens investeringsteam, men at fonden er passivt forvaltet og følger et klimatilpasset benchmark, hvis kriterier bygger på EU-regulering.
Modsat Global AC Restricted er Danske Invest fonden Global Sustainable Future en aktivt forvaltet Artikel 9 fond – her er det altså investeringsteamet, der håndplukker investeringerne. Igen fylder techgiganterne meget i porteføljen. Microsoft, Alphabet og Nvidia vægter næsten 15 procent i fonden, der også investerer i selskaber som kreditkortudbyderen Visa og softwareproducenten Adobe.
I et svar til Økonomisk Ugebrev oplyser presseafdelingen i Danske Invest, at ”fonden kun kan investere inden for et begrænset univers, der ifølge SDG-modellen bidrager til et eller flere af FN’s verdensmål i overensstemmelse med gældende lovgivning.”
Presseafdelingen uddyber ikke, hvorfor investeringsteamet vurderer, at selskaber som Microsoft, Alphabet, Nvidia, Visa og Adobe bidrager særligt til FN’s verdensmål.
I stedet henvises til Danske Banks metode til bæredygtige investeringer. Her fremgår det, at en af betingelserne for, at et selskab betragtes som bæredygtigt, er, at mindst 50 procent af omsætningen stammer fra et produkt, der bidrager til FN’s verdensmål. Hvordan eksempelvis Alphabet, Visa og Adobe bidrager til FN’s verdensmål specificeres dog ikke.
Nykredit er på linje med Danske Invest. I faktaarket til Artikel 9 fonden Bæredygtige Aktier skriver Nykredit ellers: ”I Bæredygtige aktier investerer du i 40-70 udvalgte aktier. Investeringerne er valgt ud fra en bæredygtig tilgang med fokus på selskaber med robuste og langsigtede bæredygtige forretningsmodeller.”
For et utrænet øje kan det dog umiddelbart være vanskeligt at se, at de valgte investeringer i fonden skulle være specielt bæredygtige. De tre største poster er: Microsoft, Visa og NVIDIA – til sammen vægter de tre selskaber næste 15 procent af porteføljen – desuden investeres blandt andet i Alphabet, hotelkoncernen Hilton og fødevareproducenten Nestlé.
Ralf Magnussen, direktør i Nykredit Assets Management, vil ikke udtale sig om den konkrete Artikel 9 fond, men oplyser til Økonomisk Ugebrev, at Nykredits strategi for bæredygtige investeringer generelt er underlagt strenge kriterier samt at selskaber udvælges på baggrund af en langsigtet og systematisk investeringsproces.
”Her er nogle vores kriterier, at selskaberne agerer langsigtet og investerer efter ”any future”. Det betyder blandt andet at de skal tage ansvar for alle de aktiver og eksponeringer, de har, og vi forventer at se en konstant og ambitiøs fremdrift. Vi lægger desuden vægt på aktivt ejerskab og har løbende dialoger med selskaberne, hvis vi mener, at de underpræsterer på den korte bane, eller hvis vi mener, at de har potentiale til at blive endnu mere ambitiøse på bæredygtighedsområdet,” oplyser Ralf Magnussen.
* Interessen for BankInvests bæredygtige aktiefond har været ret begrænset, med blot 100 millioner kroner under forvaltning. Modsat har en anden Artikel 9 fond, også udbudt af BankInvest, tiltrukket 1,4 milliarder kroner. Der er tale om obligationsfonden ’Bæredygtige Klimaobligationer’, der i 2024 leverede et afkast på 4,01 procent, hvilket er tæt på benchmark på 4,33. Fonden er målrettet energioptimering og andre klimatiltag.
”Vi er godt tilfredse med både investorinteresse og afkast i søsterfonden Bæredygtige Klimaobligationer. Det giver god mening, at pengene søger mere i den retning, for man får faktisk mere ”grønt for pengene” ved at investere i klimaobligationer. I vores klimaobligationsfond investeres i vid udstrækning i grønne obligationer, hvor provenuet fra obligationssalget skal gå til klimaforbedrende aktiviteter,” oplyser Andrea Panzieri, investeringsdirektør i BankInvest til Økonomisk Ugebrev.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
