Internationale storbanker øger finansieringen til fossile selskaber – Nordea og Danske Bank frikendes

Ny rapport kortlægger, hvordan de 60 største banker i verden – trods klimaløfter og net-zero alliancer – fortsætter med at finansiere den fossile industri. Bankerne kanaliserer milliarder til kulindustrien samt til olieselskaber, der udvider deres fossile kapacitet. Som de eneste nordiske banker indgår Danske Bank og Nordea i undersøgelsen, og Nordea anerkendes direkte for sin klimapolitik. Kortlægningen tydeliggør, at de to nordiske banker befinder sig milevidt fra den internationale bankverdens største klimaskurke.

Rapporten Banking on Climate Chaos – Fossil Fuel Finance Report 2022, der er udarbejdet af seks ngo’er*, giver et detaljeret indblik i, hvordan store internationale banker via udlån og aktie- og obligationsgarantier de seneste år har finansieret den fossile industri. Siden Paris-aftalen har verdens 60 største banker målt på aktiver bistået den fossile industri med finansiering for 31.358 milliarder kroner – alene i 2021 var beløbet 5.076 milliarder kroner.

Ngo-rapportens omfattende datasæt viser også, at der er stor forskel på, hvor meget og hvordan de 60 storbanker leverer finansiering til den fossile sektor. Eksempelvis udgjorde amerikanske JPMorgan Chases finansiering i 2021 til den fossile sektor 422 milliarder kroner, hvilket er omtrent 56 gange mere end Danske Bank, for hvem tilsvarende finansiering i 2021 beløb sig til 7,5 milliarder kroner – og 60 gange mere end Nordea, hvor beløbet det pågældende år var syv milliarder kroner.

Ifølge Rapporten er det i høj grad de amerikanske banker, der finansierer den fossile sektor. Særligt seks amerikanske banker – JPMorgan Chase, Citigroup, Wells Fargo, Bank of America, Morgan Stanley and Goldman Sachs – dumper. De stod for 29 procent af den fossile finansiering i 2021.

De amerikanske banker dominerer dog ikke alle områder af den fossile industri. Eksempelvis er det hovedsageligt kinesiske banker, der står for den største del af finansieringen til verdens 30 største kulmineselskaber. I 2021 leverede de 13 kinesiske banker, der indgår i undersøgelsen, finansiering for samlet set 109 milliarder kroner, hvilket svarer til 92 procent af de 60 bankers samlede finansiering det år til de pågældende 30 selskaber.

Et andet eksempel er tjæresand, hvor hovedparten af finansieringen til verdens 30 største tjæresandsproducenter samt til seks centrale tjæresandsrørledningsselskaber stammer fra canadiske banker. I 2021 leverede de fem canadiske banker, der indgår i undersøgelsen, finansiering for samlet set 115 milliarder kroner, hvilket svarer til 72 procent af de 60 bankers samlede finansiering det år til de pågældende 36 selskaber.

Nordea og Danske Bank leverede i 2021 hverken finansiering til de store kulmine- eller tjæresandsselskaber. Det samme gælder for øvrigt i forhold til finansiering til verdens 30 største kuldrevne energiselskaber – her leverede de to nordiske banker heller ikke en eneste krone. Samlet set var finansieringen til disse 30 energiselskaber fra de 60 storbanker i 2021 på 298 milliarder kroner.

Faktisk fremhæves Nordea i rapporten som en af de få banker, der har bevæget sig i den rigtige retning. Det er i den forbindelse særligt den finske banks politik om ikke at finansiere kulselskaber, der udvider kapaciteten, der fremhæves. Det er imidlertid, den franske bank La Banque Postale, der betragtes som frontløber på klimaområdet. La Banque Postale meldte for nylig ud, at banken ikke længere vil finansiere fossile selskaber, der udvider deres kapacitet, samt at banken vil holde helt op med at finansiere fossile selskaber i 2030.

Mens rapporten anerkender, at banksektoren for alvor er begyndt at italesætte sin centrale rolle i den grønne omstilling og at mange af de store banker bakker op om net-zero i 2050 – eksempelvis har 44 af undersøgelsens 60 banker har tilsluttet sig Net-Zero-Banking-Alliance (NZBA) – så understreges det, at der stadig er et stykke vej fra ord til handling.

Eksempelvis leverede de 44 NZBA-medlemmer i 2021 finansiering til de 100 mest kapacitetsudvidende fossile selskaber i verden for 999 milliarder kroner – heraf 89 milliarder til Saudi Aramco og 79 milliarder til QatarEnergy. Blandt den globale net-zero bankalliances medlemmer findes da også nogle af verdens mest fossilfinansierende banker, herunder de seks amerikanske banker – JPMorgan Chase, Citigroup, Wells Fargo, Bank of America, Morgan Stanley og Goldman Sachs – der i 2021 som nævnt stod for 29 procent af finansieringen til den fossile sektor.

Undersøgelsen afdækker desuden, at de 60 storbanker sidste år kanaliserede 1.269 milliarder kroner i de 100 fossile selskaber, der er mest ihærdige med at udvide deres fossile kapacitet. Finansiering af øget fossil kapacitet strider, ifølge rapporten, med anbefalingerne fra det International Energiagentur, der for nylig slog fast, at 1,5-graders målet ikke levner plads til udvidelse af yderligere fossil kapacitet.

Rapporten finder det ligeledes bekymrende, at de store banker forsætter med at kanalisere milliarder af kroner til kulindustrien. I 2021 beløb de 60 bankers finansiering til de 30 største kulmineselskaber sig til 119 milliarder kroner. Ifølge rapporten betyder det, at bankerne siden Paris-aftalen trådte i kraft har øget deres finansiering til de største kulmineselskaber med 2 milliarder – i 2016 beløb finansieringen til de pågældende 30 selskaber sig således ”blot” til 117 milliarder kroner.

Og det er ikke kun i forhold til kulmineselskaber, at de 60 banker har udvidet deres fossile forretning de seneste år. Eksempelvis steg finansieringen til store tjæresandsselskaber fra 2020 til 2021 med 51 procent og endte i 2021 på 159 milliarder kroner. Og ser man på de 60 bankers samlede finansiering til den fossile sektor, er den siden Paris-aftalen øget fra 4.951 milliarder kroner i 2016 til 5.076 milliarder kroner i 2021.

Nordea og Danske Bank bidrog dog ikke til den øgede finansiering, da begge disse bankers finansiering til den fossile industri faldt fra 2016 til 2021. For Nordeas vedkommende var der tale om et fald fra 18 milliarder kroner til 7 milliarder kroner – for Danske Banks vedkommende faldt den fossile finansiering i perioden fra 7,6 milliarder kroner til 7,5 milliarder kroner.

*De seks ngo’er, der har udarbejdet rapporten er: Rainforest Action Network, BankTrack, Indigenous Environmental Network, Oil Change International, Reclaim Finance, Sierra Club og Urgewald.