Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

BlackRock anmeldt for greenwashing af Art9-fond, som Danske Bank og Nordea sælger

Claus Strue Frederiksen

torsdag 07. november 2024 kl. 6:00

Kapitalfondes afkastmodeller er under pres

Klimaorganisation ClientEarth har meldt kapitalforvalteren BlackRock til det franske finanstilsyn for overtrædelse af flere af EU’s regler om bæredygtig finansiering og misinformation til forbrugerne. Ifølge ClientEarth indeholder en række af BlackRocks bæredygtige investeringsfonde en betydelig andel fossile selskaber. Danske Bank og Nordea er indirekte involveret, da de udbyder en af de fonde, der spiller en central rolle i sagen. Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Danwatch.

Klimaorganisation ClientEarth har meldt BlackRock til det franske finanstilsyn for overtrædelse af flere EU-regler om bæredygtig finansiering og misinformation til forbrugerne. Klagen omhandler i alt 18 af BlackRocks bæredygtige investeringsfonde. Heriblandt fonden BGF Sustainable Energy Fund, som udbydes i Danmark af Danske Bank, Nordea og den nordiske investeringsplatform Nordnet til både private og professionelle investeringskunder.

“BlackRock-fondene vildleder investorer gennem forkerte påstande. I stedet for at investere bæredygtigt, bliver kundernes penge brugt til at allokere enorme mængder kapital til ekspansion af fossile brændstoffer,” siger advokat Alex Bennett fra ClientEarth.

BGF Sustainable Energy Fund er klassificeret som en Artikel 9 fond, hvilket er den højeste grønne klassificering inden for EU’s regler på området. Værdien af fondens investeringer udgør 32,2 milliarder kroner, ifølge BlackRock. Fonden er med 4.582 private nordiske investorer den mest populære ud af i alt 19 bæredygtige Artikel 9 fonde på Nordnet. Alene via investeringsportalen Nordnet har 1.360 danskere investeret i fonden.

Et af anklagepunkterne er, at 13,2 procent af fondens kapital investeres i kul-, olie- og gasselskaber, hvor langt de fleste udvider deres fossile kapacitet. Det strider mod Det Internationale Energiagenturs (IEA) såkaldte Net Zero 2050 scenarie. Et scenarie både Danske Bank og Nordea har tilsluttet sig og baserer deres klimamålsætninger på.

Et af selskaberne i fonden er kinesiske China Longyan Power Co., som ifølge ClientEarth henter halvdelen af sin omsætning fra energiproduktion baseret på kul. Det er inkonsistent med ordet ‘sustainable’ i fondens navn, hedder det i anklagen.

Dermed har sagen også principiel karakter i forhold til, hvordan finansielle aktører i det hele taget må markedsføre og navngive bæredygtige investeringsprodukter, mener Lone Wandahl Mouyal, som er ph.d. og lektor i erhvervsret og bæredygtighed ved Københavns Universitet.

“Investeringsforeningernes navne er ofte det første, som investorerne ser, og der ligger derfor et markedsføringsmæssigt element i selve navngivningen. Derfor er det vigtigt, at investeringsforeningernes navne afspejler de bæredygtighedskarakteristika og investeringer, som ligger i foreningerne,” siger hun.

Konsekvenserne af vildledende markedsføring af grønne investeringer kan være alvorlige, mener ClientEarth: “I sidste ende giver overdrevne påstande om bæredygtighed i disse BlackRock-fonde mulighed for at tiltrække kapitalstrømme og dermed fortrænge ægte bæredygtige produkter,” siger Alex Bennett.

BlackRock afviser via sit danske PR Bureau Kreab anklagerne: “BlackRocks fonde forvaltes i overensstemmelse med deres investeringsmål, som fremgår tydeligt i hver fonds prospekt og på BlackRocks hjemmeside. BlackRocks bæredygtige fonde forvaltes i fuld overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende bæredygtig investering.”

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere sagen. I 2023 offentliggjorde Danske Bank ellers et strategisk samarbejde med netop BlackRock, hvor målet var at styrke Danske Banks tilbud inden for investeringsforvaltning.

Ifølge Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, rådgiver Nordea ikke aktivt om fonden, men tilbyder blot BlackRock fonden i bankens tilbud til kunder, der selv ønsker at investere. Han understreger desuden, at fonden ikke indgår i Nordeas udbud af investeringsprodukter med særligt fokus på bæredygtighedskriterier.

“For denne konkrete fond er det tydeligt angivet, at der ikke tages højde for CO2-aftryk, og at fonden har en høj eksponering mod fossile brændstoffer,” siger Eric Pedersen.

Også tre andre BlackRock fonde, der er godkendt i Danmark, er under anklage for greenwashing. De tre fonde hører til kategorien Artikel 8 fonde, som er de næstmest bæredygtige. Fondenes kapital investeres blandt andet i oliegiganterne TotalEnergies, Shell, Chevron, ConocoPhillips og ExxonMobil – alle med milliardprojekter for fossil ekspansion.

“Reglerne på området har været præget af uklarhed. Men det følger blandt andet af ESMA-vejledningen (Den europæiske tilsynsmyndighed, red.), at anvendelse af ESG-relaterede navne i en fond kræver, at mindst 80% af investeringerne skal understøtte produktets bæredygtighedsmål,” siger Lone Wandahl Mouyal.

Ifølge ClientEarth har nogle af de bæredygtige fonde under anklage investeret op til 27 procent af kapitalen i virksomheder, der udvikler ny fossil kapacitet.

Det er uklart, hvorvidt en eventuel påtale til BlackRock fra det franske finanstilsyn vil få konsekvenser i Danmark og for de danske banker, der udbyder BlackRocks fonde, vurderer Lone Wandahl Mouyal.

“Oplysningskravene i EU’s Disclosureforordning (finansielle markedsdeltageres oplysningsforpligtelser, red) gælder både, når forvaltere investerer direkte i selskaber men også for pakkede produkter og selskaber, der investerer i andre selskaber, “funds of funds”, men det er klart, at sidstnævnte er vanskeligere,” siger Lone Wandahl Mouyal.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank