Danske Bank: Global bankalliance skaber øget gennemsigtighed

I 2021 tilsluttede Danske Bank sig – som første og eneste danske pengeinstitut – den globale bankalliance Net-Zero Banking Alliance (NZBA), der har til formål at sætte skub i den grønne omstilling ved at justere bankernes udlåns- og investeringsporteføljer, så de stemmer overens med Paris-aftalens mål om nul-udledning i 2050. I dette interview fortæller Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank, om alliancens resultater og konkrete betydning for Danske Banks arbejde med sustainable finance. Han svarer også på en del af den kritik, som NZBA har været udsat for, herunder hvorfor alliancen ikke forlanger, at dens medlemmer udfaser finansiering af kulselskaber.

”Umiddelbart er sustainable finance meget simpelt. Grundlæggende handler det om at kanalisere flere penge til de virksomheder, der har en positiv impact på samfundet og færre penge til dem, der ikke har. Men selvom det lyder enkelt, har det haft stor praktisk betydning. Tidligere kunne vi nøjes med at se på kundernes finansielle forhold men i dag skal vi også analysere og vurdere dem ud fra sociale og miljømæssige indikatorer,” siger Samu Slotte, chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank.

Danske Bank har arbejdet med sustainable finance siden 2015. Til at begynde med handlede det om at hjælpe kunder med at rejse penge til projekter via grønne obligationer. I 2019 begyndte Danske Bank at tilbyde grønne lån til sine kunder. Konkret betyder det, at hvis ens projekt opfylder kriterierne for grønne udlån, så tilbyder banken nogle fordele, eksempelvis i form af levere rentesats.

”Der er tale om nogle få rentepoint, op mod 0,05 procent,” siger Samu Slotte og tilføjer: ”Ja, det lyder måske ikke af meget, men i lyset af tidens lave rentesatser, er det faktisk et incitament, som giver mening. For en stor virksomhed med store lån så bliver det absolutte beløb ganske betydeligt.”

I 2021 tilsluttede Dansk Bank sig den globale bankalliance Net-Zero Banking Alliance (NZBA). NZBA har 102 medlemmer, fordelt over 40 lande og forvalter 38 procent af den globale bankkapital, hvilket svarer til 68.000 milliarder dollar. Andre dele af finanssektoren har skabt lignende alliancer, der sidste år inden klimatopmødet blev samlet under paraplykoalitionen Glasgow Financial Alliance for Net Zero (GFANZ).

”Alliancens retningslinjer flugtede nærved en til en med det, vi allerede var i gang med, derfor var det helt oplagt for os at gå med. Året inden havde vi besluttet, at vi skulle have en Paris-aligned portefølje og var således allerede godt i gang med at analysere vores virksomhedskunder med henblik på at udarbejde sektorspecifikke klimamål,” siger Samu Slotte.

Deltagelsen i NZBA har haft flere konkrete effekter på Danske Banks arbejde med sustainable finance. Oprindeligt analyserede og vurderede Danske Bank kun virksomhedskunderne klimapåvirkning. Ifølge Samu Slotte har medlemskabet af NZBA bevirket, at banken har udstrakt sine analyser og klimamål til at omfatte hele udlånsforretningen, inklusiv privatkunderne.

”Medlemskabet har givet os nogle mere formelle retningslinjer, vi kan holde os til. Oprindeligt fokuserede vi kun på vores virksomhedskunder. Men da NZBA anbefaler medlemmerne at inddrage hele porteføljen, er vi også begyndt at se nærmere på vores privatkunder. Alliancen stiller også nogle klare krav, eksempelvis i forhold til udarbejdelse af klimadelmål for porteføljen. Man kan ikke bare sige, at man gerne vil have en klimaneutral udlånsportefølje i 2050, man skal sætte nogle klare delmål for, hvordan man påtænker at komme i mål. Desuden giver alliancen os mulighed for at diskutere og udveksle erfaringer om sustainable finance med andre store banker, hvilket bestemt også er givtigt,” siger Samu Slotte.

Selvom den globale bankalliance er mindre end et år gammel, har det ifølge Samu Slotte allerede haft en positiv effekt på sektoren, at NZBA forlanger, at medlemmerne udarbejder og offentliggør 2030-klimamål for udlånsporteføljen: ”Som medlem skal du præsentere et klimamål for 2030 senest 18 måneder efter indmeldelse. Konkret har det betydet to ting: Det har fået banker verden over til at arbejde mere seriøst med deres udlån, ud fra et klimaperspektiv – og det har skabt mere gennemsigtighed omkring dette arbejde.”

Den nystiftede franske ngo, Reclaim Finance, har været ude med en skarp kritik af GFANZ. Kritikken går blandt andet på, at ingen af de globale net-zero finansalliancer kræver stop for investering og finansiering af kul. Hvad mener I om det – er det i orden at banker bliver ved med at finansiere kulselskaber eller er tiden moden til at udfase kul?

”Det er måske en fair kritik. Jeg kan ikke tale for hele alliancen, men i Danske Bank mener vi bestemt, at det er på tide at begynde at udfase kul. Og det har vi også lagt en klar plan for. Der er ikke flere rene kulvirksomheder tilbage i vores udlånsportefølje, men en del forsyningsselskaber har stadigt kul i deres energimix, som de dog skal have udfaset inden 2030 i EU og OECD og 2040 i resten af verden,” siger Samu Slotte og tilføjer:

”Samlet set fylder kul under 10 procent af vores energifinansiering. Vi låner jo mest ud i Norden og her er meget lidt kul tilbage. Det sagt, så har vi stadig forsyningsselskaber i porteføljen, hvor kul indgår i deres forretning – samlet set drejer det sig om 20 milliarder kroner i udlån. Heraf er 2,7 milliarder til kunder, hvor kul udgør mere end 5 procent af omsætningen.”

Reclaim Finance har også kritiseret de globale net-zero finansalliancer for ikke at forlange, at deres medlemmer holder op med at finansiere fossile selskaber, herunder olie- og gasselskaber, der udvider deres fossile kapacitet. Hvordan forholder Danske Bank sig til den kritik?

”Modsat kul kommer olie og gas formentlig til at spille en vis rolle i det globale energimix de næste mange år. Samtidig er det dog helt nødvendigt at skrue ned for hanerne og vi har derfor besluttet at reducere vores olie- og gasportefølje med 50 procent over de næste ti år. Niveauet afspejler faldet i investeringsbehov i nordisk olie- og gasproduktion samtidig med, at vi fortsætter med at støtte de mest energieffektive producenter også efter 2030,” siger Samu Slotte.

Betyder jeres krav til bæredygtighed, at I sommetider går glip af nogle gode forretninger?

”Ja, det gør det. Vi siger sommetider nej til noget, der på den korte bane giver økonomisk mening, men som konflikter med vores bæredygtighedspolitik. Det gælder særligt i forhold til fossile selskaber. Vores målsætning om at udfase kul og reducere vores olie- og gasportefølje betyder, at vi bliver nødt til at sige nej til projekter og virksomheder i denne branche,” siger Samu Slotte og understreger:

”Men det betyder ikke, at vores bæredygtighedsmål er i konflikt med vores forretningsmål. Banking er langsigtet – og på den lange bane er der en god balance mellem den økonomi og bæredygtighed. De fossile selskaber, vi afviser, udgør på langt sigt en finansiel risiko.”