Danske pensionskasser fastholder investeringer i kontroversielle fødevaregiganter

Mens mange danske pensionskasser på det seneste har frasolgt fossile selskaber, så holder flere af dem fast i investeringer i kontroversielle fødevarekoncerner. Det gælder eksempelvis AkademikerPension, der blandt andet investerer i den amerikanske jordbrugs- og fødevaregigant Bunge, der udover et enormt klimaaftryk også knyttes sammen med ødelæggelser af vitale økosystemer. Ifølge Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension, har AkademikerPension valgt at blive i jordbrugs- og fødevaresektoren for via aktivt ejerskab at forsøge at presse selskaberne i den rigtige retning. Andre danske pensionskasser, herunder P+ og PFA, har også valgt dialogvejen.   

To nyligt publicerede ngo-rapporter sætter spot på jordbrugs- og fødevaresektoren enorme klimaaftryk og ødelæggelse af vitale økosystemer. I begge rapporter fremhæves tre selskaber som værende særligt problematiske, det gælder blandt andet den amerikanske landbrugs- og fødevarekoncern Bunge samt den brasilianske kødgiganten JBS, som der rettes konkrete anklager mod (se mere i faktaboks nedenfor).

Anders Schelde, investeringsdirektør i AkademikerPension, oplyser til Økonomisk Ugebrev, at pensionskassen er meget opmærksom på, at jordbrugs- og fødevaresektoren har en række alvorlige ESG-udfordringer, særligt i forhold til klima og biodiversitet: ”Derudover er det velkendt, at der er risici for menneskerettighedskrænkelser i værdikæderne. Derfor har vi i en årrække haft særlig opmærksomhed på investeringer i sektoren og blandet andet haft dialog med den brasilianske regering og kødproducenten JBS om afskovning og biodiversitet.”

Modsat den fossile sektor, hvor AkademikerPension har opgivet dialogen og i stedet har frasolgt sine investeringsaktiver, satses der fortsat på aktivt ejerskab overfor de internationale jordbrugs- og fødevaregiganter.

”Vi har frasolgt et meget stort antal fossile selskaber, men indtil videre har vi valgt at forblive i jordbrugs- og fødevaresektoren og i stedet presse på for forandringer indefra via aktivt ejerskab. Det sker blandt andet igennem partnere, internationale netværk, som f.eks. Nature Action 100, dialog med selskaber, samt opfordringer til regeringer om at samarbejde effektivt om grøn omstilling og beskyttelse af biodiversitet og natur,” siger Anders Schelde.

Omtrent samme melding lyder fra Christina Gordon Christiansen, ESG-chef i P+. Jordbrugs- og fødevaresektoren potentielle negative indvirkning på klima og natur fik i 2023 P+ til at lancere en plan for området: ”Vi har blandt andet styrket vores aktive ejerskab på området og sidste år tilsluttede vi os to førende internationale investorsamarbejder med særligt fokus på blandet fødevareproduktion og problematikker inden for afskovning og jordforringelse.”

For knap et halvt år siden meldte P+ ud, at pensionskassen har sortlistet alle store fossile selskaber. I forhold til jordbrugs- og fødevaregiganterne er tilgangen imidlertid en anden, her fastholder P+ investeringen i Bunge: ”Vi er opmærksomme på udfordringerne i forhold til Bunge, og derfor indledte vi allerede i september 2022 en skærpet dialog med selskabet via vores samarbejdspartner. I dag udøver vi aktivt ejerskab med Bunge via flere internationale investorsamarbejder, herunder Climate Action 100+, Nature Action 100 og PRI Spring, for at mindske selskabets negative indvirkning på klima og natur,” siger Christina Gordon Christiansen.

Hun tilføjer, at P+ oplever, at Bunge er lydhør over dialogen: ”De har blandt andet sat et mål om, at deres leverandørkæde skal være fri for skovrydning senest i 2025. Det vil vi gerne holde dem fast på. Fremadrettet vil P+ derfor følge selskabet tæt og forsat insistere på, at deres mål faktisk bliver implementeret.”

Ifølge Anna Maria Fibla Møller, chef for ansvarlige investeringer i AP Pension, er AP Pension i øjeblikket i gang med at lave et ’deep dive’ på biodiversitetsområdet for at undersøge, om pensionskassen er eksponeret mod selskaber, som via deres aktiviteter eller værdikæder er forbundet med afskovning

Ligesom P+ og AkademikerPension påtænker AP Pension ikke umiddelbart at sortliste jordbrugs- og fødevareselskaber, der er involveret i afskovning – i stedet vil pensionskassen søge at påvirke dem i en mere bæredygtig retning. Anna Maria Fibla Møller understreger i den forbindelse, at selvom der er stigende fokus på sektoren, så er der forskel på fossile selskaber og selskaber, der producerer dyrefoder, tømmer eller fødevarer.

”Hvor den fossile sektor over en bred kam står overfor at skulle afvikles som led i den grønne omstilling, skal jordbrugs- og fødevaresektoren omvendt udvikle og omstille sig, så den i fremtiden kan dyrke og producere fødevarer på en måde, hvor den respekterer og bevarer den natur, vi og den selv er så afhængige af. Så grundlæggende er forskellen, at vi til stadighed vil have brug for de produkter, som jordbrugs– og fødevaresektoren producerer. Det gør en stor forskel for den måde, vi som investorer tilgår problemstilling,” siger Anna Maria Fibla Møller.

Rasmus Bessing, co-CIO og chef for ESG-investeringer i PFA, oplever også et øget fokus på biodiversitet fra både ngo’er og politikere: ”Et godt eksempel er den kommende EU-forordning mod global afskovning, som træder i kraft i år. Den betyder, at produktion af f.eks. soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg og træ skal foregå uden at rydde eller forringe skov. Det er en rigtig god nyhed for naturen, miljøet og klimaet, og noget vi hilser meget velkommen som investor.”

Rasmus Bessing tilføjer, at natur- og klimahensyn spiller en central rolle i pensionskassens investeringsprocesser: ”Desuden presser vi på for en mere bæredygtig udvikling igennem dialoger og afstemninger ved selskabernes generalforsamlinger. Eksempelvis er vi lige nu i dialog med Nestlé om, hvordan selskabet kan mindske sin påvirkning på biodiversiteten. Det sker som led i PFA’s deltagelse i investorsammenslutningen Nature Action 100, der tilsammen repræsenterer 27.000 mia. dollars.”

Også Mikael Bek, ESG-chef i PenSam, følger jordbrugs- og fødevaresektoren tæt: ”Vi er opmærksomme på ESG-risici, og følger området løbende. Det er klart, at produktion af fødevarer og udvinding af f.eks. mineraler har en klimaeffekt. Vi baserer blandt andet vores investeringer på diverse ESG-kriterier og overvejer løbende, hvilke virksomheder vi skal have i vores portefølje.”

FAKTABOKS

En rapport udgivet af Greenpeace og med 20 andre ngo’er som medunderskrivere sætter spot på Jordbrugs- og fødevaresektoren. Rapporten tager udgangspunkt i 135 multinationale jordbrugs- og fødevarevirksomheder, hvis operationer udgør en risiko mod vitale økosystemer. Virksomhederne tæller blandt andet giganter som Unilever og Nestlé samt danske Arla og Danish Crown.

Der rettes ikke konkrete anklager mod alle de 135 selskaber. Rapporten har særligt fokus på seks multinationale koncerner, herunder Bunge og JBS. Eksempelvis beskyldes Bunge for at medvirke til massiv afskovning i Amazonas. Det fremgår blandt andet: “A June 2023 report by Mighty Earth (based on an investigation conducted in partnership with Repórter Brasil) links Bunge to nearly 26,000 ha of recent land clearance in the highly threatened Cerrado savannah ecoregion, which for the first time since 2019 appears to have overtaken the Amazon as the frontline of ecosystem destruction in Brazil.”

En rapport udgivet af Friends of the Earth og Profundo sætter fokus på fødevarebranchens klimaaftryk. Rapporten udpeger mange af de samme selskaber som Greenpeace-rapporten, herunder Bunge og JBS, som nogle af de største klimasyndere i amerikanske bankers porteføljer.

I begge ngo-rapporter fremhæves Bunge, Cargill og JBS som særligt problematiske. Af de fem pensionskasser, der indgår i denne artikel, er det kun AkademikerPension og P+, der investerer i et eller flere af de tre selskaber.