Europakommissionen er på baggrund af en voldsomt kritiseret konsulentrapport på vej med en række forslag til nye regler for selskabsledelse, som samlet markedsføres ”bæredygtig selskabsledelse”. DI begrunder her, hvorfor forslagene skal afvises.
Underdirektør i DI, Kim Haggren giver her fire grunde til, at EU-kommissionens forslag skal droppes:
1. EU blander sig utidigt i velfungerende national lovgivning
Kommissionen vil flytte reguleringen af selskabsledelse fra medlemsstaterne til EU. Det er meget betænkeligt, da reglerne for selskabsledelse i dag er nationalt reguleret og dybt forankret i det enkelte landes øvrige lovgivning og retspraksis og er baseret på årtiers finpudsning.
Den danske model for selskabsledelse fungerer godt og er internationalt rost for at facilitere langsigtet, aktivt ejerskab. Der er ingen grund til at tro, at EU kan regulere det bedre, end vi selv kan i Danmark. Mange ting giver mening at lave fælles regler om i EU, men selskabsledelse er ikke en af dem.
2. Forslaget vil tage magten fra virksomhedernes ejere
Kommissionen vil ændre den regulatoriske ramme for selskabsledelse fra en shareholder til en stakeholder model, hvor stakeholders, eksempelvis NGO’er, får juridiske rettigheder i forhold til virksomhedsledelsen og håndhævelsen heraf.
Forslagene er inde at røre ved, i hvis interesse virksomheder skal drives, og hvis virksomhed det egentlig er. Er det ejernes eller “samfundets”. Og der mener vi i DI, at det selvfølgelig fortsat skal være ejerne, der bestemmer over deres egen virksomhed.
Virksomheder skal naturligvis drives med hensyntagen til det omkringliggende samfund – andet ville også være meget dårlig forretning – men det er helt ude af proportioner at ændre på de grundlæggende regler, der berører den private ejendomsret, ledelsesretten mv.
3. Forslaget vil svække europæiske virksomheders globale konkurrenceevne
Kommissionens forslag vil have en lang række skadevirkninger: risikosky og handlingslammede virksomhedsledelser, interne interessekonflikter, retssager, mindre kvalificerede ledelsesmedlemmer, mindre virkelyst og innovation, mindre værdiskabelse for både aktionærer og samfund og generelt forringet konkurrenceevne for danske virksomheder.
Forslagene vil også gøre det sværere at tiltrække risikovillig kapital, bl.a. til at foretage satsninger på investeringer i ny grøn teknologi. Samlet set vil det derfor snarere skade end gavne bæredygtighedsagendaen, som vi alle støtter.
4. Forslaget er ikke rette værktøj til at fremme bæredygtighed
Det er helt unødvendigt at ændre på reglerne for selskabsledelse, som vi har i Danmark i dag, hvis målet er at fremme bæredygtighed. Den bæredygtige omstilling er allerede i fuld gang i erhvervslivet, og den vil kun fortsætte i fremtiden. Hvordan kunne det lade sig gøre, hvis de eksisterende regler for selskabsledelse ikke tillod det?
Størsteparten af denne udvikling er markedsdrevet, for det er i virksomhedernes egeninteresse at gribe de muligheder omstillingen giver og kræver. Målrettet lovgivning kan dog understøtte udviklingen, og heldigvis er EU også i gang med en lang række gode tiltag. Det gælder bl.a. sektorspecifikke tiltag inden for stort set alle områder, samt horisontale tiltag, der vil stille krav på tværs af brancher, f.eks. en grøn taxonomi, der vil tydeliggøre hvilke aktiviteter, der er grønne, koblet med øgede rapporteringsstandarder for både den finansielle sektor og virksomheder i realøkonomien samt konkrete krav til fremme af en cirkulær økonomi, f.eks. yderligere krav til ecodesign af produkter.
Disse trends og initiativer vil kraftigt påvirke virksomheders ledelse, processer og output yderligere i en bæredygtig retning – og gøre det på en måde der ikke udgør et angreb på ledelsen af private virksomheder. Det bør være vejen frem.
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2021/5/fire-gode-grunde-til-eus-reform-af-selskabsledelse-bor-do/
