Eksperter: Ny IEA-rapport om energiinvesteringer afslører fejlslagen politik

I en ny rapport om investeringer i energi konkluderer det Internationale Energiagentur (IEA), at globale investeringer i ren klimavenlig energi er kraftigt stigende i disse år. Men den viser også, at investeringer i fossil energi i år forventes at stige med over seks procent. Heraf står kul for den største stigning, med plus ti procent. Ifølge Morten Springborg, temaspecialist i C WorldWide Asset Management, viser rapporten, at vi i årevis har kraftigt underinvesteret i atomkraft samt forsømt at skelne mellem ”gode” og ”dårlige” fossile brændsler.  Også Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, kommenterer rapportens konklusioner.

I rapporten World Energy Investment 2023 fremhæver det Internationale Energiagentur, at investeringerne i ren energi i 2023 forventes at stige til 12.100 milliarder kroner på verdensplan. Til sammenligning forventes investeringerne i fossil energi i år at lande på omkring 7.300 milliarder kroner. Derved investeres der på globalt plan 1,7 krone i ren energi, hver gang der investeres 1 krone i fossil energi – for fem år siden var forholdet 1:1.*

De stigende investeringer i ren energi medfører dog ikke fald i fossile investeringer, tværtimod. Ifølge rapporten forventes investeringer i fossil energi at stige med 6 procent i 2023 – eksempelvis forventes investeringer i upstream olie og gas, der involverer udvinding samt søgning efter nye brændsler, at ende på omkring 3.500 milliarder kroner, en stigning på 7 procent i forhold til sidste år. Den største stigning findes dog i investeringer i kul, der forventes at stige 10 procent i 2023 og derved nå op på 1.000 milliarder kroner.

IEA-rapporten slår samtidig fast, at 2023 ikke er en enlig svale: Investeringer i fossil energi er siden 2020 steget med 25 procent – dengang blev der på globalt plan investeret omkring 5.800 milliarder kroner i fossil energi. IEA konkluderer: “Fossil fuel investment in 2023 is now more than double the levels required to meet much lower demand in the NZE (net-zero, red.) Scenario.”

Anders Schelde, investeringschef i AkademikerPension, er ikke overrasket over, at vi i en tid med høje energipriser og rekordstore overskud i de fossile selskaber ser øgede investeringer i fossil energi. I hans optik viser særligt de stigende investeringer i kul, at der er brug for mere håndfast regulering på området – investorpres er ikke nok.

Anders Schelde vurderer dog, at udbygning af fossil energi på den lange bane næppe er en god forretning: ”De høje energipriser og det fundament af geopolitisk usikkerhed, som de står på, sår også kimen til en hurtigere udfasning på sigt. Netop derfor er det vigtigt, at selskaberne er bevidste om de langsigtede risici i denne udbygning af fossil kapacitet – og det er jo det, som vi og andre investorer presser på for. Det vil i vores optik både være en god forretning på den lange bane og godt for klimaet ikke at foretage denne udbygning.”

Ifølge Morten Springborg, temaspecialist i C WorldWide Asset Management, har de globale energiinvesteringer i en årrække været utilstrækkelige og malplacerede – hvilket er årsagen til, at vi lige nu befinder os ikke blot i en klimakrise, men også i en energikrise, hvor mange mennesker i udviklingslandene mangler adgang til billig energi.

Ifølge IEA-rapporten er de samlede energiinvesteringer ganske vist steget fra 16.600 milliarder kroner i 2015 til anslået 19.400 milliarder kroner i 2023, dvs. en stigning på 17 procent. Ifølge Morten Springborg er det dog vigtigt at bemærke, at der er stor forskel på, hvor meget reel brugbar energi en investeringskrone bidrager med.

”En krone investeret i fossil energi giver i omegnen af 10 gange mere brugbar energi end en krone investeret i sol og vind. De rekordstore investeringer i sol og vind, der i 2023 langt overgår investeringer i fossil energi, ventes tilsammen at bidrage med en vækst i anvendelig energi på 520 terawatt-timer. Men da den årlige energiefterspørgsel grundet blandt andet befolkningstilvækst vokser med omkring 1.350 terawatt om året, så dækker disse investeringer jo langt fra den øgede efterspørgsel,” siger Morten Springborg.**

Han tilføjer: ”Amerikansk olie- og skifergas viser aftagende vækst og forventes kun at producere yderligere 500-600 terawatt-timer brugbar energi i år. Ingen andre olie og gas producerende regioner vil øge produktionen i år. Og så er der jo stort set kun kul tilbage til at balancere markedet for udbud og efterspørgsel.”

Ifølge Morten Springborg kunne de øgede investeringer i kul være undgået, hvis vi havde været bedre til at skelne mellem ”gode” og ”dårlige” fossile brændsler: ”Langsigtet dekarbonisering af Kina, der er verdens største kulforbruger, forudsætter rigelig og billig adgang til naturgas. Naturgas udleder under halvt så meget CO₂ som kul. Men grundet verdens underinvesteringer i naturgas – som paradoksalt nok hovedsageligt bunder i klimahensyn – kan Kina ikke få adgang til de mængder naturgas, som landet har behov for, til den rigtige pris.”

Morten Springborg peger i den forbindelse på, at Kina står for halvdelen af verdens kulforbrug. Den kinesiske kulindustri er fire gange større end Saudi Arabiens olieproduktion og ansvarlig for 15 procent af verdens energi. Dertil kommer, at kinesisk kulbaseret elektricitet er verdens billigste energi, hvilket har været afgørende for den høje kinesiske økonomiske vækst de seneste 30-40 år.

Morten Springborg vurderer, at løsning af energikrisen og klimakrisen, der hænger uløseligt sammen, kræver følgende fire tiltag:

1. En næsten fuldstændig erstatning af kul med naturgas
2. En stigning på 3-5 gange den årlige udbygning af sol- og vindkapacitet frem mod 2050
3. Fremskyndelse af investeringer i kernekraft, såvel konventionelle som små modulære reaktorer
4. Massive investeringer i både industriel og naturbaseret kulstofopsamling

I forhold til sidstnævnte, tilføjer Morten Springborg: ”Verden vil fortsætte med at udlede CO₂ fra fossile energikilder, derfor skal vi udbygge vores kapacitet til at opsuge CO₂ fra atmosfæren. I C WorldWide udgav vi for nylig vores bud på, hvordan det kan gøres.”

Ifølge Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, er de store aktører i olie- og gasindustrien i færd med at forpasse en historisk mulighed, når de underlader at investere deres enorme overskud i vedvarende energi – samtidig risikerer de stigende investeringer i udbygning af fossil energi at vise sig at være en dårlig forretning. Læs hele Eric Pedersen respons på IEA-rapport her.

* Investeringer i ren energi dækker over investeringer i lav-emissionsbrændsler og kulstoffangst, atomkraft, batteriopbevaring, elektriske køretøjer, elnet, energieffektivitet, vedvarende energi og en øvrig-kategori, der blandt andet indbefatter anvendelse af vedvarende energi i bygninger.

** Ifølge Morten Springborg er verdens årlige energiforbrug på 75.000 terawatt-timer. Energiefterspørgslen stiger ”alt andet lige” med 1,8 procent om året, dvs. omkring 1.350 Terawatt-timer. Dette skyldes dels, at verdensbefolkningen årligt vokser 0,9 procent, eller 675 terawatt-timer samt at energiforbruget per individ vokser med 0,9 procent, dvs. yderligere 675 terawatt-timer. Det øgede energiforbrug per individ dækker over et fladt forbrug blandt en milliard forbrugere i vesten og 3-4 procents vækst i energiforbruget for syv milliarder mennesker i udviklingsøkonomierne. Sidstnævnte stigning skal der ifølge Morten Springborg gives plads til, for at disse økonomier – der i dag bruger 75 procent mindre energi per indbygger end os i den rige del af verden – kan udvikle sig: ”Sikker og billig energiforsyning har i mange udviklingslande, hvor man befinder sig et helt andet sted i Maslows behovspyramide end i Vesten, langt højere prioritet end klimamålsætninger – det bliver man som velbjærget vestlig klimabekymret investor og forbruger, der for øvrigt har outsourcet sin mest CO2-udledende produktion til Kina, nødt til at tage bestik af.”