Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Fossil-finansierende banker i mørkegrønne investeringsfonde

Claus Strue Frederiksen

onsdag 04. maj 2022 kl. 5:40

Ifølge Finans Danmark findes der for nuværende blot 31 artikel 9-fonde i Danmark, hvilket er omkring tre procent af landets 927 fonde. På trods af eksklusiviteten indeholder danske artikel 9-fonde alligevel nogle af verdens mest fossiltengagerede banker. Eksempelvis investerer Nykredit Invests artikel 9-fond Bæredygtige Aktier i den amerikanske storbank Citigroup, der ifølge rapporten Banking on Climate Chaos – Fossil Fuel Finance Report 2022 er den anden mest fossilengagerede bank i verden.

Nykredit Invest karakteriserer deres artikel 9-fond Bæredygtige Aktier som et investeringsprodukt med den højeste grad af bæredygtighed – og det selvom verdens anden mest fossiltengagerede bank, Citigroup, optræder på beholdningslisten. Siden Paris-aftalen har Citigroup leveret finansiering via udlån og aktie- og obligationsgarantier til den fossile sektor for 1.953 milliarder kroner, heraf 283 milliarder kroner i 2021. Over en tredjedel af finansieringen gik til fossile selskaber, der udvider deres fossile kapacitet.

Og Citigroup er ikke den eneste fossiltengagerede bank, der optræder på beholdningslisten i Nykredit Invests artikel-9 fond. Også den Hollandske storbank ING Group, der sidste år leverede finansiering til den fossile sektor for 74 milliarder kroner, samt indiske ICICI Bank, der har enorme interesser i kulindustrien, er at finde på beholdningslisten i Nykredit Invests artikel 9-fond.

Som en ekstra kuriositet kan nævnes, at samme artikel 9-fond også investerer i tech-giganten Amazon, der blandt andet er kendt for umanerlig aggressiv skatteplanlægning. Hører Amazon hjemme i en artikel 9-fond? Nok ikke hvis man tager tax governance alvorligt.

Et andet eksempel på en artikel 9-fond med en betænkelig portefølje er Danske Invests fond Global Sustianable Future. På beholdningslisten optræder blandt andet den amerikanske storbank JPMorgan Chase, der er den mest fossiltengagerede bank i verden. Siden Paris-aftalen har JP Morgan Chase leveret finansiering til den fossile sektor for 2.617 milliarder kroner, heraf 422 milliarder i 2021 – 30 procent af finansiering gik til fossile selskaber, der udvider deres fossile kapacitet.

Samme fond fra Danske Invest investerer desuden i den canadiske storbank Toronto-Dominion Bank, der er den bank i verden, som leverer mest finansiering til tjæresandsindustrien – alene i 2021 leverede Toronto-Dominion Bank finansiering for 37 milliarder kroner til tjæresandsindustrien.

Ligesom Nykredit Invest har Danske Invest også Amazon på beholdningslisten i en af deres artikel 9-fonde – det drejer sig om fonden USA Restricted, der udover Amazon for øvrigt også investerer i nogle af verdens mest fossiltengagerede banker, herunder JPMorgan Chase og Citigroup.

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har spurgt Danske Invest og Nykredit Invest, hvorvidt det er bæredygtigt – og udtryk for det højeste niveau af bæredygtighed – at investere i banker, der finansierer fossile selskaber. Om de to danske kapitalforvaltere har undersøgt de pågældende bankers forhold til den fossile sektor, samt hvorvidt det bæredygtigt – og udtryk for det højeste niveau af bæredygtighed – at investere i kontroversielle tech-giganter.

Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest, svarer i den forbindelse følgende:

”Helt grundlæggende er banker og teknologiselskaber afgørende for omstillingen. Det er i den forbindelse vigtigt at slå fast, at det at investere ansvarligt ikke kun handler om investering i de selskaber, som allerede er med på fx den grønne bølge. Det er også investering i selskaber, som gennemgår en positiv udvikling. I det arbejde spiller aktivt ejerskab en afgørende rolle, da man ved at lægge pres på selskaberne kan få dem til at gå i en mere bæredygtig retning.”

”Det betyder helt konkret, at vi accepterer, at der vil være en transitionsfase for visse selskaber hen mod en mere bæredygtig profil, men vi vil løbende for alle selskaber i porteføljen vurdere, via såkaldte ’kritiske bidragspunkter’, om omstillingen går som den skal.”

”Hvis vi vurderer, at et selskab ikke har forbedret sig tilstrækkeligt, og hvis vi ikke ser yderligere muligheder for at lægge pres på det pågældende selskab, vil det ikke være en del af fondens investeringer fremadrettet. Generelt udvikler og tilpasser vi løbende vores produkter, så de bedst muligt passer til vores kunders forventninger samt lever op til de lovmæssige rammer.”

Nykredit Invest er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank