Ny rapport kortlægger, hvordan de 60 største banker i verden – trods klimaalliancer og net-zero mål – fortsætter med at finansiere kulindustrien, tjæresandsproducenter og fossile selskaber, der ekspanderer deres fossile aktiviteter. Som de eneste nordiske banker indgår Danske Bank og Nordea i undersøgelsen: Danske Bank anerkendes direkte for sin klimapolitik og den tilhørende rapportering. Kortlægningen viser, at de to nordiske storbanker befinder sig i en helt anden klasse end den internationale bankverdens største klimaskurke.
Rapporten Banking on Climate Chaos – Fossil Fuel Finance Report 2023, der er udarbejdet af en række ngo’er, herunder Reclaim Finance og Urgewald, giver et detaljeret indblik i, hvordan 60 store internationale banker via udlån og aktie- og obligationsgarantier de seneste år har finansieret den fossile industri. Siden Parisaftalen har verdens 60 største banker, målt på aktiver, leveret finansiering til den fossile industri for 36.976 milliarder kroner – alene i 2022 var beløbet 4.555 milliarder kroner.
Ifølge rapporten er der stor forskel på, hvor meget og hvordan de 60 storbanker leverer finansiering til den fossile sektor. Eksempelvis ydede Royal Bank of Canada i 2022 finansiering til den fossile sektor for 284 milliarder kroner, hvilket er 47 gange mere end Nordea, for hvem tilsvarende finansiering i 2022 beløb sig til seks milliarder kroner – og 71 gange mere end Danske Bank, hvor beløbet det pågældende år var fire milliarder kroner.
De to nordiske storbanker ligger også lavt på listen over banker, der har siden Parisaftalen har bistået med mest finansiering til den fossile industri. Ifølge rapporten har Nordea de seneste syv år leveret finansiering til den fossile sektor for 81 milliarder kroner, hvilket resulterer i en placering som nummer 52 på listen. Danske Bank er nummer 56 ud af 60, altså fjerdebedst. Her beløber finansiering af den fossile sektor i samme periode sig til 54 milliarder kroner. For JP Morgan Chase, der udpeges som den største leverandør af finansiering til den fossile sektor siden Parisaftalen, er beløbet 2.934 milliarder kroner.
Ifølge Anja Hannerz, Head of Group Sustainability i Nordea, sætter rapporten spot på et vigtigt emne: ”Vi hilser denne rapport velkommen og synes, det er godt, at dette emne tages op. Nordea er en af de sammenlignelige store banker med de laveste eksponeringer af alle banker i rapporten, 52 ud af 60. Siden udgangen af 2019 har Nordea reduceret sin finansiering af olie-, gas- og offshore-aktiviteter med mere end 70 pct. I dag er der kun en håndfuld virksomheder i olie- og gassektoren, som vi stadig finansierer, og som er styret af nogle af de strengeste regulatoriske rammer.”
Hun tilføjer, at nogle at disse virksomheder er også førende i deres sektor, når det kommer til at investere i kulstoffattige teknologier og vedvarende energi – samtidig spiller de en vigtig rolle i at sikre en stabil energiforsyning i vores naboregion.
I forhold til de mest kontroversielle fossile finansieringsobjekter, herunder kul, tjæresand, fracking samt udvidelse af fossil kapacitet, frikender ngo-rapporten på lange stræk de to nordiske banker. Hverken Danske Bank eller Nordea noteres at have bidraget med finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber i 2022.*
Danske Banks politik fremhæves endda i rapporten: ”Danish Danske Bank recently adopted a new policy excluding companies with upstream expansion plans. This was the only in-scope bank to adopt a new commitment on fossil fuel expansion in the past year.”
Andre storbanker vil dog gerne finansiere kapacitetsudvidende fossile selskaber. Ifølge rapporten kanaliserede de internationale storbanker sidste år 1.019 milliarder kroner i de 100 fossile selskaber, der er mest ihærdige med at udvide deres fossile kapacitet. JP Morgan Chase topper listen – i 2022 leverede den amerikanske storbank finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber for 76 milliarder kroner.
Ud af de 60 storbanker, der indgår i rapporten, har 43 tilsluttet sig det FN-baserede initiativ Net-Zero-Banking-Alliance (NZBA) – det gælder blandt andet Danske Bank, Nordea, JP Morgan Chase og Royal Bank of Canada. Ved at tilslutte sig alliancen, der i alt har 129 medlemmer, giver bankerne håndslag på at bringe deres udlåns- og investeringsportefølje i overensstemmelse med Parisaftalen og sætte kurs mod net-zero i 2050. I 2022 leverede disse 43 banker imidlertid samlet set finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber for 756 milliarder kroner.
Selvom mange storbanker, herunder mange NZBA-medlemmer, synes at blæse på Parismålet, så er finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber faktisk faldet markant det seneste år – fra 1.454 milliarder kroner i 2021 til 1.019 milliarder kroner i 2022, dvs. et fald på 30 procent.
Ifølge rapporten har 39 af de 60 banker sat kortsigtede 2030-klimamål for olie- og gassektoren. Knap 30 procent af dem opererer dog med såkaldte relative reduktionsmål, der eksempelvis er knyttet til klimaaftrykket pr. finansierede krone – bemærk, i praksis kan det relative aftryk godt falde samtidig med, at selskabernes samlede (absolutte) klimaaftryk stiger. Igen fremhæves Danske Bank: “Only Danske Bank uses a mix of intensity and absolute metrics.”
Der er bred enighed om, at kul skal udfases. Og hverken Danske Bank eller Nordea leverede finansiering til kulindustrien i 2022. Her er det i høj grad kinesiske storbanker, der stiller midler til rådighed. Øverst på listen er China Citi Bank, der i 2022 leverede finansiering til kulindustrien for 42 milliarder kroner. Samlet set leverede de 60 storbanker i 2022 finansiering til kulindustrien for 290 milliarder til kulindustrien – langt hovedparten, nærmere bestemt 87 procent, kom fra kinesiske banker.
Danske Bank og Nordea er heller ikke involveret i finansiering af tjæresand, her indtager canadiske banker de fem øverste pladser på listen. Samlet set har TD, Royal Bank of Canada, Canadian Imperial Bank of Commerce, Bank of Montreal og Scotiabank leveret finansiering til tjæresandsproducenter for 126 milliarder kroner i 2022. I forhold til finansiering af selskaber involveret i fracking spiller de amerikanske banker JP Morgan Chase, Bank of Amerika, Citi og Wells Fargo en hovedrolle med en samlet finansiering i 2022 på 151 milliarder kroner. Royal Bank of Canada indtager dog førstepladsen – i 2022 leverede den canadiske storbank finansiering til selskaber involveret i fracking for 50 milliarder kroner.
Økonomisk Ugebrev har bedt Danske Bank om en kommentar, banken er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
* Finansiering af øget fossil kapacitet er særlig problematisk, fordi det strider med anbefalingerne fra det Internationale Energiagentur, der for snart to år siden slog fast, at 1,5-graders målet ikke levner plads til nye kapacitetsudvidende fossile projekter. Ifølge rapporten har Danske Bank og Nordea siden Parisaftalens indgåelse leveret finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber for henholdsvis 7 og 18 milliarder kroner – til sammenligning har JP Morgan Chase i samme periode leveret finansiering til kapacitetsudvidende fossile selskaber for 942 milliarder kroner.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
