Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Professor: Pensionskassers sortlistning af fossile selskaber gør ikke verden grønnere

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 21. november 2023 kl. 17:47

Ifølge Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, findes der ikke solidt forskningsmæssigt belæg for at hævde, at frasalg og sortlistning skubber fossile selskaber i en mere grøn retning. Han har ikke meget til overs for påstanden om, at investorer hurtigst muligt bør frasælge deres fossile aktiver, fordi de risikerer at ende som strandede aktiver. Peter Løchte Jørgensen understreger dog, at han ikke har noget problem med, at pensionskasser tilbyder deres medlemmer klimavenlige produkter med lange eksklusionslister, så længe der er tale om frivillige tilvalgsordninger.

Ifølge Peter Løchte Jørgensen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, peger hovedparten af forskningen på, at eksklusioner i sig selv ikke har nogen effekt på selskabernes adfærd: ”Jeg har kigget litteraturen igennem for at se, om eksklusioner får fossile selskaber til at ændre kurs – det er der ikke meget, der tyder på. Jeg er heller ikke stødt på seriøse artikler, der viser, at eksklusioner skader selskaberne økonomisk.”

Videre siger han: ”Nogle forskere har forsøgt at vurdere om effekten af eksklusioner kan være mere indirekte ved for eksempel at sætte selskabernes omdømme så meget under pres, at de på sigt vil ændre adfærd. Det kan man godt forestille sig i teorien. Men det er meget svært at påvise i praksis. Og ud fra den eksisterende forskning, mener jeg heller ikke, at der er solidt belæg for at hævde, at eksklusioner ad den vej fører til adfærdsændringer.”

Peter Løchte Jørgensen understreger, at det er vigtigt at se på den samlede mængde af forskningsresultater og ikke blot fremhæve de artikler, som understøtter ens egen pointe: ”Man kan næsten altid finde en artikel eller to, der umiddelbart understøtter ens eget verdenssyn. Men at fremhæve dem og ignorere alt andet, er jo temmelig useriøst. Man bliver nødt til at se på den samlede forskning. Og gør man det, mener jeg ikke, at man finder belæg for at konkludere, at eksklusioner har nogen gavnlig effekt.”

I en nylig pressemeddelelse opfordrer Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Tim Whyte danske pensionsselskaber til øjeblikkeligt at trække deres penge ud af fossile selskaber: ”Det er under al kritik, at pensionskasserne fastholder massive investeringer i kul og i olie- og gasselskaber, der udvider deres fossile forretning. Pensionskasserne bør øjeblikkeligt trække deres penge ud.”

Økonomisk Ugebrev har spurgt Mellemfolkeligt Samvirke til deres syn på frasalg og sortlistning af fossile selskaber, herunder hvorvidt eksklusioner rent faktisk gavner den grønne omstilling – deres svar kan læses her. 

Når Mellemfolkeligt Samvirke og andre aktivister anvender sprogbrug som ’at trække sine penge ud’ og at ’man ikke skal være med til at finansiere fossile selskaber’ udviser de ifølge Peter Løchte Jørgensen en manglende forståelse af aktiemarkedet – de synes at forveksle det at eje aktier med rejsning af ny kapital.

”Aktiemarkedet er det, vi økonomer kalder et sekundært marked. Det vil sige en slags marked for ”brugte ting”. Det er ejerskabet af ”gamle” allerede eksisterende aktier, der handles. Og det betyder, at man ikke ny-finansierer selskabet, når man køber aktier, ligesom man heller ikke trækker sine penge ud af et selskab, når man afhænder sine aktier. Man sælger blot aktierne og ejerskabet af virksomheden til nogle andre,” siger Peter Løchte Jørgensen.

”Aktivisterne taler sommetider som om, at aktiemarkedet er et primært marked. Det kan det godt være, når der udstedes nye aktier med det formål at rejse kapital til nye virksomheder eller ved kapitaludvidelser hos eksisterende selskaber. Men det er jo noget helt andet, og ikke det typiske.”

Aktivistgrupper forsøger sig sommetider med et økonomisk argument, når de skal begrunde, hvorfor danske pensionsselskaber og andre investorer bør frasælge og sortliste fossile selskaber. Argumentet går på, at fossile selskaber risikerer at ende som strandede aktiver. Altså: det gælder om at komme ud af disse selskaber, inden de ender som værdiløse fortidslevn.

Peter Løchte Jørgensen har ikke meget til overs for dette argument, som i bedste fald bunder i manglende økonomisk forståelse og i værste fald er udtryk for en enorm arrogance: ”Det effektive marked vil allerede have indlejret denne risiko i aktieprisen for de fossile selskaber. At tro, at man sidder inde med en helt særlig indsigt, som markedet har overset – og at man således ved bedre end den ligevægtspris, der eksisterer som et resultat af udbud og efterspørgsel fra blandt andet tusindvis af analytikere, der foretager grundige analyser af, hvad de her selskaber kommer til at tjene i fremtiden, forekommer ærlig talt temmelig selvovervurderende.”

Ifølge Peter Løchte Jørgensen er det helt legitimt at frasælge og ekskludere selskaber, som man grundet personlige moralske overbevisninger ikke ønsker at eje aktier i – også selvom der ikke synes at være belæg for, at sortlistningen vil skubbe verden i en mere bæredygtig retning. Han har forståelse for, at pensionskasser tilbyder deres medlemmer at vælge produkter med et særligt fokus på klima eller lignende, så længe de grønne præferencer ikke trækkes ned over hovedet på alle pensionsopsparende.

”Folk må naturligvis frasælge og ekskludere, alt det de vil – så længe de gør det for deres egne penge. Og jeg finder det helt fint, at pensionskasser udvikler særlige pensionsprodukter, som kunder med bestemte moralske præferencer kan vælge. Men det bekymrer mig, når pensionskasser udsætter deres standardprodukt for lange eksklusionslister og anden dydssignalering, som risikerer at skade medlemmerne økonomisk, og som formentlig ikke på nogen måde bidrager positivt til f.eks. den grønne omstilling. Særligt problematisk er det, når det eksempelvis foregår i arbejdsmarkedspensionskassernes obligatoriske ordninger, hvor medlemmer med andre præferencer ikke kan tage deres opsparing og gå et andet sted hen,” siger Peter Løchte Jørgensen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank