EU vedtog den 27. november 2019 den såkaldte ”disclosureforordning”, som fastsætter nye krav til en række virksomheder i den finansielle sektor i forhold til offentliggørelse af bæredygtighedsrelaterede (ESG) oplysninger.
Forordningen træder i kraft den 10. marts 2021, hvorfor det er vigtigt at fastslå, om forordningen finder anvendelse på din forretningsmodel, og i bekræftende tilfælde forstå de retsvirkninger, der følger med forordningen, skriver Njordlaw i en gennemgang.
Heri hedder det bl.a., at:
Forordningen finder anvendelse på 1) finansielle markedsdeltagere og 2) finansielle rådgivere. Reglerne i forordningen varierer afhængigt af kategoriseringen. Det er vigtigt at have for øje, at definitionerne i forordningen ikke følger terminologien, der følger af MiFID, hvilket synes uhensigtsmæssigt.
Finansielle markedsdeltagere udgør bl.a.:
- forsikringsselskaber, der udbyder et forsikringsbaseret investeringsprodukt (IBIP)
- investeringsselskaber og kreditinstitutter, der yder porteføljepleje
- FAIF’ere og UCITS-administrationsselskaber
- forvaltere af kvalificerede venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde.
Finansielle rådgivere udgør bl.a.:
- forsikringsformidlere og forsikringsselskaber, der yder forsikringsrådgivning om IBIP’er
- kreditinstitutter og forsikringsselskaber, der yder investeringsrådgivning
- FAIF’ere og UCITS-administrationsselskaber, der yder investeringsrådgivning
Forordningen finder således ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, som alene yder investeringsrådgivning. Herudover indeholder forordningen en bagatelgrænse i forhold til finansielle rådgivere, idet forordningen ikke finder anvendelse på finansielle rådgivere, som har færre end tre ansatte.
Herudover er det vigtigt at notere sig, at virksomheder, der både udøver aktiviteter som finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, betragtes som finansielle markedsdeltagere, når de handler som producenter af finansielle produkter, herunder yder porteføljepleje, og som finansielle rådgivere, når de yder investeringsrådgivning. Det betyder, at de både skal efterleve forordningens krav til finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere.
Forordningen pålægger finansielle markedsdeltagere og finansielle rådgivere, under hensyn til deres størrelse, arten og omfanget af deres aktiviteter, at tage stilling til:
- miljømæssige, sociale og personalemæssige spørgsmål samt spørgsmål om respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse (”Bæredygtighedsfaktorer”)
- potentielle miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige begivenheder, som kan have faktisk eller potentiel negativ indvirkning på værdien af en investering (”Bæredygtighedsrisici”).
https://www.njordlaw.com/da/esg-disclosure-forordningen