Ekspert skeptisk overfor EU’s Sustainable Finance

Barbara Krumsiek, bestyrelsesmedlem hos kapitalforvalteren Arabesque, er med mere end 20 års erfaring i ESG-investeringer en af verdens førende eksperter.

Hun advarer nu om, at EU’s nye lovgivning om bæredygtige investeringer kan blive så restriktiv, at den finansielle sektor helt afholder sig fra at benytte den kommende mærkningsordning for finansielle produkter.

Hun er dog også overbevist om, at ESG-trenden fortsætter, og at der er valide beviser på, at det skaber gode afkast.

Barbara Krumsiek er en af verdens mest erfarne fagfolk i ESG-investeringer. Hun har været adm. direktør i Calvert Investments, nuværende bestyrelsesmedlem hos kapitalforvalteren Arabesque og kvinden bag FN’s Women Empowerment Principles.

Hun ser et stort potentiale i EU’s nye lovgivning om mærkningsordning af bæredygtige investeringer, som Økonomisk Ugebrev har beskrevet i flere artikler .

Hun frygter, at ordningen kan blive for restriktiv, og derfor ikke vil blive benyttet af den finansielle sektor.

Jeg frygter, at ordningen vil virke restriktiv

”Jeg har læst ideerne til EU’s nye taksonomi under den nye lovgivning, og jeg frygter, at ordningen vil virke restriktiv. Det kan medføre, at vi ikke når i mål med den tilsigtede finansiering af klimamålene. Og at den finansielle sektor helt afviser modellen,” siger Barbara Krumsiek om udkastet til grønne finansielle produkter , som EU er ved at færdiggøre.

Udkastet definerer kravene til, hvad der kan indgå i bæredygtige investeringsporteføljer.

Økonomisk Ugebrev mødte Barbara Krumsiek på SKA-GEN Fondenes Nytårskonference 2020. Her gjorde hun det klart, at EU skal være meget grundige med at analysere aktiver for klimapåvirkninger for at sikre finansiel effektivitet og reel brugbarhed.

”Det er helt afgørende, at produktkategorierne bliver undersøgt grundigt for de reelle klimapåvirkninger gennem for eksempel livscyklusanalyser. Ellers frygter jeg, at investeringer ikke udnyttes effektivt i forhold til at optimere klimagevinster.”

Videre siger hun: “Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis definitionerne er alt for restriktive og firkantede, så der ikke er plads til teknologisk udvikling. Konsekvensen kan blive, at den finansielle sektor ikke benytter taksonomien i det omfang, som er nødvendigt for at skalere klimainvesteringer,” siger Barbara Krumsiek.

Hun ser dog også gode muligheder i EU’s nye lovgivning, selvom øvelsen i at identificere grønne investeringsprodukter er kompleks.

”Jeg ser også et stort potentiale i ordningen, og jeg håber, at den vil virke. Men det afgørende er, at udbyttet bliver klart og tydeligt. Jeg er ikke sikker på, at der er nogle, der præcist ved, hvad klimaeffekten er for alle produktkategorier,” siger Barbara Krumsiek.

Ambitiøse mål udfordrer investorerne

EU’s program for bæredygtige investeringer skal sikre, at langt flere private penge rettes mod aktiver, der understøtter mål i politiske aftaler som Den Europæiske Grønne Pagt, Parisaftalen fra 2015 og Verdensmålene.

Det er mere eller mindre bindende politiske aftaler, der alle sigter på resultater i 2030 – altså allerede om ti år.

”Det er meget ambitiøse mål, som udfordrer mange investorer, fordi de generelt ikke kigger længere frem end tre, måske fem, år. Der sker disruption og strukturelle ændringer i markedet, som er svære at forudsige. Så det er helt forståeligt, at investorerne er udfordret af mere langsigtede mål, end de er vant til,” siger Barbara Krumsiek

Regeringer må investere mere i ny miljøvenlig infrastruktur

Hun mener, at mange regeringer bør investere langt mere, hvis de politiske målsætninger skal indfries:

”Regeringer må investere mere i ny miljøvenlig infrastruktur. Olieselskaberne stopper jo ikke med at producere, hvis vi fastholder efterspørgslen. Det må vi ændre på. Men vi har behov for nye fonde, hvor offentlige og private penge går sammen om grønne investeringsmuligheder”.

Udfordringerne gør dog ikke, at bæredygtige investeringer vil stagnere.

”Jeg er ikke i tvivl om, at ESG-trenden fortsætter. Men jeg er bekymret for lovgivning eller mandater, der obligatorisk kræver langsigtede klimamål. Det kan få meget store konsekvenser på andre områder som jobskabelse, vækst og andre sociale forhold. Men vi ser netop nu, at for eksempel både Vanguard og BlackRock viser lederskab og har sat klima på dagsordenen. Klima er nu på et opmærksomhedsniveau i i finanssektoren som ikke er set tidligere,” siger Barbara Krumsiek.

”ESG-screening er ikke længere nok. I dag handler ESG også om at se fremad og finde ud af, hvor investeringspotentialet findes. Højere afkast kan aldrig garanteres, men både Morningstar, Oxford Universitet og andre har dokumenteret, at det betaler sig,” siger hun.