Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Sønderlemmende kritik af EU ’Sustainable Corporate Governance’

Joachim Kattrup

lørdag 12. december 2020 kl. 0:05

EU Kommissionens forslag til nye regler for ”Sustainable Corporate Governance” møder sønderlemmende kritik fra både anerkendte professorer, ATP og brancheorganisationen Forsikring & Pension. Forslaget vil erodere den unikke danske model for virksomhedsledelse og bygger på en kritisabel og misvisende rapport fra Ernst & Young i Italien, lyder kritikken. ”Det er noget af det værste arbejde, jeg har set, siger juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

EU kommissionens forslag til nye regler om ”Sustainable Corporate Governance” møder heftig kritik: Kommissionens arbejde bygger på en forudindtaget og udokumenteret holdning om, at investorer kun er grådige kortsigtede aktionærer. Stik imod hensigten fremmer forslaget ikke langsigtede investorinteresser, og forarbejdet bygger på en stærkt kritiseret italiensk Ernst & Young (EY) rapport, hvis konklusioner ingen kan genkende, lyder kritikken.

”Det er noget af det værste arbejde, jeg har set. Kommissionen tager en italiensk EY-rapport for givet. Men den er fyldt med forudfattede holdninger. Den er blevet massivt kritiseret af alle eksperter på området, og den er endda blevet tilbagevist af EY i Sverige”, siger juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

Han peger på fejlslutninger i rapporten, som – uanset politisk ståsted – ikke stemmer overens med virkeligheden. Han mener, at Kommissionens antagelser om, at aktionærer blot er kortsigtede profitmaksimerende aktører, bygger på en fejlslutning og er udokumenteret. Kommissionen foreslår blandt andet at forbyde udbyttebetalinger og udvande aktionærernes magt ved at tildele en række forskellige interessenter beslutningskompetencer via krav om ”Stakeholder Råd”.

”Kommissionens rapport antager, at fordi der er udbetalt flere penge end tidligere til aktionærer, via udbytte eller aktietilbagekøb, så må det betyde, at investorerne er kortsigtet grådige og uden bæredygtige hensyn. Men rapporten, som kommissionen bygger sin vurdering på, har ikke undersøgt, hvor mange penge der er investeret i selskaberne via nye aktier eller anden finansiering. Man ser kun på den ene side af ligningen og overser dermed det samlede billede. Komissionens rapport konkluderer altså på et ufuldstændigt grundlag, der ikke har noget med virkeligheden at gøre”, siger Jesper Lau Hansen.

Jesper Lau Hansen bakkes op af ATP og Forsikring & Pension, der begge har afgivet høringssvar til de nye forslag. ”Potentielt kan forslaget erodere den unikke danske tradition og model for virksomhedsledelse”, skriver ATP med henvisning til forslaget om at udvande aktionærindflydelsen og forbyde udbyttebetalinger.

Kritikken fra ATP er interessant, fordi ATP ejer og ledelsesmæssigt repræsenterer en bredere gruppe interessenter end andre investorer.

Professor Steen Thomsen fra CBS’ Center for Corporate Governance er enig i, at forslaget er kontroversielt, og desuden strider mod EU’s udmeldte hensigter om at sikre langsigtede ledelsesbeslutninger.

”Det nuværende forslag fra kommissionen udstiller erhvervslivet som kortsigtede og grådige. Det mener jeg ikke er et helt retvisende billede. Forslaget vil bl.a. begrænse udbyttebetalinger. Jeg har meget svært ved at se, hvorfor det skulle være til gavn for den langsigtede investor. Dividende er vel netop den langsigtede investors belønning for at fastholde en investering”, siger Steen Thomsen.

Hvor den finansielle sektor, eksperter og organisationer hidtil har været meget positive overfor EU’s første forslag og senere vedtagne direktiver om bæredygtig finansiering, får forslaget om Sustainable Corporate Governance altså en særdeles hård kritik med på vejen. Forslaget er afgørende for EU for at forankre hele EU’sprogram for Sustainable Finance i beslutningslagene erhvervslivet.

Det meget kontroversielle punkt i Kommissionens forslag om at udvande aktionærernes beslutningsrettigheder og give magt til et ”Stakeholder Råd” sigter desuden mod at give alle interessenter retten til at sagsøge ledelser, hvis de ikke lever op til bæredygtige mål. Det er ikke effektivt for den grønne omstilling, vurderer Steen Thomsen.

”Det vil fjerne nogle incitamenter i virksomhedernes ledelser, som jeg ikke tror vil gavne fremdriften i den bæredygtige omstilling. Desuden vil der være risiko for politisering, når alle interessenter skal varetages. Det vil skabe mindre risikovillighed i beslutningerne”, siger Steen Thomsen.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank