Bertram: EU’s sustainable finance vil ændre porteføljer

Lars Bertram, adm. direktør i BankInvest, forventer at ny EU-lovgivning om Sustainable Finance vil give overarbejde i den finansielle sektor. Den endelige version af de nye regler ventes at give et stort og komplekst arbejde for hele den finansielle sektor.

”Vi kommer til at justere vores portefølje. Vi vil se en helt anden tilgang til investeringer, end den vi kender i dag,” siger han i interview til Økonomisk Ugebrev.

ØU: Kommissionen, Parlamentet og Rådet i EU forhandler for tiden om en klassificering af bæredygtige aktiver – en såkaldt taksonomi – der forventes vedtaget inden nytår. Hvor ser du udfordringerne på baggrund af det oplæg som foreligger nu?

LB: ”Vi er kapitalforvaltere og investerer i globale aktier og obligationer. Man forhandler om en europæisk taksonomi, der betyder, at man andre steder i verden vil have en anden klassificering. For eksempel i USA eller på emerging markets. Konsekvensen er, at hvis jeg gerne vil bruge EU’s taksonomi i mine produkter, vil der være mange aktiver, jeg ikke kan inddrage. Så der er en række paradokser, som vedtagelsen vil medføre. Men min tese er, at “the perfect is the enemy of the good”. Dermed mener jeg, at vi står i en klimasituation, hvor vi bliver nødsaget til at gøre noget. Vi må kaste os ud i det og løbende forbedre vores nøgletal og processer.”

Grundstenen i taksonomien er klimaet. Særligt at få investeringer rettet mere mod CO2-reduktioner. Hvor langt er vi fra at kunne indhente overbevisende data om CO2 fra virksomhederne?

”I forhold til CO2 diskussionen er det især et spørgsmål om, hvad der ligger til grund for de CO2 oplysninger, som virksomhederne leverer. Som udgangspunkt er der ikke revision af informationerne. Vi ved, det er kompliceret at opgøre sine CO2-udledninger, hvor især scope 3 udledningerne (udledninger i værdikæden) er problematiske. Man taler om, at de kan udgøre 50 procent af en virksomheds udledninger. Det skal vi have gjort noget ved. Det er også grundlaget for, at Finans Danmarks Forum for Bæredygtig Finans har anbefalet, at vi i fællesskab i den finansielle sektor får skabt en model for, hvordan vi opgør CO2-udledninger – det er et arbejde, Finans Danmark sætter i gang nu.”

Hvad er udfordringen med at få oplyst CO2-emissionerne?

”Det første problem er jo, at oplysningerne ikke foreligger på et ensartet grundlag. Enighed om metoden vil bidrage til, at de nødvendige oplysninger kan fremskaffes. Et andet problem er, at virksomheder kan outsource sine CO2-udledninger til andre lande. Det betyder, at hele den C02 belastende proces er placeret et helt andet sted. Selskaberne kan dermed hævde, at de har meget begrænsede udledninger, fordi de er lagt udenfor egen organisation og udenfor EU.”

BankInvest oplyser allerede på flere investeringsfonde om CO2-aftryk. Er det ikke retvisende for kunderne?

“I forhold til at lave virksomhedsanalyser på bæredygtige indikatorer er vi kun i den spæde ungdom. Der er sket meget. Men de analyser der findes, rummer stadigvæk mange usikkerheder. ESG-analyser skal udvikles mere systematisk. Det er en rejse, som kommer til at tage tid. Vi har på femten fonde oplyst om CO2-aftryk. Det vil vi gerne gøre på alle vores fonde. Men vi har valgt at sætte en grænse på, at 65 procent af aktiverne skal være dækket, før vi vil lave analysen. Det er klart, at det ikke giver et fuldstændigt korrekt billede, men det giver en pejling på niveauet, og så må vi forfine det løbende.

EU arbejder på at kunne tilbyde et Eco-label på grønne finansielle produkter. Hvad kommer det til at betyde for markedet?

”Eco-label vil blive anvendt, og jeg vurderer, at der vil være en relativ høj barriere for at opnå det. Det er et helt nyt område at arbejde med som forvalter. Det kræver en taksonomi. Og når vi har fået den kræver det data, og derefter at vi kan arbejde med de data og vise overfor kunderne, hvad det er vi taler om. På den ene side skal det være muligt at opnå en Eco-label, og på den anden side skal vi undgå greenwashing. Det er et kæmpe stort stykke arbejde foran os, hvis det skal fungere. Det kommer vi til at gøre, og det bliver en anden tilgang til investeringer, end den vi kender i dag. Her håber jeg, at barrieren ikke bliver sat så højt, at Eco-label kun bliver for de få, der er helt i mål. Der er brug for, at vi også skubber på det store midterfelt og giver dem tilskyndelse til at flytte sig.”

Hvordan forestiller du helt konkret, at arbejdet med at leve op til mærkningsordningen vil ske?

”Vi kommer helt sikkert til at købe flere ESG-data, end vi gør i dag. Men en af udfordringerne er, at ESG-udbydernes tilgange er meget forskellige. Det er måske også sådan det skal være, fordi man kan vurdere selskaber på forskellig vis, men det giver nogle praktiske udfordringer for finansielle udbydere. Når vi kigger på den kommende taksonomi og CO2-udledninger, er min forventning, at vi får en ensartethed baseret på en standard og formentlig på sigt også krav om revision af, om selskaberne har gjort det rigtigt.”

Der vil fortsat være globale virksomheder, som pr. definition ikke er grønne. Hvad vil der ske med dem?

”Vi er et stykke vej fra en global taksonomi. Det kan blive et dilemma for de selskaber, der ikke følger standarden, og vil de kunne tiltrække andre investorer og stadigvæk skabe en god forretning og finansiering? Det er her det aktive ejerskab og engagement med selskaberne kommer ind i billedet, og det gør vi sammen med andre, så vi har større kraft til at påvirke selskaberne. Samtidig oplever vi jo, at der er store økonomier udenfor EU, som har udvist stor interesse for EU’s kommende taksonomi. Det har medvirket til, at EU sammen med bl.a. Kina og Indien har dannet en international platform, der skal udveksle erfaringer og best practices, som kan bidrage til større ensartethed globalt, når det gælder en grøn og bæredygtig taksonomi.”

Er en grøn mærkningsordning for investeringsprodukter nok til at indfri EU’s ambitioner om at flytte milliarder af Euro i en mere bæredygtig retning?

”Jeg tror ikke, at et eco-label er nok, og der vil stadigvæk være mange sektorer, som skal producere, selvom de ikke kommer til at kunne defineres under en kommende grøn-mærkningsordning. Her må vi som forvaltere kigge på, hvilke af de selskaber, der er bedst til at minimere sine udledninger. Vi ved for eksempel, at det kan være meget svært totalt set at definere om en elbil er mere grøn end en benzinbil. Det afhænger af, hvor langt den kører, dens levetid, produktionen af batteriet og hvordan strømmen, som den kører på, er produceret. Men selvfølgelig skal man fortsat forske og udvikle i elbiler, men CO2-regnestykket er komplekst.”

Vil en streng grøn-mærkningsordning påvirke forholdet mellem risiko- og afkastvurderinger?

”Jeg tror man skal tænke sig grundigt om, for hver gang man tager noget fra sit investeringsunivers, så har man et mindre råderum. Når du reducerer dine muligheder, vil det pr. definition gøre forholdet mellem afkast og risiko mere besværligt. Hvis alle løber efter produkter, der lever op til taksonomien, så vil der på sigt kunne blive skabt en boble.”

Hvordan vil I sikre jer, at medarbejdere og distributører af jeres produkter kan rådgive om den kommende ny mærkningsordning?

”Vi vil bruge en del tid på at uddanne medarbejdere for at kunne formidle vores grønne produkter. Og det er et fokusområde, vi oplever bredt i sektoren – fra universiteterne, hvor mange af vores nye kollegaer uddannes, til efteruddannelsesprogrammer både internt og eksternt. Det er vigtigt, at vores rådgivere bliver klædt ordentlig på til at finde de rigtige produkter til den enkelte kunde. Vi ved, at kunder vil vælge ESG-screenede fonde, hvis risiko og afkast forholdet er det samme som i traditionelle fonde, og hvis omkostningerne er identiske. Men hvis omkostningen er højere, begynder det at tippe, og så er ESG måske ikke længere helt så vigtigt for alle.”

Det kan vel blive et problem i et klimaperspektiv, hvis kunderne er ligeglade?

”Vi ved, at desto mere specifikt man kan formulere et finansielt produkt til et eller få bæredygtige budskaber, desto flere vil kunne forstå det. Formuleringer som ”ESG-screening” er komplekst, for hvad betyder det i forhold til, hvad den enkelte kunde har af investeringspræferencer? Det er ofte meget bedre at tage et eller to ESG-parametre ud og kommunikere det, for så kan kunderne forstå det.”

Oplever I øget investeringslyst blandt private kunder i jeres fonde med CO2-aftryk?

“Nej, der tales nok mere om det, end der reelt handles. Interessen er stigende blandt de institutionelle investorer, men det er et spørgsmål om tid, hvornår de private kommer med, vurderer jeg. Og hvis vi ikke er klar, når efterspørgslen kommer, så er vi allerede bagud. Vi skal have produkterne på plads og de skal være gennemtænkte. Undersøgelser viser også, at pensionskunderne er begyndt at orientere sig mere efter bæredygtighed. Når taksonomien kommer, er jeg overbevist om, at vi kommer til at justere i vores portefølje.”