Første krav til bæredygtighed i finanssektoren nu en realitet

Onsdag den 10. marts skal den europæiske finanssektor leve op til den såkaldte ’disclosureforordning’, hvorefter finansielle markedsdeltagere og rådgivere formelt skal tage stilling til ESG-spørgsmål og oplyse om potentiel negativ bæredygtig virkning på investeringsprodukter. I den virkelige verden lider reglerne dog under manglende standarder. Men Sparinvest gør eksempelvis allerede et forsøg.

EU-forordningen er den første af mange reguleringer om bæredygtige investeringer, der forventes de kommende år. Disclosureforordningen og de følgende reguleringer om taksonomi og CO2-benchmark, dækker aktuelt kun klimaområdet.

Direktiver og forordninger om ”Social” og ”Governance” er ikke endeligt besluttet. Dette arbejde er i gang, hvor bl.a. kommissionens forslag til Sustainable Governance regler har udløst stor debat, som det bl.a. fremgår af en tidligere artikel i Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar.

Disclousureforordningen har udløst besværligheder for mange markedsdeltagere, fordi de bagvedliggende tekniske standarder endnu ikke er endeligt på plads. Det betyder, at den finansielle sektor arbejder delvist i blinde med kravene om at oplyse om bæredygtighedsfaktorer og tilknyttede risici uden reelt præcist at vide, hvilke standarder oplysningerne skal flugte med.

Under alle omstændigheder kan det forventes, at investeringsprodukter baseret på bæredygtighed fra den 10. marts oplyser om bæredygtighedsfaktorer og risici i investeringsprospekterne eller på hjemmesider.

Det har Sparinvests svanemærkede fonde for eksempel allerede indskrevet i en opdatering af oplysninger om sine investeringsfonde.

Heri hedder det bl.a. om fonden INDEX Bæredygtige USA KL, at ”MSCI USA ESG Leaders Select Sustainability er et globalt bæredygtigt indeks, som sigter mod at bidrage positivt til den grønne omstilling. Indekset sammensættes af aktier, som generelt har en høj ESG score, og som derudover specifikt sigter mod en bæredygtig omstilling ved at opfylde kravene i Svanemærket og have en lav klimamæssig påvirkning gennem opfyldelse af kravene i EU Paris Aligned Benchmark.”

Desuden oplyses det, at ”Afdelingen investerer i selskaber, der anses for at tage bæredygtighedshensyn (ESG) med i forretningsmodellen, og som ikke krænker FN’s deklaration af menneskerettigheder eller andre internationalt anerkendte konventioner.

Det er netop EU Paris Aligned Benchmark og de bæredygtige ESG-hensyn, der endnu ikke er klart defineret og endeligt formuleret, hvorfor læserne ikke rigtigt bliver meget klogere.

Når det kommer til kravet om oplysninger af specifikke bæredygtige risici, er det meget begrænset, hvad der oplyses om i Sparinvests opdaterede prospekt. Og det er altså med god grund, idet standarderne for denne øvelse først kendes i sin endelige form ved årsskiftet.

Det er langt fra første gang, at de nye EU-regler har voldt den finansielle sektor problemer. Grundlæggende har sektoren udadtil været positivt stemt overfor ensartede regler om bæredygtige aktiver. Men forløbet op til premieren 10. marts har også vist, at den finansielle sektor har kæmpet hårdt imod flere af principperne i reglerne.

Blandt andet har Finans Danmark og mange andre argumenteret for at udsætte rapporteringskravet for at få mere tid til at indhente data fra de underliggende børsnoterede selskaber. I lyset af de manglende tekniske standarder synes dette at være berettiget. Det har dog ikke fået EU til at ændre på implementeringsdatoen, der som nævnt altså er d. 10. marts.

Men den finansielle sektor har også kæmpet kraftigt imod tiltag, der udfordrer principielle områder på blandt andet retten til at bestemme, hvad bæredygtige aktiver er.

Invest Europe har eksempelvis kæmpet hårdt for, at taksonomien skulle være frivillig at benytte, og at reglerne ikke indføres som obligatorisk lovkrav i relation til, hvad den finansielle sektor kan markedsføre som bæredygtige finansielle produkter. Invest Europe har bl.a. PensionDanmark, ATP og Vækstfonden på medlemslisten.

Og det er bestemt ikke den eneste gang, at den europæiske finanslobby har forsøgt at begrænse bæredygtige forpligtelser i den nye lovgivning. Helt tilbage i december 2019 iværksatte finanssektorens interesseorganisationer et lobbyangreb i forhold til bestemmelser om videnskabelige grænseværdier for CO2-udledninger og differentierede kapitalkrav til bæredygtige finansielle produkter.

Det var European Fund and Asset Management Association (EFAMA), som Finans Danmark er medlem af, og International Capital Market Association (ICMA), som bl.a. Danmarks Nationalbank, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank er medlem af, der stod for lobbyarbejdet.

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har siden 2018 skrevet flere artikler om fremdriften i Sustainable Finance. Læs alle artikler her.

Generelt har EU systemet arbejdet hurtigt, siden de tilbage i 2018 begyndte arbejdet med at reformere de finansielle rammebetingelser, så de flugter med EU’s politiske klimamål og Parisaftalens krav. Hele øvelsen i EU’s Sustainable Finance program er dels at sikre, at private investeringsmidler kanaliseres mod bæredygtige aktiver og dels at værne mod greenwashing. Det sidste skal den såkaldte taksonomi sikre.

Taksonomien er et klassifikationssystem over, hvad der kan defineres som grønne aktiver. Ideen er, at skabe fælles sprog og dermed gøre bæredygtige termer og mål sammenlignelige.