Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar indeholder i denne og kommende udgaver en gennemgang af en række centrale ESG-områder eller spørgsmål, det er værd at holde øje med i 2021. Investorernes, NGOernes, myndighedernes og forbrugernes fokus på ESG omfatter ekstremt mange problemstillinger.
I denne første oversigt fokuserer vi på investorernes dilemma, når det gælder målsætninger om CO2-neutralitet i deres investeringer, incitamentsordninger relateret til ESG-mål, og nedtællingen til EUs Sustainable Finance regler. Endelig runder vi hydrogen som fremtidens energiform. Redaktør Joachim Kattrup vurderer, at det er temaer, der vil få stor opmærksomhed i 2021.
Investorerne må se klimarealiteten i øjnene
En lang række danske og globale institutionelle investorer har i 2020 forpligtet sig til at arbejde mod CO2-neutrale investeringsporteføljer. Målet ligger flere år ud i fremtiden, typisk i 2050, og ingen ved endnu, hvordan det skal kunne lade sige gøre, at nå dertil. Investorerne insisterer samtidig på, at de risikojusterede afkast skal være sammenlignelige med det nuværende marked.
Såfremt investorernes win-win ambitioner skal holde hele vejen, vil dette angiveligt kræve helt nye politiske rammebetingelser eller teknologiske spring.
I sin årlige gennemgang af ESG-trends, vurderer MSCI, at investorerne af samme grund står med et dilemma, som de aktuelt ikke kan komme ud af. Investorerne har både et ønske om at leve op til Parisaftalen med de rigtige klimavenlige investeringer og samtidig fastholde markedskonforme afkastsmål.
Begge dele er hverken muligt, eller i hvert tilfælde meget svært at fastholde, i det nuværende investeringsunivers, vurderer MSCI.
Ifølge beregninger fra MSCI vil de aktuelle mål for CO2-reduktioner, samlet for alle 8900 selskaber i MSCI ACWI Investable Market Index, medføre globale temperaturstigninger på ca. 3,6 grader. Altså langt over Parisaftalens mål om maksimalt to graders global temperaturstigning. Med andre ord er der i det nuværende investeringsunivers ikke mulighed for at leve op til Parisaftalen. Dette dilemma aktualiseres for investorer i 2021 i takt med øgede klimakrav.
”If companies don’t decarbonize enough, investors could be left with a dwindling investment universe of companies that meet the 2°C or 1.5°C targets. This could lead to highly concentrated portfolios constructed either through quantitative techniques that shift significant weights toward those few companies or through bottom-up securities selection,” skriver MSCI.
Flere incitamentsordninger vil blive koblet til ESG mål
Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar har i december berettet om, at både Apple og Deutsche Bank nu vil indarbejde ESG-faktorer i topledelsens løn. Også andre globale selskaber som Volkswagen, BMW og Continental AG har oplyst om samme initiativer.
Og det er tilsyneladende ikke enkeltstående eksempler. En nylig undersøgelse foretaget af Willis Towers Watson viste, at fire ud af fem virksomheder planlægger at ændre deres programmer for ledelsesaflønning i løbet af de næste 3 år. Målet er at knytte incitamenter til ESG-mål. Bestyrelserne i Volkswagen AG, BMW AG og Continental AG har allerede gjort det, og meget tyder på, at listen udvides i 2021. Undersøgelsen viser, at mere end fire ud af ti selskaber planlægger at indføre ESG-foranstaltninger i deres langsigtede incitamentsplaner i løbet af de næste tre år, mens 37 procent planlægger at indføre ESG-foranstaltninger i deres årlige incitamentsplaner.
“Although companies are revising their use of ESG measures to support their executive pay programs, it appears more work needs to be done,” udtaler Ryan Resch, managing director, Executive Compensation hos Willis Towers Watson.
Nedtælling til Sustainable Finance regler i 2022
2021 er året før 2022, hvor bæredygtige investeringsprodukter skal rapportere efter seks nye EU lovbestemte mål for bæredygtighed. Mange forvaltere og udbydere af investeringsprodukter er formentlig allerede i gang med at gentænke bæredygtige investeringsprodukter, således at de lever op til kravene, EU-systemet har vedtaget.
Flere udbydere vil blive tvunget til at justere i investeringsporteføljer, og gentænke nye investeringsstrategier. Spørgsmålet bliver hvilken betydning det får for allokering af kapital, og hvilke finansielle konsekvenser det får for de underliggende selskabers værdiansættelser og aktiekurser.
Hidtil har finansielle udbydere kunne lancere investeringsprodukter, hvoraf bæredygtige kriterier var selvvalgte. Det har betydet en skov af nye produkter med alle mulige forskellige målestokke for og perspektiver på, hvad en bæredygtig investering er. Alt har været i spil – verdensmål, Parisaftale, beregning af CO2 niveauer og ESG-selektioner.
Denne ”løssluppenhed” i forhold til bæredygtighedskriterier er nu delvis slut i 2022, hvor investorer skal informere om hvordan og i hvor høj grad, de lever op til seks kriterier for bæredygtighed og i henhold til den såkaldte taksonomi. Investorerne skal oplyse, hvor stor en procentdel af deres investeringer som flugter med taksonomien. Taksonomien er et fælles sprog for bæredygtighed, der specifikt sætter grænseværdier på industrier, produkter og processer.
Mål for bæredygtighed:
- Climate change mitigation
- Climate change adaptation
- Sustainable use and protection of water and marine resources
- Transition to a circular economy
- Pollution prevention and control
- Protection and restoration of biodiversity and ecosystems
Fremtidens energiform: Hold øje med Hydrogenaktier
Både EU’s Green Deal, Joe Bidens klimaplan og Kinas ditto har hydrogen på dagsordenen som fremtidens energi. Blandt andet skriver EU kommissionen, at de forventer at fordoble investeringerne i udvikling af hydrogen-teknologier fra det nuværende årlige niveau på 650 mio. euro, samt yderligere tilføre 10 mia. euro over de næste ti år for at reducere risikoen for investorerne.
I Joe Bidens klimaplan hedder ambitionen for hydrogen, at “using renewables to produce carbon-free hydrogen at the same cost as that from shale gas”. Det star altså klart, at Biden vil gøre Hydrogen konkurrencedygtigt over for den billige skifergas. Biden har lagt op til at investere i alt 1.700 milliarder dollars i grønomstillingen. Med et demokratisk flertal i både senatet og i repræsentanternes hus ligner det, at USA får et stærkt klima comeback
Det olympiske vinter OL i 2022 afholdes i Beijing. Kina satser stort på at fremvise en OL-by drevet af grøn energi. Her spiller hydrogen en stor rolle for Kina, der får chancen for at fortælle hele verden, at de er førende på fremtidens energiform.
Hydrogenaktier har i år 2020 set meget store stigninger, der er fortsat i begyndelsen af det nye år. Det gælder for blandt andet norske NEL, britiske ITM Power og tyske McPhy, der alle arbejder med udvikling af brintenergiløsninger. De viste sig også særligt robuste under aktienedturen som følge af coronakrisen. Aktiekurserne er i 2021 fortsat himmelfarende. Seneste eksempel på hydrogen-hypen er det norske selskab Hexagon Purus, der gik på børsen d. 14. december sidste år. Aktien er år til dato steget med 70 procent.
I Danmark har bl.a. Ørsted taget initiativ til to store brintprojekter i Danmark. Det ene projekt er et partnerskab med Københavns Lufthavne, DSV, DFDS, SAS og A.P. Møller – Mærsk, og har som vision at udvikle et 1.300 MW stort anlæg i København, til produktion af brint fra bæredygtige brændstoffer. I det andet projekt har Ørsted til hensigt at udvikle et power-to-x-anlæg på Avedøre Holme, hvor strøm fra Ørsteds to nærliggende havvindmøller skal bruges til at producere brint gennem elektrolyse.
