Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Nykredit Invest blander standard artikel 6-fonde i grønne artikel 8-fonde

Claus Strue Frederiksen

onsdag 04. maj 2022 kl. 5:45

En del af værdipapirerne i Nykredit Invests grønne artikel 8-fonde består af Nykredit Invests standard artikel 6-fonde, som ikke lever op til samme grønne standarder. Det fremgår af beholdningsopgørelserne for to af Nykredit Invests grønne artikel 8-fonde. Ifølge Finanstilsynet er der ikke principielt noget galt ved manøvren, så længe det er klart for kunderne, hvad der foregår. Dansk Aktionærforening og Forbrugerrådet Tænk er dog langt fra begejstrede for sammenblandingen af grønne fonde med ikke-grønne standard fonde.  

I Nykredit Invests grønne artikel 8-fond Balance Defensiv er ni procent af midlerne aktuelt investeret i Nykredit Invests standard artikel 6-fond Taktisk Allokering. Noget lignende er tilfældet i Nykredit Invests grønne artikel 8-fond Balance Offensiv, hvor elleve procent af midlerne er investeret i Nykredit Invests standard artikel 6-fond Taktisk allokering og otte procent er investeret i Nykredit Invests standard artikel 6-fond Aktieallokering Akk KL, som ikke har samme grønne varedeklarationer.

Nykredit markedsfører de to artikel 8-fonde som et investeringsprodukt med et højt niveau af bæredygtighed. De to artikel 6 fonde, som artikel 8-fondene investerer i, karakteriserer Nykredit Invest derimod blot som standardfonde, der godt nok tager højde for bæredygtighedsrisici, men som ikke opfylder kriterierne for grønne artikel 8-produkter, som er en ny grøn standard.*

Umiddelbart virker det som et supermarked, der blander konventionelt dyrkede æbler sammen med økologiske æbler og sælger hele partiet som værende økologiske æbler. Hvor et sådant supermarked nok ville være i konflikt med markedsføringsreglerne, vurderer Finanstilsynet, at det ikke nødvendigvis strider med aktuelle regler at inkludere artikel 6-fonde i en artikel 8-fond.

Theodor Christensen, vicekontorchef med ansvar for bæredygtighed i Finanstilsynet, vil ikke kommentere på den konkrete sag. Han forklarer, at rammerne for, hvornår en fond kan karakteriseres som en artikel 8-fond, er meget brede. ”Spillebanen for artikel 8-produkter er ret stor, og man definerer som finansiel markedsdeltager i høj grad selv, hvor man lægger sig. Det centrale er, at man holder, hvad man lover. Hvis man giver kunden indtryk af, at produktet i høj grad er bæredygtigt, så skal dette stemme overens med materialet i prospektet samt med det underliggende investeringsprodukt. Der skal altså være en klar sammenhæng mellem markedsføring og prospektet og de reelle investeringer – hvis man markedsfører et produkt som havende en høj grad af bæredygtig, så kan man ikke bare skrive sig ud af det i prospektet,” siger Theodor Christensen.

I prospektet for Nykredit Invests to artikel 8-fonde Balance Defensiv og Balance Offensiv står blandt andet: ”Der vil kunne forekomme investeringer i enkelte fonde, der kun inddrager bæredygtighedsrisici og andre bæredygtighedsaspekter gennem aktivt ejerskab og i yderste tilfælde eksklusion af selskaber med signifikante negative indvirkninger, men dette vil være undtagelsen og kun berøre en mindre del af fonden.”

Nykredit Invest oplyser om disse artikel 8-fonde, at de er karakteriseret ved et højt niveau af bæredygtighed, alligevel er hensyn til bæredygtighed ikke er en del af investeringsstrategien for alle papirerne i beholdningen – for den del, der er placeret i artikel 6-fonde, tages der blot hensyn til såkaldte ”bæredygtighedsrisici”, hvilket er markant mindre vidtgående. Spørgsmålet er desuden, hvorvidt det er inden for skiven, når Nykredit Invest oplyser, at investeringer i sådanne fonde vil være undtagelsen og kun berøre en mindre del af fonden, når næsten 20 procent af midlerne i den ene af de omtalte artikel 8-fonde er placeret i artikel 6-fonde.

Økonomisk Ugebrev har forsøgt at få en kommentar fra Nykredit Invest, men den danske kapitalforvalter er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet Tænk og Finans Danmark vil imidlertid gerne udtale sig om sagen. Ifølge Mette Reissman, bestyrelsesformand i Dansk Aktionærforening, er Nykredit Invest her en kende for kreativ, hvilket på sigt kan være med til at svække forbrugertilliden til de bæredygtige investeringsprodukter.

”Den slags kreative påfund fremmer ikke ligefrem tilliden til de tre fonds-kategorier. Det læner sig op ad greenwashing at fremstille et investeringsprodukt som havende en høj grad af bæredygtighed, når næsten en femtedel af produktet udgøres af artikel 6-fonde, der jo netop er kendetegnet ved ikke at fremme bæredygtighed. Selvom fonds-kategorierne er forholdsvis nye, ville jeg foretrække, at fondsudbydere som Nykredit Invest var en anelse mere forsigtige i deres omgang med bæredygtighedsbegrebet. Vi risikerer, at forbrugerne mister tilliden, og det vil bestemt ikke gavne den grønne omstilling,” siger Mette Reissmann.

Jacob Ruben Hansen, økonom ved Forbrugerrådet Tænk, indleder med at slå fast, at der som udgangspunkt ikke nødvendigvis er noget galt: ”Hvis aktiverne i artikel 6-fondene lever op til kravene for aktiver i artikel 8-fonde, så kan det godt være inden for skiven. Det er klart, man ikke kan tage alle sine sorte investeringer, pakke dem ind i fonde, for så at investere i de fonde og kalde det bæredygtigt.”

Men ligesom Mette Reissman er han knap så imponeret over, at den ene af Nykredit Invests artikel 8-fonde invester 19 procent af midlerne i artikel 6-fonde.

”Det er lidt en underlig at henvise til (i prospektet, red.), at der i en artikel 8-fond rent undtagelsesvist godt kan indgå fonde, der blot lever op til kriterierne for artikel 6-fonde. Der er svært at se som en undtagelse, når næsten 20 procent af den ene artikel 8-fond består af artikel 6-fonde. Der skal Nykredit Invest ikke stikke forbrugerne blår i øjnene,” Jacob Ruben Hansen.

Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering og opsparing i Finans Danmark, forsvarer dog Nykredit Invest ved at henvise til, at det ikke er ulovligt at inkludere artikel 6-produkter i artikel 8-fonde.

Hun siger: ”Kategoriseringen af fondene kommer af de europæiske krav til investeringsprodukters oplysninger om bæredygtighed. En fond skal kategoriseres som en artikel 8 fond, hvis den har bæredygtighed som et blandt flere karakteristika – også hvis den indeholder artikel 6 fonde. Med andre ord er det i tråd med lovgivningen, at en artikel 8 fond inkluderer investeringer i artikel 6-fonde. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at oplysningskravene til artikel 8-produkter er mere omfattende end til artikel 6-produkter.”

*Kategoriseringen udspringer af EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering, hvor kapitalforvaltere siden marts i år har skulle inddele deres finansielle produkter som enten et standard artikel 6-produkt, et lysegrønt artikel 8-produkt eller et mørkegrønt artikel 9-produkt – de lysegrønne fonde skal inkludere bæredygtighed i investeringsprocessen, mens de mørkegrønne skal have egentlige bæredygtige mål. 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

artikelserie
Artikler i serien
Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank